Annonce
Indland

Kig op: Stor formation af F-16-fly brager over himlen for at fejre rund fødselsdag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danske F-16-jagere fylder 40 år og flyver fredag en fejringsrunde over Danmark. Fra næste år skal de udfases.

Danskere i både øst og vest vil fredag kunne lægge nakken tilbage og se en formation af kampfly drøne hen over himlen.

F-16-jagerne fylder 40 år i dansk tjeneste og flyver i den forbindelse to ruter i en formation af op til ti fly, oplyser Forsvaret.

Først flyver kampflyene om formiddagen til Læsø fra hjemmebanen på flyvestationen i Skrydstrup.

Herfra siksakker de ned igennem det centrale Jylland, før de omkring middag udfører et simuleret angreb på flyvestationen.

Om eftermiddagen er det så Vestjylland, Fyn og Sjælland, der får en larmende visit, når kampflyene flyver en sløjfe fra vest til øst mellem klokken 13.30 og klokken 16.

Trods de mange år på bagen er de danske F-16-fly fortsat en vigtig del af det danske forsvar.

De har de seneste år både bidraget til kampen mod Islamisk Stat og til at verfe russiske fly væk, når de kom for tæt på dansk eller baltisk luftrum.

Fra næste år lakker det imidlertid mod enden, når Flyvevåbnet begynder at indfase de 27 nye kampfly af typen F-35, som Danmark har købt fra den amerikanske producent Lockheed Martin.

F-16-jagerne skal efter planen være i aktiv tjeneste frem til udgangen af 2024, hvor de nye fly skal være klar til at overtage alarmberedskabet på dansk grund.

De første af de flyvende jubilarer kom til Danmark i 1980, efter at Folketinget fem år tidligere havde besluttet at indkøbe 58 af dem.

I dag har Flyvevåbnet 44 fly tilbage.

Af dem er dog kun 30 såkaldt operative, hvilket vil sige, at de reelt kan flyve missioner for Forsvaret.

Fredagens demonstrationsflyvning starter efter planen klokken ni, og flyene vil flyve i en højde af omkring 2000 fod, hvilket svarer til godt 600 meter.

Flyvningen vil dog kun blive gennemført, hvis det er vejr til, at de kan ses fra jorden, oplyser Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Foto: Forsvaret
Foto: Forsvaret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce