Annonce
Sport

Karin Salling-hest vandt derby og 500.000 kroner

Knusende overlegent sejrede århusianske Queen Rouge søndag i Dansk Derby på Klampenborg Galopbane. I god tid før målpassage kunne jockey Oliver Wilson indlede sin jubel. Foto: Burt Seeger
Den århusianske galophest Queen Rouge viste sig knusende overlegen i Dansk Derby i Klampenborg.

Galop: For fire uger siden måtte Queen Rouge efter et uheldigt løb tage til takke med en tredjeplads i det svenske derby, men da scenen søndag var Klampenborg Galopbane, stemte alt. Hoppen viste sig i en klasse for sig i årets største galopløb på dansk grund, Dansk Derby.

Tidligt i opløbet skød Queen Rouge uimodståeligt frem og udbyggede herefter blot forspringet til konkurrenterne, således at der ved målpassage var 10 længder til løbets nummer to.

Dermed kunne såvel den århusianske træner Marc Stott som Queen Rouges faste jockey Oliver Wilson juble over karrierens første derbysejr, mens hestens ejer Karin Salling kunne notere endnu en bemærkelsesværdig triumf, ledsaget af en sejrspræmie på 500.000 kroner.

- Vi havde et godt startspor, kunne klemme os lidt ind og komme godt rundt svinget. Det gik præcis som det skulle, lød det fra en lettet Marc Stott efter derbyet.

Annonce
Vi gjorde det. Hesteejer Karin Salling og træner Marc Stott gratulerer hinanden efter Queen Rouges sejr til 500.000 kroner i Dansk Derby. Foto: Burt Seeger

Håndplukket hos opdrætteren

Det kom ikke bag på træneren, at Queen Rouge viste sig overlegen.

- Det overrasker mig ikke at hun er så overlegen som hun var i dag. Dette er en hest som kommer til at nå rigtig langt i fremtiden, sagde Marc Stott.

Han er tidligere citeret for at sige, at Queen Rouge er stærk som en hingst og med et hjerte som en hoppe.

- Hun har kriterierne for at være rigtig god. Hun har den rette størrelse, selvtillid og fightervilje. Hun har en fin speed, hvilket er enormt vigtigt for en god hest, og så har hun et godt løbshoved. Hun er bare en klassehest, sammenfatter Marc Stott.

Ligesom en række af de andre heste Karin Salling har haft stor succes med, er Queen Rouge opdrættet hos Stutteri Hjortebo ved Bjerringbro. Her kastede træneren tidligt sin kærlighed på den topafstammede hoppe.

- Allerede som åring var Queen Rouge outstanding at se på med dens måde at bevæge sig på og enorme udstråling. Jeg sagde til Karin Salling, at den hest skulle vi bare have, fortæller Marc Stott.

En speciel sejr

Allerede i fjor var samme ejer-, træner- og jockeykonstellation på jagt efter den forjættede derby-sejr i Klampenborg. Da måtte den århusianske favorit King David tage til takke med andenpladsen, men nu kom forløsningen for både træner og jockey.

- Jeg havde lidt våde øjne ved sejrsceremonien. Det er kæmpestort. Det er min hjemmebane og derbysejren er det største som er sket for mig inden for sporten, sagde Oliver Wilson efter sejren.

- Nu var vi uheldige at blive lukket inde i det svenske derby, men i dag synes jeg vi fik et optimalt løb. Queen Rouge vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte, især efter i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce