Annonce
Aarhus

Kaotisk bustransport giver utrygge elever og ekstraopgaver til lærere og pædagoger

<p>Arkivfoto: Iris</p>

På Stensagerskolen kommer elever både 10, 20 og 25 minutter for sent i skole, efter at kommunen har lavet ny ordning for kørsel af børn med handicap. Det bliver snart bedre, lover kommunen.

Busserne holder i lange køer ved Stensagerskolen hver morgen og venter på at kunne komme til at sætte børn af.

Annonce

Logistikken omkring specialskolen for omkring 215 børn med handicap har aldrig været enkel.

Men det er blevet helt galt, efter at Aarhus Kommune 1. august indførte en ny kørselsordning og samtidig indsatte et nyt busselskab, der har vundet licitationen på kørslen.

»Helt undgå kø kan vi ikke, men det er nyt med de meget lange køer, vi ser nu. Nogle af busserne holder i kø ved skolen et kvarters tid om morgenen,« siger skoleleder Susanne Hjermitslev.

Far kører selv

Alexander Witved fra Hadsten er far til to drenge, der begge går på specialskole. Den ene på Stensagerskolen.

»Jeg har valgt foreløbig selv at køre mine drenge i skole. Tidligere, da det var PP Busser, der kørte børnene, var der styr på tingene. Her efter ferien, hvor der er kommet nyt kørselssystem og nyt busselskab, er jeg ikke tryg ved forholdene,« siger Alexander Witved og fortsætter:

»Og jeg kan jo se, hvilket kaos af busser og børn der er omkring Stensagerskolen såvel om morgenen, som når jeg henter min søn om eftermiddagen ved 16-tiden.«

Han mener ikke, at kommunen kan være kaoset bekendt.

»Når man sætter så store ændringer i værk, skal man sikre sig, at der er styr på tingene. Det er der ikke. Og her handler det altså om sårbare børn, der har brug for tryghed,« siger Alexander Witved.

Susanne Hjermitslev mener, at der især er to årsager til de lange morgenkøer ved skolen.

»Dels kommer busserne i højere grad på samme tid, end de gjorde tidligere. Og dels er der i udbudsbetingelserne sat nye grænser for, hvor mange børn, der må være i en bus,« siger hun.

I udbuddet står der, at der maksimalt må være fem børn på sæderne og to kørestolsbrugere i én bus.

»Tidligere kunne en bus for eksempel godt have tre kørestolsbrugere med,« siger skolelederen.

Stensagerskolen tager imod de børn, der ikke er tilmeldt et særligt morgentilbud, fra lidt før kl. 8 til kl. 8.10. Det er hovedreglen. Ofte er de sidste busser dog først dukket op kl. 8.20. Siden 1. august, da den nye kørselsordning gik i gang, kommer de sidste busser yderligere fem-ti minutter senere.

Utrygge børn

»Vi bruger rigtig meget tid på at tage imod børn og følge dem til klasserne. For at undgå, at eleverne oplever ventetid, gør lærerne arbejdsopgaver klar, som eleverne kan gå i gang med, efterhånden som de kommer. Ting, de kan sidde og lave selv eller to og to, mens læreren henter næste hold elever fra busserne,« fortæller Susanne Hjermitslev.

Hun udelukker ikke, at en tredje forklaring på de lange buskøer kan være, at flere børn end tidligere er blevet bevilget solokørsel - altså kørsel alene med en bus.

»Det er muligt, at den meget svingende kørsel, der har været her i starten, hvor børnene møder forskellige chauffører og ikke altid kører sammen med de samme børn, kan have udløst flere solokørsler. Nogle af vores børn bliver meget belastede af den svingende kørsel. Generelt bliver mange elever utrygge og forvirrede. Nogle bliver udadreagerende. Én elev bliver så utryg, at hun får psykiske opkastninger. Det vil kunne begrunde, at de bliver visiteret til solokørsel,« siger skolelederen.

Lidt som vinden blæser

Hun håber, at man i løbet af den kommende måned får den nye kørselsordning til at fungere med faste ruter og faste chauffører.

»Lige nu er ruteplanen lidt, som vinden blæser. Det vil være godt for eleverne, hvis der kommer styr på den. Og det vil gøre det hele meget lettere for personalet, hvis det ved, hvilke børn der kommer med hvilke biler - og hvornår de kommer,« siger skolelederen.

Hos Aarhus Kommune beklager økonomidirektør i borgmesterens afdeling, Peter Pedersen, der er øverste chef for kørselskontoret, de lange køer ved Stensagerskolen.

»Meningen er jo ikke, at hverken børn eller chauffører skal sidde i kø et kvarter. Det er klart utilfredsstillende. Og det er i øvrigt også dyrt. Så ja, vi har en opgave med at løse det her logistiske problem. Min forventning er, at det vil se klart bedre ud allerede om et par uger, når vi få mere styr på kørslen,« siger Peter Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Tak for at alle magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar på det sociale område

Det sociale område i Aarhus Kommune skulle spare 90 millioner kroner i 2020. Det ville blandt andet gå ud over mennesker, som bor på bosteder, psykisk syge, unge hjemløse. 18. februar var der møde mellem budgetforligspartierne fra 2019, hvor partierne skulle indgå aftale om, hvorledes man skulle forholde sig til de 90 millioner kroners besparelser på det sociale område. Besparelserne blev i politisk sprog kaldt ”Balanceplan”. Inden da var der kommet ikke færre end 102 høringssvar fra privat personer, foreninger mv. Og 18. februar var der indkaldt til demonstration med sloganet ”En værdig balance ja tak! Balanceplan/besparelser nej tak”. Flere handicaporganisationer og fagforeninger var enten medarrangør eller støttede op om demonstrationen, og selvom det blæste og regnede, dukkede cirka 250 deltagere op. De 102 høringssvar og demonstrationen imod besparelserne må have gjort indtryk på forligspartierne, som dækker Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, for i løbet af aftenen blev de enige om at lette på besparelserne på cirka 45 millioner kroner. Der skal altså ”kun” spares det halve af de 90 millioner kroner, som ellers var udgangspunktet. Det, som jeg er mest glad for, er, at alle Aarhus Kommunes magistrater samt borgmesterens afdeling hjælper til. Hvorfor skriver jeg det? Fordi der er tradition for, at magistraterne ikke hjælper hinanden, men har nok i deres egen magistrat. Nu har jeg boet i Aarhus Kommune siden 1993 og fulgt med i byrådsarbejdet siden 2000. For mig er det første gang, at alle magistrater og borgmesterens afdeling medfinansierer på et bestemt område – i dette tilfælde det sociale område. Desværre kan alle, som er under det sociale område, ikke friholdes for besparelser, og nogle vil nok også mene, at det kunne være gjort bedre. Men når jeg ser, at alle syv partier i forligskredsen har skrevet under, og der dermed ”kun” skal spares cirka 45 millioner kroner i stedet for de oprindelige 90, så gør det mig glad – også selvom jeg ikke har sat mig 100 procent ind i, hvor man på det sociale område skal spare de 45 millioner. Tusind tak, for at alle Aarhus Kommunes magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar og medfinansierer for at undgå for store huller på det sociale område.

Danmark

Podcast: Politik med Funding og Løvkvist - Mette F flygter fra venstreorienteret helvede i Fælledparken

Annonce