Annonce
Indland

KD-formand håber på snebold efter historisk måling

Landsformand Stig Grenov & Politisk Næstformand Isabella Arendt fra Kristendemokraterne holder pressemøde på Dragør Strandhotel mandag den 13. maj 2019 Formand Stig Grenov har bedt om orlov fra sit formandsjob i en måned. Politisk næstformand Isabella Arendt er under orloven konstitueret som formand og vil under orloven varetage landsformandens opgaver. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)
Kristendemokraterne ligger højere end længe set i meningsmålingerne, og det kan smitte af på opbakningen.

Blot to uger inden valget har Kristendemokraterne fået en ordentlig indsprøjtning optimisme i valgkampen, efter at partiet for første gang nogensinde i en Voxmeter-meningsmåling står til en vælgeropbakning på mere end to procent.

Det betyder, at partiet har udsigt til at blive valgt ind i Folketinget igen for første gang siden 2005.

- Det er første gang i 14 år, at Kristendemokraterne har fået så flot en måling, så det er da sindssygt fedt, siger Isabella Arendt, der vikarierer for formand Stig Grenov.

Hun mener, at det bør stoppe diskussionerne om, at partiets vælgere risikerer, at deres stemme går tabt, hvis det ikke lykkes at komme over spærregrænsen på to procent.

- Når vi har fået en måling over to procent, viser det vælgerne, de andre politikere og journalisterne, at de bliver nødt til at tage os seriøst, fordi det er sandsynligt, at vi bliver valgt.

- Der har formentlig siddet en gruppe borgerlige vælgere, som har tøvet med at stemme på os, fordi de har været bange for, at vi ikke kom ind.

- Men det her kan forhåbentlig starte en sneboldeffekt, hvor endnu flere stemmer på os, siger hun.

Isabella Arendt vakte opsigt, da hun med meget kort varsel trådte til som afløser for en stressramt Stig Grenov i den første partilederdebat på TV2.

Hun afviser dog, at hun alene er årsagen til fremgangen i meningsmålingerne.

- Vi har vist, at vi kan stå distancen. Vores politik har været den samme længe, men det er endelig lykkedes os at trænge igennem lydmuren.

- Vi bliver ikke længere regnet som et protestparti, men som et mere bredt parti, som har politik på alle hylder.

- Og jo mere skinger, yderfløjen bliver på den borgerlige side, jo vigtigere bliver vi for Venstres parlamentariske flertal. Det er der nogle borgerlige vælgere, der har opdaget, siger hun.

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 med ønsket om at forbyde fri abort og pornografi. Partiet opnåede flere gange valg til Folketinget og sad i regering i flere år. I 2003 skiftede partiet navn til Kristendemokraterne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce