Annonce
Udland

Kampe i Tripoli forvandler boligområder til krigszoner

Hani Amara/Reuters
Op mod 35.000 mennesker er ifølge FN flygtet fra deres hjem, efter at milits gik til angreb på Tripoli.

Optrappede kampe gør ifølge Røde Kors situationen stadig mere kritisk for civilbefolkningen i Tripoli. Den libyske hovedstad er under angreb fra oprørsgeneralen Khalifa Haftar. Haftar og hans mægtige LNA-milits indledte 4. april en militær offensiv for at erobre byen, hvor landets FN-støttede regering holder til.

Mindst 278 mennesker er blevet dræbt, og omkring 1300 er blevet såret i kampene, som har forvandlet flere boligområder til krigszoner. Det siger Den Internationale Røde Kors-komité, ICRC.

- Den humanitære situation i og omkring Tripoli er kraftigt forværret i de seneste tre uger, konstaterer ICRC.

Op mod 35.000 mennesker er ifølge FN flygtet fra deres hjem og har søgt tilflugt hos familie eller i offentlige bygninger, efter at Haftars styrker gik til angreb på byen.

Tripolis grundlæggende infrastruktur - blandt andet vandforsyninger og sygehuse, som er præget af otte års voldshandlinger - er nu yderligere svækket.

- Men vi er først og fremmest bekymrede for den del af civilbefolkningen, som bor nær fronten. Tæt befolkede områder bliver gradvis omdannet til slagmarker, siger Youness Rahoui, som leder ICRCs aktiviteter i den libyske hovedstaden.

Han siger, at det også bliver mere og mere farligt at hente sårede.

FN-organisationen for migration (IOM) er også dybt bekymret for 3000 flygtninge, som holdes indespærret i lejre i områder, hvor kampene raser.

Libyen har været præget af kaos og anarki siden oprørere med luftstøtte fra Norge og andre Nato styrtet Muammar Gaddafis regime i 2011.

Landet er efterfølgende blevet et vigtigt transitland for flygtninge og migranter fra hele det afrikanske kontinent, samt for krigsflygtninge fra blandt andet Syrien.

De håber at komme over Middelhavet til Europa.

Khalifa Haftar støttes af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. De anser ham for at være et bolværk mod islamister. De to lande har ifølge FN ydet militær støtte til Haftar.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce