x
Annonce
Østjylland

Kattegatcentret efter 25 år: Vi er i gang med at genoplive os selv

Direktør i Kattegatcentret, Helle Hegelund Knudsen, ser et stort udviklingspotentiale i de kommende år for Grenaas største attraktion. Først kommer pingvinanlægget i 2019-2020, men derefter drømmer medarbejderstaben i Kattegatcentret blandt andet om også at etablere et forunderligt blæksprutteanlæg. Foto: Pia Pagaard Møller Madsen

Når man har været attraktion - og institution - i et lokalområde i 25 år, så fortjener man at fejre det med en stor fest. Men eksistens er ikke nok i sig selv, og derfor har Kattegatcentret i Grenaa også allerede fuldt fokus på fremtiden.

Grenaa: Det er en særlig ting at fylde et kvart århundrede, når man er en attraktion på havnen i Danmarks 46. største by.

Det er i hvert fald holdningen hos Kattegatcentret i Grenaa, der på mandag 7. maj fejrer 25 års eksistens med den helt store børnefødselsdag.

Blandt dagens prominente gæster er kagebageren Micki Cheng, DR Ramasjangs Onkel Reje og en vaskeægte prinsesse - nemlig Kattegatcentrets protektor Prinsesse Marie. For godt nok er man rimelig voksen, når man rammer de 25 år i menneskeår, men når man er en institution som Kattegatcentret, så er 25 år altså slet ikke nok til at forlade barndommen, forklarer stedets direktør Helle Hegelund Knudsen.

- Vi holder en kæmpe børnefødselsdag i taknemlighed over, at vores gæster - og især børnene - har været så gode til at komme og besøge os gennem alle årene. Men det handler også om, at vi gerne vil fejre, at det projekt, man tilbage i 1992 satte i søen, er lykkedes. Det skal vi være stolte af, og derfor er det værd at markere med en fest, siger hun.

Annonce

Vi har mange årskortholdere, der er begyndt at bruge vores faciliteter mere aktivt og til bredere formål, end det har været tilfældet tidligere. Og i den retning, tror jeg, at vi kan gøre endnu mere i de kommende år.

Helle Hegelund Knudsen, direktør
I 2005 dannede Kattegatcentret i Grenaa rammen om et på alle måder atypisk bryllup. Parret, der blev viet, befandt sig nemlig i det store akvarium Oceanariet under selve vielsesceremonien, mens præsten - og de cirka 60 bryllupsgæster - havde været så heldig at slippe for at gøre dem selskab i det kolde vand. Foto: Kattegatcentret

Identitet og stolthed

På det professionelle plan har Helle Hegelund Knudsen selv kun været en del af Kattegatcentret mangeårige historie siden 1. december 2017, hvor hun tiltrådte som ny direktør. Men på det private plan indgår hun og hendes familie som en del af statistikken over de mere end seks millioner besøgende, der siden 1993 har lagt vejen forbi Grenaas største fyrtøjsattraktion.

Hun er da heller ikke i tvivl om, at en af de primære grunde til, at Kattegatcentret har formået at klare sig igennem de seneste 25 år, er den opbakning, som stedet har fået fra borgere i både Grenaa og resten af Djursland

- Kattegatcentret er med til at skabe identitet og stolthed for folk, der bor på Djursland. Alle kender jo nærmest nogen, der på et eller andet tidspunkt har haft fritidsarbejde på Kattegatcentret. På den måde har vi faktisk en ret stor berøringsflade og oplever en stor samhørighed i forhold til vores lokalsamfund, fortæller Helle Hegelund Knudsen.

Den tætte relation til lokalsamfundet er faktisk så udpræget, at den ifølge direktøren har en direkte indvirkning både på Kattegatcentrets kommunikation og forskellige udviklingsaktiviteter.

- Der er nogle gæster, der har nogle helt klare forventninger til, hvad vi skal sige og gøre, og hvordan vi skal udvikle os her i Kattegatcentret. Det er fedt for os, for deres input er med til at give os nye idéer, som vi kan bruge til at spille op mod de idéer, vi i forvejen har, siger Helle Hegelund Knudsen.

I de seneste fem år er der sket en udvikling i gæsternes brug af de faciliteter, som Kattegatcentret råder over. Et af tiltagene er en vinterbaderklub, der for første gang så dagens lys i 2014. Foto: Kattegatcentret
I 2017 dannede Kattegatcentret rammen om en undervandskoncert med Aarhus-gruppen Between Music. En koncert, hvor Kattegatcentrets akvarier med plaskende fisk og hajer var med til at gøre oplevelsen total. Arkivfoto: Jørgen Kirk/Scanpix

En revitalisering er i gang

Når man har 25 år på bagen, kan alt ikke have været en dans på roser, og sådan er det heller ikke i Kattegatcentrets tilfælde.

Da attraktionen åbnede for første gang i 1993, endte årets besøgstal på 487.000 gæster. Men seks år senere var attraktionen blevet hverdag, og så begyndte en støt nedgang i antallet af besøgende. I perioden fra 1999 til 2013 gik man fra et besøgstal på 355.000 og helt ned til 124.534, hvor bunden af hajtanken rent besøgsmæssigt blev nået.

I de seneste fem år har man imidlertid haft held med at vende udviklingen. Besøgstallet er igen gået opad, og 2017 endte med et årsresultat på 143.415 gæster, hvilket er otte procent flere, end der var budgetteret med.

En af årsagerne til den fremgang er ifølge Helle Hegelund Knudsen, at Kattegatcentret så småt er begyndt at udvide den palet af forskellige aktiviteter med relation til det marine miljø, som huset giver mulighed for.

- På en eller anden måde fornemmer jeg, at Kattegatcentret er ved at revitalisere sig selv. Vi har mange årskortholdere, der er begyndt at bruge vores faciliteter mere aktivt og til bredere formål, end det har været tilfældet tidligere. Nu har vi eksempelvis en vinterbaderklub, og Nautilus (Kattegatcentrets selskabslokale, red.) bliver brugt til foredrag, møder og lignende. Og i den retning, tror jeg, at vi kan gøre endnu mere i de kommende år, siger direktøren.

Pingviner og uddannelse

Det er dog ikke kun en alsidig brug af de eksisterende faciliteter, der skal bære Kattegatcenteret frem til nye generationer. Skal den opgave løses, er man nødt til også at tage andre midler i brug.

Derfor udarbejdede Kattegatcentret i 2016 en såkaldt masterplan. En langtidsplan inddelt i tre uafhængige etaper, som tilsammen skitserer Kattegatcentrets udvikling i de kommende 15 år.

Den første etape af de tre er allerede blevet offentliggjort. Den indeholder en væsentlig udbygning af centret på 1400 kvadratmeter. I udbygningen, der er budgetteret til at koste 53,3 millioner kroner og forventes at stå færdig i slutningen af 2020, bliver den helt store attraktion et pingvinanlæg.

- Når pingvinanlægget kommer, er jeg sikker på, at det vil kunne ses i vores besøgstal i form af en stigning. Men der er jo flere komponenter i den her udvidelse. Pingvinanlægget er det mest synlige, men nok lige så vigtigt for os er, at der bliver ny skoletjeneste og nye laboratorier, siger Helle Hegelund Knudsen og uddyber:

- Uddannelse af unge mennesker er et ben, som vi kommer til at udvikle rigtig meget på i fremtiden. Der er heldigvis kommet en øget forståelse for, at der er mangel på naturvidenskabeligt indhold i de unges uddannelse, og med vores nye laboratorier får vi altså mulighed for at præge endnu flere børn og unge til at blive bidt af havet.

Blæksprutter og tag over hovedet

De to øvrige etaper i masterplanen er endnu ikke færdigdefinerede. Men det betyder ikke, at Kattegatcentret endnu ikke har gjort sig tanker om, hvad de kommende etaper skal indeholde.

- Vi har jo selvfølgelig en idé om, hvad vi gerne vil. Vi har eksempelvis længe gerne villet gøre noget mere ud af vores blæksprutteformidling. Derfor er én af de tanker, vi leger med, at skabe det mest fantastiske, sjove og forunderlige blæksprutteanlæg, siger Helle Hegelund Knudsen.

Udover et blæksprutteanlæg drømmer Kattegatcentret blandt andet også om at få inddraget det store Oceanarium, der i høj grad er placeret udendørs, i en bygning, så det store akvarium bliver mere tilgængeligt - også ovenfra - for stedets gæster, end det er tilfældet nu.

Men inden Kattegatcentret når så langt med sin langsigtede planlægning, er der andre og langt mere nærliggende ting at glæde sig til. Jubilæumsfesten på mandag 7. maj er bare én af dem.

- Der er jo gratis indgang for alle, der kommer udklædt, så jeg glæder mig helt vildt til at se, hvilke skøre og kreative udklædninger folk har fundet på at stille op i. Og så glæder jeg mig til at se alle de fantastiske hatte, der kommer til at være i det her center. Jeg tror, det bliver så sjovt, siger Kattegatcentrets direktør med et stort smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce