Annonce
Aarhus

Kasper Kjeldgaard designer på sin egen måde

Kasper Kjeldgaard i gang ved drejemaskinen i Sydhavnen. Foto: Hans Petersen

Kunstner, arkitekt eller designer - 34-årig århusianer er lidt af hvert, og USA kan lide ham.

AARHUS: - Det er næsten som at skære i smør, siger Kasper Kjeldgaard, da han viser, hvordan han skaber sine værker. Materialerne er mest messing, bivoks og snor, og det er messingen, der er så nem at håndtere.

Han er netop vendt hjem fra New York, hvor han har udstillet nogle af sine ting i et galleri. Det gik så godt, at han solgte nogle værker, fik gode kontakter og skal med i en gruppeudstilling senere.

- Det passer mig godt, for jeg vil gerne permanent ind i USA, siger han og forklarer, at i Danmark definerer vi ting klart som enten arkitektur, design eller kunst. Hans værker er en kombination, der ofte bygger på friktion, balance og rotation.

- Det generer ikke amerikanerne. De ser bare på, om tingene er gode, og om de kan lide dem, forklarer han.

Annonce

Mine ting kan have nytteværdi, men kan også være et smykke til et hjem, pynt eller et emne for refleksion.

Kasper Kjeldgaard.
En mobile skabt af messing hænger ned fra loftet. Foto: Hans Petersen

Ledningen et problem

Kasper Kjeldgaard laver for eksempel uroer, mobiler. Men han laver også lamper. For eksempel har han skabt en, hvor ledningerne til strømmen også er lampens ophæng. Og den ligner bestemt ikke det, vi almindeligvis anser for at være en lampe. Men den fungerer.

Han er uddannet møbeldesigner og blander begreberne.

- I begyndelsen lavede jeg mest mobiler, og da min kæreste for fem år siden sagde, at "du har fat i noget", gjorde jeg meget ud af dem, forklarer Kasper Kjeldgaard, der begyndte med at lægge materialer og vareprøver frem og satte dem i spil, inden han tænkte sig frem til uroerne.

- Balancebaserede lysgenstande er oppe i tiden, og ledningen er ofte et problem, når man skaber en lampe. Derfor lod jeg den være en del af kompositionen som ophæng. Det er bare en anden måde at føre strøm til lampen på, siger han.

Nytteværdi eller ikke

34-årige Kasper Kjeldgaard har kunnet leve af at skabe sin kunst, der har udviklet sig over årene, siden han forlod design- og arkitektskolen i København.

Messingværkerne behandler han i en drejemaskine på værkstedet i det kreative område Sydhavnen i den nederste del af Jægergårdsgade i Aarhus. Nummer 156b i det gamle slagteri, helt præcist. Stedets tidligere funktion ses tydeligt af de hvide fliser på væggene.

Han stammer fra Ry, flyttede til Aarhus, var i København og er nu tilbage i Aarhus. Han har fået støtte af Statens Kunstfond og udstillet i flere lande, blandt andet i Italien og Sverige.

- Mine ting kan have nytteværdi, men kan også være et smykke til et hjem, pynt eller et emne for refleksion, siger Kasper Kjeldgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce