Annonce
Sport

Kanonskytte utilfreds med VM-facit: Overlevelse er ikke nok

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Nicklas Jensen havde håbet på mere og er ikke tilfreds med det danske udbytte af ishockey-VM.

I de første mange år efter oprykningen til A-gruppen i 2002 tog det danske ishockeylandshold til VM med én eneste mission: Overlevelse blandt verdens 16 bedste nationer.

Men dansk ishockey er kommet længere end det, og den nye generation af spillere er ikke klar til at åbne for champagnen, blot abonnementet til topdivisionen bliver fornyet.

- Vi gik efter kvartfinalen, og det nåede vi ikke. Det er ikke, fordi det er decideret dårligt. Vi havde tætte kampe, og vi havde chancerne til at kunne stå i kvartfinalen nu, siger forwarden Nicklas Jensen.

Derfor er han heller ikke tilfreds med præstationen ved VM, hvor Danmark efter tirsdagens straffenederlag til Slovakiet sluttede på en jævn 11.-plads.

Ikke i nærheden af nedrykning. Heller ikke i nærheden af en plads i kvartfinalen.

- Vi skal aldrig være tilfredse med bare at overleve. Det er selvfølgelig godt, men vi har kapaciteten og spillerne til at komme videre og nå i kvartfinalen, siger Nicklas Jensen.

- Når vi ikke formåede det, kan vi ikke tage hjem og bare være tilfredse. Vi bliver nødt til at vide, at vi er en god hockeynation med et godt landshold, og at vi skal forvente en lille smule mere af hinanden.

- At vi skal presse på til at komme i kvartfinalen og være et hold, de andre lande ikke gider spille imod, fastslår den hårdtskydende forward.

Landstræner Heinz Ehlers peger på, at de mange afbud op til VM sætter grænser for, hvad man realistisk kan forvente.

- Vores muligheder afhænger af, hvilke spillere vi har til rådighed. Derfor står jeg heller ikke tilbage og er superskuffet over vores resultater. Der er også positive ting, vi kan tage med.

- Men vi ved også, at skal vi have en chance for at nå kvartfinalen, er vi nødt til at have flere af vores bedste spillere med, siger Heinz Ehlers.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce