Annonce
Aarhus

Karakteristisk bygning tæt på nedrivning: Fra station til moderne møbelhus

Søjlerne fra Clemensbro holder taget over perronen. Foto: Michael Svenningsen

Østbanegården i Aarhus var tæt på at blive revet ned, men overlevede og står nu smukt i bybilledet.

AARHUS: Engang var det en banegård, som var godt på vej til at gå til grunde. Ja, nogle ville have den revet ned. I dag har bygningen en helt anden funktion. Her står folk i kø for at få hjælp til at indrette deres bolig - og for at købe møbler.

Østbanegården er en karakteristisk bygning på Skovvejen 2 i Aarhus. Renoveret og holdt godt i stand og alligevel ligner bygningen det, den var.

Det er 30 år siden, at indretningsarkitekt Vivian Boje og økonomen Ingeborg Rasmussen købte bygningen for en krone af Aarhus Kommune og siden satte den i stand for syv millioner kroner.

For længst er Ingeborg Rasmussen hoppet ud af partnerskabet, så nu regerer Vivian Boje sammen med i alt ti medarbejdere. Og det hedder Paustian. For det københavnske møbelhus købte sig ind i år 2000, fordi det havde så mange opgaver i Jylland, at der var fornuft i at have en afdeling i Aarhus.

Siden har den århusianske idémand og iværksætter, arkitekt Frantz Longhi, købt sig ind, så han ejer halvdelen af alle Paustians besiddelser. Det vil sige den i Aarhus, en i Nordhavnen i København og en større på vej midt i København med åbning i slutningen af året.

Annonce

Fakta Paustian

Paustian er et møbelhus på Skovvejen 2 i den gamle østbanegård i Aarhus.

Bygning blev åbnet som banegård i 1877 samtidig med, at toglinjen Aarhus-Ryomgaard startede.

I 1904 blev der bygget en forhal til.

I 1989 blev huset solgt og indrettet til møbelhus, som det har været siden.

Skummelt sted

Østbanegården er helt fra 1877, da Aarhus-Ryomgård åbnede som privatbane på 39 kilometer. Bønderne fra Djursland kom ind med deres høns og grønsager for at sælge dem på Østbanetorvet.

Aarhus Byråd med Thorkild Simonsen i spidsen var klar til at jævne de forfaldne bygninger med jorden i 1988 for at lave vej til havnen. Der var råd og svamp i murstenene. Men "en bred græsrodsbevægelse" kom på andre tanker og reddede stedet. De ville gøre det til en "kulturel ventesal". Hvorefter de to driftige kvinder rykkede ind.

- Det var et skummelt sted med et par værtshuse som genboer, Legionæren og Harmonien, og der var meget at rette op. Vi var så heldige, at da udhænget mod perronen, der skulle værne de ventende togpassagerer mod vejr og vind, var ved at styrte ned, hjalp stadsarkitekt Ole Østergaard os med jernstolper fra den gamle Clemens Bro, fortæller Vivian Boje.

I dag er der venteliste, når folk vil have hende til at indrette deres boliger.

- Der er desværre kø, siger Vivian Boje, der arbejder i hele landet og også har givet gode råd til familier i Hamborg, Dubai, New York og Colorado Springs.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det sidste skub

Kunderne er ofte folk, der interesserer sig for design og indretning og lige skal have det sidste skub, som hun siger.

Og når Vivian Boje og personalet møder kunderne i butikken eller hjemme hos dem selv bliver der givet gode råd om lys og indretning.

Selv foretrækker hun moderne møbler, "for vi skal turde følge med i nutiden", og så synes hun, at lys og farver er vigtige.

- Den hospitalshvide, som har præget mange hjem i snart 20 år, bryder jeg mig ikke altid om. Afdæmpede farver på en enkelt væg har en god virkning. Farverne skal være bløde, ikke for hårde og skarpe, siger Vivian Boje.

- Og så skal lyset være i orden. Der er generelt alt for meget spotlys, der kun lyser på et enkelt sted. Det bliver for klinisk. Lyset skal fordele sig ud i rummet, og der skal være balance. Farverne på gulve og vægge skal også arbejde sammen. Hvis du har en lang korridor, så mal kun den ene væg med en farve. Så synes gangen bredere, siger Vivian Boje.

Vivian Boje på perronen. Foto: Michael Svenningsen

Stoppested

I banegårdens bygninger er der stadig spor af det gamle. For eksempel kan man se, hvor iskiosken stod, og hvordan kunderne i køen har trampet huller i belægningen. Det giver stedet patina, og det rå klæder de moderne møbler.

Og så har de moderne tider bragt endnu en fornyelse. Letbanen. Når turen Aarhus- Grenaa går i gang, har toget holdeplads lige uden for døren.

Toget fra Grenaa kører ind på den gamle banegård. Foto: Michael Svenningsen
Iskiosken havde ekspedition både inde i hallen og ud mod gaden. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce