Annonce
Aarhus

Kapitel 3 af 'Byen og banegraven': Debatten om banegraven tager til

Banegraven som den ser ud i dag fotograferet fra Ringgadebroen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

AARHUS: Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

I sidste uge kunne du læse om tidligere ideer om en overdækning af banegraven, og i denne uge sætter stadsarkivet fokus på nogle af de seneste debatter om banegraven og dens udnyttelse. Kendetegnende er den store skala, banegravsdiskussionen nu bliver set som en del af. Omdannelsen af jernbaneterrænet til bolig og cityfunktioner har siden årtusindskiftet blandt andet omfattet nedlægningen af Godsbanegården i 2000, og udflytningen af Centralværkstedet til Sonnesgade, der blev fuldbragt i 2012.

Annonce

Fra togspor til vej

I 2007 blev banegraven udvidet med cirka 900 meter langs Ankersgade. Det var denne gang ikke for at give mere plads til togene, men derimod til bilerne. Udvidelsen var mulig, fordi de to sydligste godsspor ikke længere var i drift, og der kunne i stedet etableres en vej, der blev tilsluttet ringgadenettet. Formålet var at skabe en ny forbindelse mellem Ringgaden og det nye indkøbscenter Bruuns Galleri og Spanien.

I det nye årtusinde er forlængelsen af Værkmestergade sammen med ombygningen af den nordlige ambulancevej til nye letbanespor ind til videre den mest afgørende forandring, der er sket for banegraven.

Ny bydel på godsbaneterrænet

Den nu nedlagte godsbanegård i Skovgårdsgade blev opført i 1923, og både godsbanegård og rangerterræn optog et kæmpe grundareal i centrum af Aarhus. På grund af faldende godstransport blev godsbanegården nedlagt i 2000, og siden har Aarhus Kommune opkøbt grundarealet. Området er nu ved at blive omdannet til boliger, uddannelse, kontor og kulturaktiviteter.

Nærmere bestemt opkøbte Aarhus Kommune de nordlige godsbanearealer i 2008, og kommunen fulgte i 2012 op med købet af de sydlige godsbanearealer. Ret beset tilhører godsbanearealerne ikke banegraven, men de er dog en væsentlig del af det samlede baneterræns byomdannelse.

Overdækning til debat

Den første offentlige idé om en overdækning af banegraven blev luftet i 1915, men den politiske interesse for at overdække banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro er i dag højaktuel. Endnu er der ikke truffet principbeslutning, men debatten blev genoplivet i 2001 i byrådet på foranledning af de to konservative byrådsmedlemmer Marie Louise Ebdrup og Niels Brøchner.

I 2007 kom ejeren af Bruuns’ Galleri også på banen, og en gammel idé om en halbygning blev fremlagt. Det fik byrådet til at undersøge mulighederne for overdækning på ny, men rapporten konkluderede, at overdækningen forudsatte en plan for spor og perroner, som BaneDanmark ikke havde. I 2009 kom både den konservative Niels Brøchner og partifællen Marc Perera Christensen på banen med overdækning, og ønsket blev genfremsat i byrådet i 2016.

Fremtiden er til forhandling

Statens plan for den kommende elektrificering af den jyske længdebane til Aalborg har den konsekvens, at Aarhus Hovedbanegård skal ombygges. Det skal den for at kunne rumme de elektriske installationer på grund af en for lav frihøjde under Bruuns Bro og vandrehallen. Det betyder også, at banegraven skal elektrificeres.

Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus’ historie omkring banegraven, omhandler det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten.

I disse uger kører debatten igen. Afspærringen af rutebilstationen har gjort sagen højaktuel, og hvis en overdækning skal gennemføres, skal det ske i forbindelse med elektrificeringen, som skal foregå fra 2022-2024. Derfor er et konsortium bestående af PensionDanmark, entreprenørfirmaet M.T. Højgaard og Aarhus Kommune netop nu ved at undersøge, om det er realistisk at gennemføre en overdækning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Trods øget smittefare: Demonstration mod politivold og racisme i Aarhus

112

- Skal vi slice ham her? Truede ung mand med kniv og sparkede sidespejl af politibil

Annonce