Annonce
Rejser

Kassie Knoetze har et horn i siden på krybskytterne

Næsehornene på det afrikanske kontinent burde vippe anerkendende med hornet, når de hører navnet Kassie Knoetze, sikkerhedschef på Welgevonden Game Reserve. Knoetze har udviklet et system, der skal sikre næsehornene mod krybskytter. Foto: Jens Rasmussen
Kinesisk overtro er en stor trussel mod en af savannens tunge drenge.
Næsehornene på det afrikanske kontinent burde vippe anerkendende med hornet, når de hører navnet Kassie Knoetze. Han er sikkerhedschef på Welgevonden Game Reserve, et 40.000 hektar stort område, hvor savannens dyr græsser, jager og sover. Og et par gange dagligt forstyrret af safaribiler, hvis passagerer håber på et varigt minde med skud fra de dyre kameraer. Men ikke alle skud er så harmløse som dem fra kameraerne. Både elefanter og næsehorn er jaget vildt på grund af deres stødtænder og horn. Knoetze har de senere år især arbejdet med at beskytte områdets cirka 80 næsehorn. Og årsagen? Den skal vi til Kina og Vietnam for at finde. Ifølge kinesisk overtro kan næsehornspulver kurere en lang række sygdomme – fra kræft til tømmermænd. Desuagtet hornet består af samme stof som fingernegle: keratin. Og i Vietnam er hornet et slags statussymbol for nyrige vietnamesere.
Annonce

Fakta om næsehorn

I dag lever cirka 30.000 næsehorn i naturen. Langt de fleste næsehorn lever i Sydafrika.

Der er flest hvide næsehorn. Dem er der 20.000 af i hele Afrika. Der er 5000 sorte næsehorn tilbage. Resten fordeler sig på asiatiske arter.

Det sorte næsehorn er det spidssnudede, mens det hvide næsehorn er bredsnudet.

Krybskytter er den største trussel mod næsehornene. Eksperter vurderer, at lykkes det ikke at vende udviklingen, kan næsehorn være historie om bare et kvart århundrede.

Militært system mod krybskytter

- Vi har siden 2011 arbejdet på at finde et brugbart system, så vi kan blokere for krybskytterne, forklarer Kassie Knoetze. De seneste år har vi tillige brugt et militært system. Det har givet os en masse informationer, men vi har ikke vidst, hvordan vi skulle bruge det. Inden for det seneste år begyndte Knoetze og hans medarbejdere at analysere informationerne, blandt andet ved at bruge fem forskellige applikationer. - Nu er vi i stand til at arrestere folk, inden de kommer ind i reservatet, siger Knoetze. Sidste år arresterede vi en syndikatleder, og vi er et af de få områder, der har styr på krybskytterne. Knoetze og hans stab har også høstet anerkendelse for deres indsats af provinsen Limpopos politikreds. På verdensplan blev der i 2011 dræbt 448 næsehorn, og i 2013 var det endnu værre: 1004 dræbt. - Jeg er positiv. Jeg tror, vi har fundet et brugbart system til at dæmme op for krybskytterne. Og så kan vi sælge systemet videre til andre lande, siger Kassie Knoetze. Men Knoetze og hans stab er oppe mod stærke kræfter. Et horn kan indbringe mellem 150.000 og 250.000 kroner på det sorte marked. Og selv om straffen for krybskytteri er hård, er fristelsen med så høje beløb stor i et fattigt land som Sydafrika.

Et horn kan indbringe mellem 150.000 og 250.000 kroner på det sorte marked. Og selv om straffen for krybskytteri er hård, er fristelsen med så høje beløb stor i et fattigt land som Sydafrika. Foto: Jens Rasmussen
Et horn kan indbringe mellem 150.000 og 250.000 kroner på det sorte marked. Og selv om straffen for krybskytteri er hård, er fristelsen med så høje beløb stor i et fattigt land som Sydafrika. Foto: Jens Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce