Annonce
Indland

Kampagne skal nedbringe handicap fra slagtilfælde

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kampagnen "Stræk, Snak og Smil" skal gøre alle opmærksom på symptomerne ved et slagtilfælde.

Lægerne på de danske hospitaler har mulighed for at forbedre behandlingen af blodpropper eller blødninger i hjernen, og det kan endda gøres uden flere læger eller flere penge.

Til gengæld skal vi alle blive mere opmærksomme på, om folk får et stroke - det man tidligere har kaldt slagtilfælde - så der hurtigt kan blive ringet 1-1-2.

De seneste år er lægernes mulighed for at behandle de såkaldte strokes blevet markant bedre. Men behandlingen er afhængig af, at patienterne kommer ind i tide. Og det sker for sjældent.

Derfor kaster TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning sig ud i en informationskampagne, der skal hjælpe med at gøre symptomerne på et stroke mere kendte.

Og tiden kan lidt groft sagt være forskellen på, om personer, som får et stroke, får varige men og er afhængig af hjælp til alt fra måltider til toiletbesøg resten af livet, eller om de kan vende tilbage til en tilværelse med et job og evnen til at klare sig selv.

Det forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev Hospitals afsnit for blodprop og blødninger i hjernen.

- Hvis folk kommer til behandling i tide, kan man undgå at skaderne bliver vedvarende eller i hvert fald bliver meget milde, så man kan vende tilbage til en hverdag, hvor man ikke har brug for hjælp, siger hun.

- Vi har inden for de senere år fået noget rigtig god behandling. Man skal dog give det inden for ganske kort tid, efter symptomerne er opstået.

Ikke alle, som får et stroke, kan få glæde af de nye behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet skyldes, at de i forvejen får medicin, som vil reagere skidt i sammenspil med behandlingen for et stroke.

Men hvis flere bliver ført direkte på skadestuen umiddelbart efter et stroke, kan op mod hver tredje af de 12.000, der årligt får et stroke, overleve det uden alvorlige men. I dag er det hver femte.

Derfor har TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning udpeget tre symptomer, som kan gøre alle i stand til at spotte et stroke.

- Det er nogle symptomer, der opstår pludseligt. Det kan være, at man ikke kan løfte armen. At man ikke kan tale tydeligt - altså som hvis man havde en kartoffel i munden, eller at man taler sort. Eller man bliver skæv i ansigtet, siger Christina Rostrup Kruuse.

Hvis man oplever en person udvise et af de tre symptomer, skal man straks ringe 1-1-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Annonce