Annonce
Livsstil

Kay Bojesen: Dansk designikon fylder 70 og bliver genskabt i en mosaik af genbrugstræ

Kay Bojesens abe fylder 70 i år, og det fejres med en bæredygtig udgave lavet af en mosaik af genbrugstræ i sorterne teak, valnød, eg, bøg, ahorn og limba. Foto: Kay Bojesen Denmark
Et mønster af teak, valnød, eg, bøg, ahorn og limba giver Kay Bojesen-aben et nyt bæredygtigt udseende. Aben bliver i 2021 produceret af affaldstræ for at spare på ressourcerne og vise, at fremtiden for danske designikoner også kan være bæredygtig.

Den starter i hænderne på en snedker, der udvælger og sammensætter træstænger i fem sorter og farver. Teak, valnød, eg, bøg, ahorn og limba bliver limet til mosaikklodser, som kommer gennem Brdr. Krügers mange specialudviklede trædrejemaskiner. Ud kommer abekroppe, -hoveder, -arme og -ben, i alt 32 dele, med et mønster i forskelligt farvet træ.

Kay Bojesen-aben har fået nyt, bæredygtigt udseende skabt af genanvendt affaldstræ. Det sker for at markere abens 70-års fødselsdag og for at vise, at fremtiden for dansk design er bæredygtig.

- Det bliver den simpelthen nødt til at være. Vi skal både forbruge mindre og forbruge klogere. Det vil sige, at det, vi køber, skal kunne holde i lang tid, siger Eva Samuelsson, CSR manager i Rosendahl Design Group, som ejer brandet Kay Bojesen.

Annonce

Fra knage til ikon

Siden 1992 har familievirksomheden Brdr. Krüger produceret det lille danske designikon for Rosendahl. Men trædrejer-fabrikkens forhold til Kay Bojesens abe går længere tilbage. Hvor langt er efterhånden svært at huske.

- Jeg spurgte min far for at få det faktuelle på plads. Vi er jo en familievirksomhed, som går fem generationer tilbage. Min fars forfædre helt tilbage til min tipoldefar var trædrejere, og da min far skulle i lære, kom han ind hos Magne Monsen i Bredgade. Hans trædrejeri lå skråt over for Kay Bojesens sølvsmed. Hvordan de præcis arbejdede sammen er uklart, men det er nærliggende at tænke, at Kay Bojesen gik over til Monsen, når han havde designet en ny træ-figur, der skulle drejes. Og min far stod i hvert fald og drejede aber hos Monsen i sin læretid, siger Julie Krüger, medejer af Brdr. Krüger.


Fremtiden for design er endnu mere bæredygtighed. Men det er også vigtigt, at vi passer på, at det ikke bare bliver et luftkastel. Vi laver aben af affaldstræ, fordi det er bæredygtigt, og ikke fordi det lyder godt. Man skal ikke lade sig forblænde af ordet bæredygtighed, men overveje, hvornår det virkelig er bæredygtigt, og hvornår man bare skulle lade være med at lave noget nyt.

Julie Krüger, medejer af Brdr. Krüger


I begyndelsen af 1990’erne var trædrejeren i Bredgade gået på pension, og Rosendahl fik en aftale med Brdr. Krüger om produktionen af teakaben, som blev designet i 1951. Den glade abe med de lange arme var oprindeligt tænkt som en knage til et børneværelse, men blev hurtigt et dansk designikon, der hænger i bogreoler i de voksnes stuer. Selv om den nogle år var helt uden for produktion, er dens popularitet siden 1992 steget stødt.

- Det er en kurve, der bare går opad hele tiden. Den er blevet et symbol på dansk design, siger Julie Krüger, hvis fabrik blandt andet også producerer Nanna Ditzel-stole og Hans Bølling-bakkeborde.

Annonce

Genbrug af trærester

Det er affaldstræ fra den møbelproduktion, produktionen af de store aber og fra et lokalt savværk, der giver jubilæumsaben sit særegne og unikke udtryk.

- Vi fik idéen til det bæredygtige mosaikdesign efter et besøg på fabrikken, hvor vi kunne se, hvor meget træspild der er i en produktion. Der stod en stor beholder med resttræ, som ellers går til opvarmning af fabrikken, men træet fejlede ikke noget, det var bare nogle uens stykker. Vi besluttede at lave en abe af affaldstræet, sat sammen i fem forskellige træsorter og grupperet i farver. Så hver abe har samme udtryk, men er også unikke, siger Eva Samuelsson.

- Hvorfor har I ikke udnyttet træspildet tidligere?

- Det er en proces, der kræver mere tid. Det giver flere trin i produktionen, og det fordyrer produktet. Det lette er hele tiden at bruge noget, der har den størrelse, som man gerne vil have. Så det er mere på kunstnerisk basis, at man har brugt genanvendte materialer, fordi det ellers er for besværligt og derfor giver højere produktionsomkostninger. Men vi oplever, at forbrugerne gerne vil betale mere for bæredygtighed, når det handler om produkter som aben, der i forvejen ikke er billig, lever i lang tid og går i arv. Og det giver os mulighed for at arbejde mere med bæredygtighed på produkterne, siger hun.

Kay Bojesens abe fylder 70 i år, og det fejres med en bæredygtig udgave lavet af en mosaik af genbrugstræ i sorterne teak, valnød, eg, bøg, ahorn og limba. Foto: Kay Bojesen Denmark

På fabrikken syd for Værløse glæder Julie Krüger sig over at lave den bæredygtige abe.

- Ja, det kunne vi ikke sige nej til. Vi leder altid efter muligheder for at genbruge eller bruge resttræ. Vi har ikke supermeget af det, og det er ikke altid ens, så det kan være svært. Men det er virkelig tiltalende for os at lave. Vi har enormt stort fokus på bæredygtighed. Selv om det er blevet et modefænomen nu, har det altid været forrest i vores bevidsthed. Vi har LED-lys i produktionen, vi får udelukkende el fra vindenergi og er selvforsynende med varme, fordi vi anvender vores træspåner og afskær til forbrænding. Vi tænker bæredygtighed ind i designprocessen. Men vigtigst af alt holder vi produktionen i Danmark og bruger så vidt muligt lokale leverandører. Fremtiden for design er endnu mere bæredygtighed. Men det er også vigtigt, at vi passer på, at det ikke bare bliver et luftkastel. Vi laver aben af affaldstræ, fordi det er bæredygtigt, og ikke fordi det lyder godt. Man skal ikke lade sig forblænde af ordet bæredygtighed, men overveje, hvornår det virkelig er bæredygtigt, og hvornår man bare skulle lade være med at lave noget nyt, siger Julie Krüger.

Så hvor meget betyder det i det store billede, at man genbruger trærester til produktion af et designobjekt som Kay Bojesen-aben? Det svarer Eva Samuelsson på:

- Vi har ikke et eksakt tal på det, for det har vi ikke beregnet. Men det affaldstræ, vi bruger, ville ellers blive brændt af og frigive CO2. Og derudover ville det være dødt træ - en ressource, som jo ikke kunne bruges igen. Vi giver i stedet træet nyt liv. En anden del af reduktionen er, at man ikke bruger virgin træ til at producere de aber. Selv om det er FSC-certificeret eller har andre bæredygtige mærkater, ændrer det ikke ved, at man fælder et træ, som ellers optager CO2, mens det lever i naturen, siger hun.

Kay Bojesen-aben i frasorteret træ og 70-års stempel under foden bliver kun produceret i 2021 og kommer altså i et begrænset antal. Den fås i tre størrelser: en lille på 18,5 centimeter i højden, en mellem på 28 centimeter og en stor på 47 centimeter. De koster henholdsvis 1195 kroner, 4699 kroner og 14.995 kroner. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF-direktør får karantæne og bøde på 20.000 kr: 'Gav hånd med knyttet næve med hård kraft'

Danmark

Gratis færger og billig kollektiv transport: Minister vil gentage succesen fra sidste sommer

Østjylland

Tvangsnedlukning truer: Sogn nærmer sig den kritiske grænse

Annonce