Annonce
Indland

Karakterfri skole øger trivslen - men også tvivlen

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Gymnasieelever føler sig mindre pressede i karakterfrie klasser. Det kan være svært at vurdere eget niveau.

Presset på den enkelte letter, og stemningen i klassen bliver bedre, når gymnasier indfører karakterfrie klasser.

Men det er langt fra alle elever, der oplever, at det kun er positivt at skifte karaktererne ud med skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra deres lærere.

- Mange elever har et ambivalent forhold til at gå i en karakterfri klasse, siger seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Hun står bag en midtvejsevaluering af 15 gymnasier fordelt over hele landet, der siden august 2017 har forsøgt sig med karakterfrie 1. g-klasser.

I de fag, som fortsætter efter det første år, gives der ikke karakter i årets løb.

Det endelige resultat kommer senere, men foreløbige elevbesvarelser viser, at to ud af tre elever overvejende er glade for at gå i en klasse, hvor der gives færre karakterer.

- Eleverne føler sig mindre pressede, og de synes også, at stemningen i klassen er bedre. De hjælper hinanden mere, og de føler ikke i samme grad, at de sammenligner sig selv med de andre, siger Sarah Richardt Schoop.

Men omvendt, så kan fraværet af karakterer også være et pres, fordi eleverne uden har sværere ved at vurdere deres faglige niveau.

- Når karaktererne ikke er der, så savner nogle elever et pejlemærke. Andre mangler en anerkendelse af deres præstation. Uden den kan de føle, at de mister motivationen, siger Sarah Richardt Schoop.

En ny trivselsmåling, der har deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g, viser, at næsten hver tredje elev seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

I undersøgelsen, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, svarer omkring halvdelen af eleverne, at de tit eller meget tit føler sig pressede på grund af karaktererne.

Når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten 70 procent af pigerne sig tit eller meget tit pressede, mens det gælder for knap halvdelen af drengene.

Ifølge Sarah Richardt Schoop bekræfter tallene, at oplevelsen af karakterer er forskellig fra elev til elev.

- For nogle er de meget betydningsfulde, mens andre i højere grad motiveres af at få feedback fra deres lærere, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Første Aarhus-bilbrand kan være opklaret: Sigtet havde mistænkelige sår i ansigtet

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce