Kassetænkning blokerer for hjælp til letbanen

De fleste partier er enige om, at letbanen i Aarhus er en rigtigt god idé. De kan bare ikke blive enige om regningen for en gigantisk budgetoverskridelse.

Sådan er situationen omkring danmarkshistoriens første letbaneprojekt, Aarhus Letbane, som Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland satte i søen i 2010 og som gerne skulle åbne i 2017.

Derfor kunne transportminister Magnus Heunicke (S) torsdag ikke præsentere den økonomiske løsning for projektet, som man ellers havde håbet på på Aarhus Rådhus, da han mødtes med partifællerne, borgmester Jacob Bundsgaard og trafikrådmand Kristian Würtz.

Mens partierne i 2010 stod i kø for at støtte letbaneideen, kniber det i dag mere med at finde fodslag om, hvordan man skal dække budgetoverskridelsen på op imod 700 mio. kr., så letbanen kan komme på skinner.

Projektet fik torsdag dog en så fremstrakt hånd, som en minister kan give uden direkte at komme med en pose penge, da transportminister Magnus Heunicke gæstede Aarhus Rådhus.

»Det handler om politisk vilje, og det kræver også, at mine forligspartnere på Christiansborg er med på at vise den politiske vilje. Vi er oppe i en fordyrelse, som ikke bare kan håndteres med de reserver, som vi har sat af,« sagde ministeren.

Borgmester Jacob Bundsgaard var glad for mødet:

»Nu er der en opgave med at finde de helt konkrete løsninger. Vi har fået det hele på bordet i dag, og nu udestår der et administrativt og politisk arbejde med at få tingene til at hænge sammen. Men der er en meget stor opbakning til projektet i Aarhus og Østjylland, så jeg tror også, der er en vilje til at finde pengene,« vurderer Jacob Bundsgaard.

Han peger på, at overskridelsen skyldes, at Aarhus betaler dyre lærepenge, fordi man er den første kommune i landet med en letbane-Radikale er positive

Der kan dog skimtes en løsning i horisonten med de mange varme tilkendegivelser, Stiftstidende mødte hos Folketingets partier i går:

Med på rådhuset var f.eks. det radikale folketingsmedlem, transportordfører Jeppe Mikkelsen, som erklærede sig parat til at arbejde for at finde de statspenge, der er nødvendige, for at letbanen kommer på skinner.

»Vi støtter letbanen i Aarhus rigtigt meget og arbejder på at finde en løsningsmodel. Men det er ikke nok, hvad vi kan blive enige om her på rådhuset, nu skal vi nu tilbage til forligspartierne,« sagde Jeppe Mikkelsen.

Også SFs gruppeformand, Jonas Dahl, bakker op om en løsning:

»Når man sammenligner statens andel af finansieringen til Odense Letbane og den københavnske letbane i Ring 3, så bidrager staten simpelthen for lidt i Aarhus. Derfor har SF rejst sagen i trafikforligskredsen. Og vi vil arbejde for at sikre et højere statsligt tilskud,« siger Jonas Dahl.

Forligskredsen bag letbanen består alle partier undtagen Enhedslisten.

Fra de konservative er der fuld opbakning til en løsning:

»Vi er absolut indstillede på at finde de penge, der skal til i Aarhus. Aarhus har været foregangskommune med en letbane og har haft nogle opstartsproblemer, og økonomien er skredet. Men Aarhus får betydeligt mindre per kilometer end de andre kommuner, og staten skal selvfølgelig ikke gøre så stor forskel på byerne,« siger Tom Behnke (K).

I forligskredsen sidder også Venstre. Her siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen til avisen, at ministeren først skal redegøre for, hvorfor økonomien er løbet af sporet.

»Først derefter taler vi løsninger. Letbanen skal selvsagt i mål på den ene eller anden måde,« lover Venstres ordfører.

Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen (DF) har tidligere kritiseret, at økonomien er løbet fuldstændig af sporet, og at man kommet al for sent med regningen. Men han er alligevel klar til at hjælpe:

»Selvfølgelig er vi interesserede i at få den letbane på skinner. Og vi er parate til at hjælpe med at finde de 330 mio. kr., staten skal komme med for sine 47 procent af ejerskabet. Vi kan jo ikke stoppe letbanen, men er nødt til at finde en løsning. Men det er så de sidste penge, vi kommer med til den etape,« siger Kim Christiansen til Århus Stiftstidende.

Pengene, mener han derimod ikke skal findes i letbaneforliget, men i en anden forligskreds om »Bedre og billigere kollektiv trafik« fra 2012, som bestod af S, R, SF, DF og Enhedslisten. Kredsen har en milliard i år at arbejde med.

Den løsning kræver, at Enhedslisten er med på ideen. Men det er den ikke uden videre:

»Vi havde møde i forligskredsen onsdag, hvor jeg blev præsenteret for en regning på 330 mio. kr. fra det kuldsejlede letbaneprojekt i Aarhus. Det er nok fjerde gang, nogen forsøger at tørre en regning af på »Bedre og billigere kollektiv trafik«, og det er jeg rigtig træt af. Vi er ikke skraldespand for alle mulige andre forligsprojekter, der ikke kan hænge sammen,« siger transportordfører Henning Hyllested (EL).

Han fastslår, at Enhedslisten støtter letbaneideen varmt og er vildt begejstrede for projektet.

»Men jeg kræver en ordentlig forklaring på overskridelsen. Vi kan ikke bare kaste penge i grams uden at vide, hvad de går til.«

Spørgsmålet er vel, om Enhedslisten vil være med til at sætte landets første letbane ordentligt på sporet?

»Jamen jeg kan sagtens forestille mig, at vi er med til noget i Aarhus, og det vil vores byrådsmedlemmer i Aarhus også rigtigt gerne, at vi er. Men vi vil også gerne være lidt ansvarlige og vide, hvad overskridelsen er gået til,« siger Henning Hyllested.