Annonce
Østjylland

Kamp for at bevare historisk perle var forgæves: Nu skal kro rives ned

Munkekroens dage er talte. Fredningen kan ophæves. Arkivfoto: Jens Thaysen

Fredningen af Skanderborgs historiske bygning i Adelgade bliver ophævet. Nu skal den genopføres ved Vestermølle.

SKANDERBORG: En årelang kamp for at bevare en af Skanderborgs historiske perler, "Munkekroen" i Adelgade i Skanderborg, er tabt.

Slots- og Kulturstyrelsen besluttede i foråret at ophæve fredningen af bygningen. Denne afgørelse blev anket til Kulturministeriet af Skanderborg Museumsforening, men nu er sidste punktum sat i den sag. Kulturministeriet har stadfæstet afgørelsen fra foråret.

Dermed er håbet om at bevare Munkekroen på sin oprindelige placering slukket. Kroen kan rives ned, og det bliver den. Dog ikke med bulldozer, men med nænsom hånd, så materialerne kan opbevares, indtil bygningen skal genopføres på en ny placering ved Vestermølle i Skanderborg.

Ideen om at genopføre den historiske bygning fik folkene bag Vestermølle Møllelaug, da de erfarede, at fredningen af den gamle Munkekroen i Adelgade nok ville blive ophævet, og at kroen, som skiftende ejere de seneste 10 år har ladet forfalde, efterfølgende ville blive revet ned.

Annonce
Munkekroen er i så dårlig stand, at den næppe holder en vinter mere. Arkivfoto: Jacob Vestervig

Kro skal på lager

- Vi skal nu have et møde med Vestermølle Møllelaug, hvor vi skal have planlagt nedtagningen af Munkekroen, forklarer administrerende direktør hos Damgaard Ejendomme A/S Finn Damgaard.

Når Damgaard Ejendomme A/S har fået tilladelse til at nedrive Munkekroen bliver den del af materialerne, der kan bruges, nænsomt pillet ned og pakket sammen. Herefter bliver de opbevaret på et lager.

- Når Munkekroen så skal genopføres, transporterer vi materialerne til Vestermølle, fortæller Finn Damgaard.

Hvornår det sker, er endnu uvist, men der har tidligere været spået om engang i 2019.

Vestermølle er med årene blevet et tilløbsstykke. Årligt kommer der mere end 100.000 gæster til oplevelsescentret ved Skanderborg Sø. Her vil Munkekroen kunne få nyt liv som gæstgiverhus, mener møllelaug. Foto: Claus Haagensen

Det haster

Ifølge Finn Damgaard er Munkekroen så medtaget, at det haster med at få pillet bygningen ned.

- Den holder ikke en vinter mere. Det skal være nu. Den er så medtaget, at vi ikke tør gå ind i den, forklarer direktøren hos Damgaard Ejendomme, der glæder sig over den løsning.

Damgaard Ejendomme har doneret 250.000 kroner til projektet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce