Annonce
Danmark

Kampfly-naboer utilfredse med udsigt til millionerstatning: - Det er ikke prangende

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestations Skrydstrups naboer og bor selv tæt på landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup, der fra 2023 skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Naboerne til de kommende F-35-kampfly er glade for, at regeringen ifølge et lækket udkast vil tilbyde at opkøbe 117 boliger tæt på flyvestationen. Til gengæld skal de resterende borgere ikke forvente erstatning for tabt ejendomsværdi, og det møder kritik fra naboerne, der efterlyser flere penge i kompensationsordning.

Kampfly: Det var en splittet Agnes Rosenlund, der fredag morgen modtog nyheden om, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne til Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023. For som formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer var hun på den ene side glad for, at regeringen lægger op til at tilbyde opkøb af 117 ejendomme, mens resten af udkastet til en aftale ikke ligefrem fremprovokerer jubel hos naboerne.

Det er DR, der fredag morgen kunne afsløre, at regeringen ifølge et udkast til en aftale vil bruge 230 millioner på en kompensationsordning. Ifølge udkastet vil naboerne blive inddelt i tre grupper: En rød zone, en gul zone, og en zone med naboer, der ligger uden for en kompensationsordning. Den røde zone omfatter 117 boliger, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boligerne, mens 1500 boliger i den gule zone vil få tilbud om støjisolering. Beboerne får 10 år til at overveje, hvad de vil gøre.

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at dem, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet, siger Agnes Rosenlund, der ikke har set udkastet, men blot fået det refereret af DR.

Annonce

Sagen kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

Savner orange zone

Hun peger på, at hvis 117 boliger bliver opkøbt til eksempelvis 800.000 kroner stykket, vil der være omkring 90.000 kroner tilbage til at støjisolere hver enkelt af de øvrige boliger i området.

- Det får du altså ikke meget støjsikring for, mener Agnes Rosenlund.

Derudover mener hun, at de øvrige borgere, som bor tæt på flyvestationen og også vil opleve støjgener, bliver ladt i stikken.

- Jeg savner en orange zone imellem den gule og den røde. Man går fra fuld erstatning i den røde zone til i princippet ingen erstatning i den gule zone, siger formanden. Ifølge Forsvarsministeriets støjberegninger vil 895 boliger bliver udsat for mere støj end tilladt.

Husejere betaler prisen

Hun havde især håbet, at der ville tilbudt kompensation for tabt ejendomsværdi for de borgere, som ikke får tilbud om opkøb. Hun lægger op til, at ejendomsmæglere og uvildige eksperter kunne inddrages for at finde en model, der kunne erstatte tab af ejendomsværdi.

Ifølge DR havde lagde den daværende VLAK-regering oprindeligt op til at bruge 30 millioner kroner på en kompensationsordning.

I kan vel ikke tillade jer at være utilfredse med, at ordningen nu lander på 230 millioner kroner?

- Jo, det kan vi godt. Det er husejerne, der ikke får tilbudt at blive opkøbt, som kommer til at betale prisen for Danmarks luftforsvar. Det burde være en solidarisk byrde. Og derfor kan vi godt tillade os at være utilfredse, siger Agnes Rosenlund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce