Annonce
Aarhus

Kampen for rent badevand

Marselisborg-værket under opførelse ved Tangkrogen i 1963. Fotograf: Børge Venge, 02.05.1963, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Planerne om det nye havnebad, som forhåbentligt bliver indviet i sommeren 2018, er kulminationen på over 100 års kamp for rent badevand i Aarhus. Stadsarkivet fortæller århusianernes badehistorie her.

AARHUS: I Badstuegade lå i middelalderen en badstue, som fik sit vand fra byens voldgrav. Vandet var nok ikke rent, men den foretrukne badeform var også dampbad, hvor bademesteren hældte vand på gloende sten og piskede de svedige kroppe med et birkeris. Badstuerne blev ofte beskyldt for lægge hus til druk og hor og blev derfor afskaffede efter reformationen.

I 1800-tallet begyndte lægerne at anbefale badning i havet som et sundhedsfremmende middel. I Aarhus åbnede en række private badeanstalter på stranden umiddelbart nord og syd for åens munding. Hvor filmbyen ligger i dag, lå Søbade-Anstalten, som i 1850 blev rost for sin elegante indretning, sin skønne beliggenhed og ikke mindst det friske vand. Drømmen om et internationalt badested sluttede imidlertid, da man kort tid efter anlagde et gasværk ved siden af. Det gav problemer med stillestående vand, tang og forurening, så badeanstalten måtte lukkes i 1885.

Nordpå blev de bynære havbade ligeledes fortrængt af kysthavnen, som påbegyndtes i 1845. I stedet opførte kommunen i 1885 en nordre badeanstalt ud for Østbanegården og en søndre badeanstalt på Strandvejen ud for Wallensteins skanse.

Annonce

Den store kloakplan

I det gamle Aarhus blev spildevandet ført ud i åen eller havet i åbne rendestene. Fra 1869 blev imidlertid anlagt en række lukkede kloakker, da man troede at sygdomme skyldtes ildelugt. Omkring 1900 løb der dagligt 300 mio. liter kloakvand fra pissoirer, stalde og fabrikker ud i bugten.

De fleste kloakker havde deres udløb tæt på kysten og en tredjedel løb ud i åen. Ud af å-løbet flød en mørk, ildelugtende og boblende væske, som ved pålandsvind skyllede ind mod kysten i grå, uappetitligt udseende bølger. Først i forbindelse med indførelsen af wc'er med træk og slip vedtog byrådet den store kloakplan af 1908. Fra fire udløb skulle det urensede kloakvand pumpes ud i bugten på seks meters dybde.

Her mente sagkundskaben, at de sygdomsfremkaldende bakterier ville blive fortyndet af havvandet, så de ikke udgjorde nogen fare for badende. Kun socialdemokraten Jens Peter Marinus Simonsen udtrykte skepsis, men hans forslag om i stedet at indføre lufttætte latrintønder blev stemt ned i byrådet.

Vandrensning

Som byen voksede, viste det nye kloaksystem viste sig hurtigt utilstrækkeligt. I 1920'erne og 1930'erne stødte de badende ofte på fækalier i vandet ved badeanstalterne.

Fra 1933 begyndte man at klore badevandet, da målinger viste at indholdet af kolibakterier var ti gange højere end det acceptable niveau. Der blev ofte udstedt badeforbud og fra 1945 blev skolebadning i havet forbudt.

Efter anlægget af den permanente badeanstalt i 1933 ved Risskov opførte man Trøjborg renseværk, som åbnede i 1944. Sydpå blev det i 1952 besluttet at opføre Marselisborg renseværk ved Tangkrogen, men byggeriet blev forhalet og først fuldført i 1966. Inden da havde en storm i 1951 ødelagt den søndre badeanstalt, som blev genopført ved Ballehage, hvor vandet var renere.

Der var kun råd til mekaniske renseanlæg, der udelukkende siede den synlige forurening fra. Da det måtte vente med biologiske renseanlæg til bakterier og tungmetaller, var de badende stadig udsat for sundhedsfare. Derfor overvejede kommunen at flytte Den Permanente ud til Bellevue i Risskov, da en storm ødelagde badeanstalten i 1965.

Fra bugtrør til havnebad

Som en nødløsning besluttede byrådet i 1972 at lade spildevandet fra Marselisborg-værket udføre i bugten fra en 2 km lang rørledning, bedre kendt som "bugtrøret". Nordpå fortsatte udledningen fra "Marens røvhul" indtil 1983, hvor også Trøjborg-værket blev sluttet til bugtrøret.

Ifølge en forundersøgelse kunne bugtrøret sikre badevandet uden at gøre skade på havmiljøet, men beslutningen blev mødt med protester fra miljøgruppen NOAH, der krævede biologisk og kemisk rensning af spildevandet. Denne bekostelige løsning blev først vedtaget af et rødt flertal i byrådet i 1985, efter at bugten havde været plaget af iltsvind i årevis. Samtidig begyndte de første reduktioner af kvælstofudledningen fra landbruget.

Endelig iværksattes i 2005 en forbedring af rensningsanlæggene langs Aarhus å, så det i dag er muligt at bade i havnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce