Annonce
Livsstil

Kasper Holten: - Jeg vil langt hellere se en teaterforestilling, der irriterer mig, end en, hvor jeg keder mig

Kasper Holten. Foto: Camilla Winther.

Kasper Holten (1973) læste efter endt studentereksamen med skyhøje karakterer litteraturvidenskab på universitet, men blev aldrig færdig, da teaterverdenen og i særdeleshed operaen trak.

I 1996 blev han leder af Aarhus Sommeropera, og fire år senere tiltrådte han stillingen som operachef ved Det Kongelige Teater.

I 2011 rykkede han til England for at blive chef for Royal Opera House i Covent Garden i London. Han har gennem årene opsat flere end 50 operaer, skuespil og musicals herhjemme og i udlandet, har instrueret en enkelt film, skrevet nogle bøger og modtaget flere priser.

Siden september 2018 har han været teaterchef på Det Kongelige Teater, hvor han er aktuel med den anmelderroste forestilling "Amadeus".

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Nu er jeg måske ikke den typiske kulturforbruger, for jeg oplever kultur som en del af mit daglige arbejde. Men kulturoplevelser er ellers det, som kan give et åndehul, som kan rykke ved mit perspektiv på verden eller på mig selv, og som kan give mig en følelse af mening og dybde i tilværelsen. Det er ikke altid, at det sker, men udbyttet, når det lykkes, er klart risikoen værd.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- I 2018 genlæste jeg "Pelle Erobreren", fordi jeg troede, jeg skulle iscenesætte den - i stedet blev jeg teaterchef på Det Kgl. og måtte hoppe fra den opgave, men læseoplevelsen var stadig en velkommen bonus. I det hele taget er det ved at læse og genlæse klassikerne, at man for alvor kan beskæftige sig med identitet. Det slog mig, hvor nutidig "Pelle Erobreren" virkede - selv om den er så bundet i sin specifikke tid og sit miljø: Alene det at bogen åbner med en scene med bådflygtninge, mennesker, der flygter over havet på jagt efter et bedre liv i et nyt land ...

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- På det seneste har jeg i forbindelse med min opsætning af "Amadeus" hørt meget Mozart - herunder to satser fra hans fantastiske "Requiem". Som Salieri siger i stykket: "Sådan vil sorg lyde for evigt." Det har givet mig lyst til at opleve hele Mozarts "Requiem" live. Jeg hørte det spillet live af nogle af verdens bedste musikere i Salzburg for mange år siden, da Herbert von Karajan lige var død, og det var en af de største musikalske oplevelser i mit liv.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg elsker "Billions" på HBO. Det er mesterligt godt skrevet - et nærmest Shakespearsk, men helt nutidigt, drama om kampen mellem stat og kapital, personificeret ved den overmodige statsadvokat og den stenrige kapitalfondejer. Jeg elsker, når personer i dramatik ikke bliver skabelon-agtige og ikke altid skal være så likeable, men også kan være sammensatte og skurkagtige. Det er spændende at dykke ned i mørket i menneskets sind.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Den store David Bowie-udstilling på V&A i London var fantastisk, fordi den brugte video og teatralske virkemidler til at gøre historien om Bowie levende og nærværende. Og så bruger jeg altid tid på at gå på museum, når jeg er i Wien, fordi hele Jugendstil-bevægelsen stadig er så fascinerende. Jeg bliver aldrig træt af at besøge Secession-bygningen i Wien - både udstilling og kunstværk i sig selv.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Dansk møbelkunst er noget af det, som giver den stærkeste oplevelse af kvalitet - og af at være hjemme. Da min kone og jeg flyttede til London, skyndte vi os op i butikken Scandium og købte skandinaviske møbler, herunder et smukt Wegner-bord. Det gav en følelse af at høre til at kunne nyde de smukke danske møbler midt i Londons hektiske liv.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- At læse. Jeg elsker at læse, men i en fase i mit liv med små børn og et hektisk arbejde bliver der konkret for lidt tid, men også for lidt ro og fokus til rigtigt at nyde at læse. Men sådan har hver fase i livet vel sine tilbud og sine afsavn, og jeg er sikker på, at læsningen venter mere på mig igen i andre faser i mit liv.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg har godt nok set, læst og hørt megen skuffende kultur i tidens løb, men det er o.k., for der er ingen af os, der kan alkymien med altid kun at frembringe det perfekte. Uden risiko når vi aldrig det sublime, og også som publikum tager jeg gerne en chance og accepterer det mislykkede. Det eneste, der kan gøre mig rigtigt irriteret, er, når jeg keder mig, fordi afsenderen ikke rigtigt har haft noget på hjerte, eller fordi man har forsøgt at "regne den ud" og lave noget, der skal være en sikker succes. Jeg vil langt hellere se en teaterforestilling, der irriterer mig, end en, hvor jeg keder mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce