Annonce
Aarhus

Kampråb, fakkeltog og fire demonstrationer landet over: 'Let's talk about yes'

Bannere bliver taget i brug, når der demonstreres for kvinders rettigheder, som her ved en såkaldt 'slutwalk' i forbindelse med Det Fynske Fokemøde i 2017. Søndag går det løs i de fire største byer med demonstrationerne "Let's talk about yes" for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Arkivfoto: Michael Bager.

I landets fire største byer er der søndag demonstrationer under navnet 'Let's talk about yes' - lad os tale om ja. Formålet er enkelt. Voldtægtslovgivningen skal laves om og baseres på samtykke.

Samtykkelov: 5100. Så mange voldtægter anslås det, at der bliver begået i Danmark hvert år. Af dem blev 944 i 2017 anmeldt. 94 endte med domsfældelse.

Det er for få domme, og loven skal laves om. Det mener de ti organisationer, som står bag demonstrationerne 'Let's talk about yes', der søndag eftermiddag finder sted i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Amnesty International er en af de ti organisationer, og for programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark, Helle Jacobsen, er det magtpåliggende, at loven laves om, så den bliver baseret på samtykke.

- Definitionen af voldtægt skal ændres i straffeloven, for det er en utrolig gammeldags definition, vi har. Den er i sin grundforståelse mange hundrede år gammel og pålægger offeret en kæmpe del af ansvaret. Som loven er i dag, er det næsten umuligt at få en dom, hvis der ikke er fysisk vold. Derfor anbefaler vi, at man ændrer definitionen til at være baseret på manglende samtykke, siger Helle Jacobsen.

Annonce

Let's talk about yes


  1. I København begynder demonstrationen ved Bertel Thorvaldsens Plads klokken 13. Talere er blandt andet forfatter Lesly Ann Brown og feministisk aktivist Amalie Have.
  2. I Odense vil der fra klokken 15.15 være taler på Flakhaven ved Louise Bro fra Fynske Feminister og debattør Maja Parsberg. Siden er der fakkeltog til byretten i Albanigade. Her taler overlever Kirstine Holst og programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark Helle Jacobsen.
  3. I Aarhus er det ved byretten på Vester Allé klokken 16, hvor der både vil være happening, kampråb og fakkeltog.
  4. I Aalborg begynder demonstrationen klokken 16 ved landsrettens bygning på Gabels Torv, og herefter går ruten langs Nytorv og slutter på Toldbold Plads.

Arrangører er: Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Aldrig din skyld, Kvinderådet, Black Lives Matter Danmark, Talk Town, Danner, Womens' March Copenhagen, Slutwalk Cph, Everyday Sexism Project Denmark.

Kirstine Holst følte, hun gik forgæves i systemet, da hun sidste år anmeldte en voldtægt. Søndag taler hun ved demonstrationerne i København og Odense. Foto: Peter Leth-Larsen

Forgæves i systemet

Søndag går Helle Jacobsen på talerstolen i både København og Odense.

Det gør Kirstine Holst også. Hun anmeldte en bekendt for voldtægt og har tidligere fortalt sin historie til Århus Stiftstidende. Søndag fortæller hun den igen.

- Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg er gået forgæves i systemet efter retfærdighed. Det endte med en frifindelse i retten. Og jeg følte, at der var alt for meget vægt på offerets ansvar. Med en samtykkebaseret lovgivning vil fokus være på gerningen og ikke alle mulige uvedkommende ting, mener Kirstine Holst.

Hun blev mødt af et system, fortæller hun, hvor hun i første omgang næsten blev talt fra overhovedet at anmelde sin oplevelse, da hun henvendte sig til politistationen i København, som ikke mente, at der var tid til at tage imod anmeldelsen på grund af bandeskyderier.

Herefter mødte hun op på politistationen i Fredericia. Her fik hun også at vide, at hun kunne blive straffet for at lyve. Til sidste mødte hun op på politistationen i Kolding, som tog imod anmeldelse, men derefter sendte sagen videre til København, som burde have taget imod sagen fra start.

Derfor oplevede Kirstine Holst at afgive fuld forklaring to gange, og der gik et halvt år, før sagen kom for retten.

- Hjernen gør nogle helt specielle ting for at prøve at leve med det, og jeg blev voldsomt psykisk påvirket af hele tiden at skulle svare på spørgsmål samtidig med, at min hjerne forsøgte at lukke ned for det mest traumatiske. I den periode skulle jeg hele tiden huske og huske og huske. Man er hele tiden i det. Det er meget voldsomt, fortæller hun.

Kirstine Holsts sag

Fra artiklen "Kirstine bruger sin vrede i kamp for voldtægtsofre" i Fredericia Dagblad: "For hun gav ikke samtykke, da hun den 18. august sidste år i hendes optik blev voldtaget af en daværende god ven. Tværtimod gentog hun igen og igen, at han skulle lade hende være.

- Jeg var på job i København og havde fået lov at overnatte i hans lejlighed. Vi havde drukket et glas rosévin udenfor i sommeraftenen. Der var ikke lagt op til noget som helst, fastholder den 39-årige kommunikationsrådgiver."

Her i avisen Danmark benævner vi Kirstine Holst som "overlever, da det er hendes titel ved demonstrationerne søndag.

Traumereaktioner

Derfor mener Kirstine Holst, at der skal mere til end blot en ændring af paragrafferne. I hendes sag blev beviserne for eksempel slet ikke undersøgt.

- Jeg har oplevet et system, der ikke gør sig umage. Og jeg tror grundlæggende, de ikke selv tror på, at de kan vinde de sager. Mit håb er, at når man går til politiet og anmelder en voldtægt, kan man regne med, at de gør deres bedste. At sagerne bliver afgjort ved en domstol og ikke på et skrivebord, siger Kirstine Holst.

I forbindelse med en kommende rapport har Amnesty International Danmark interviewet voldtægtsofre, og fælles for flere af dem var, at de ikke anmeldte overgrebet. En af de ting, den nuværende lovgivning ikke tager højde for, er nemlig reaktionen på traumer.

- De vidste, at hvis der ikke var hårde nok beviser for fysisk vold, ville de få at vide, at de ikke havde kæmpet nok imod. Men over 80 procent af voldtægtsofre går i en traumereaktion, hvor man "fryser", og det betyder, at man ikke kan kæmpe imod. En af kvinderne fortalte om meget, meget grænseoverskridende spørgsmål i landsretten, og hun stod bagefter med den følelse, at hele retssystemet mente, det var hendes egen skyld. Med en samtykkelovgivning ville hun ikke være blevet bebrejdet, at hun ikke kæmpede imod, siger Helle Jacobsen.

Der skal ske noget

Justitsminister Søren Pape (K) har udtrykt åbenhed for en lovændring og har nedsat en ekspertgruppe. Der bliver altså "kigget på det", men det går for langsomt, mener Helle Jacobsen og Amnesty.

- Der skal ske noget. Nu. Så vi håber, vi kan råbe dem op og vise, at det ikke kun er Amnesty, der synes det her. Det er jo ret exceptionelt, at der er opstået demonstrationer i fire byer nu. Det giver mig håb, siger hun.

Og for Kirstine Holst bliver det personligt, når hun søndag stiller sig frem:

- Jeg går tæt på min egen historie. For mig havde sagen så meget at gøre med offerets ansvar. Mit ansvar. Hvordan jeg opførte mig under - og lige efter. Men en voldtægt er som et trafikuheld. Man kan have forestillinger om, hvordan man vil reagere, men det er næsten aldrig på den måde, man regner med, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce