Annonce
Debat

Kan vi få en garanti, Rasmus Prehn?

Grønt: Ti dage! Mere skulle den nye regering ikke bruge ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn i avisens Danmark 6. juli, før Danmark igen havde genvundet "den grønne førertrøje".

Den eneste forskel, jeg lige kan få øje på, er tallet "70". Så mange procent mener den ny regering, at man skal nedsætte CO2 udledningen med inden 2030. Det er helt bestemt ambitiøst, men dog kun et tal. Rasmus Prehn har også forslag til vejen derhen, og der er mange gode tiltag, som jeg ikke har forudsætning for at så tvivl om.

Men jeg har et spørgsmål, som Rasmus Prehn måske kan besvare: Vil den nye regering og dens partnere kunne garantere, at de tiltag, man tager for at nå de 70 pct., ikke netto medfører et ekstra forbrug af CO2 uden for landets grænser?

Det er jo nemt for et lille land at leve højt på f.eks. vindmøllestrøm, men hvis andre lande skal bidrage ekstra til dansk el-forbrug med kulfyret strøm, når vinden ikke blæser, er det vel lige fedt? Eller hvis man tvinger landmanden til at begrænse produktionen af kød og derved overlader verdensmarkedet til lande med højere CO2-forbrug pr. produceret kilo kød eller pålægger dansk flytrafik ekstra skatter, så folk i stedet flyver fra Hamborg, osv.

Jeg ser frem til dit svar.

Annonce
Stig Leerbeck
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce