Annonce
Indland

Karakterfri skole øger trivslen - men også tvivlen

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Gymnasieelever føler sig mindre pressede i karakterfrie klasser. Det kan være svært at vurdere eget niveau.

Presset på den enkelte letter, og stemningen i klassen bliver bedre, når gymnasier indfører karakterfrie klasser.

Men det er langt fra alle elever, der oplever, at det kun er positivt at skifte karaktererne ud med skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra deres lærere.

- Mange elever har et ambivalent forhold til at gå i en karakterfri klasse, siger seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Hun står bag en midtvejsevaluering af 15 gymnasier fordelt over hele landet, der siden august 2017 har forsøgt sig med karakterfrie 1. g-klasser.

I de fag, som fortsætter efter det første år, gives der ikke karakter i årets løb.

Det endelige resultat kommer senere, men foreløbige elevbesvarelser viser, at to ud af tre elever overvejende er glade for at gå i en klasse, hvor der gives færre karakterer.

- Eleverne føler sig mindre pressede, og de synes også, at stemningen i klassen er bedre. De hjælper hinanden mere, og de føler ikke i samme grad, at de sammenligner sig selv med de andre, siger Sarah Richardt Schoop.

Men omvendt, så kan fraværet af karakterer også være et pres, fordi eleverne uden har sværere ved at vurdere deres faglige niveau.

- Når karaktererne ikke er der, så savner nogle elever et pejlemærke. Andre mangler en anerkendelse af deres præstation. Uden den kan de føle, at de mister motivationen, siger Sarah Richardt Schoop.

En ny trivselsmåling, der har deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g, viser, at næsten hver tredje elev seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

I undersøgelsen, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, svarer omkring halvdelen af eleverne, at de tit eller meget tit føler sig pressede på grund af karaktererne.

Når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten 70 procent af pigerne sig tit eller meget tit pressede, mens det gælder for knap halvdelen af drengene.

Ifølge Sarah Richardt Schoop bekræfter tallene, at oplevelsen af karakterer er forskellig fra elev til elev.

- For nogle er de meget betydningsfulde, mens andre i højere grad motiveres af at få feedback fra deres lærere, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce