Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: - EU skal være en klima-union

Jeppe Kofod tager stemmesedlen og lygtepælene som EU-spidskandidat for Socialdemokratiet for anden gang. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EU's ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Geografisk ligger Danmark i udkanten af EU, Og Bornholm i udkanten af Danmark. Det har imidlertid ikke fået den bornholmske socialdemokrat Jeppe Kofod til at holde sig tilbage fra magtens centrum i EU: Ved valget til Europa Parlamentet for fem år siden trak han 170.739 personlige stemmer.

Før da kunne han skrive 16 år som folketingsmedlem på sit CV - også dengang var det internationale forhold, der fik hans politiske kompas til at slå ud.

Udviklingen har ikke ændret på det, tværtimod:

- Vi har et brexit, der har gennem tre år har været på dagsordenen. Danskerne kan se, at et EU-land, vi har været tæt forbundet med, er på vej ud. Det har givet meget debat. Dertil kommer kampen mod klimakrisen, hvor vælgerne i betydelig grad kræver, at der gøres noget effektivt, og at EU går forrest, siger Jeppe Kofod.

EU's pligt i især klimaspørgsmålet afspejler sig også, når han udpeger sine tre mærkesager:

Annonce

1 Klima-union

EU skal ikke blot være en politisk og økonomsik union. Det skal være en klima-union, mener Jeppe Kofod (S). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

For Jeppe Kofod at se udfylder EU ikke sin opgave tilstrækkeligt ved blot at have de økonomiske fordele for medlemslandene for øje. EU skal ikke bare være en økonomisk union, EU skal være en klimaunion, så påtrængende er klimaproblemerne, mener han. - Det handler om at sætte højere mål for at reducere CO2-udslippet hurtigere; vi skal nå en 55 procents reduktion i 2030, siger Jeppe Kofod.

Skal det nås, er der brug for det tunge og hårdtslående værktøj, mener han.

- Vi skal have et forbud mod subsidier til de lande, der udvikler fossile brændsler - kul, olie og gas. Det helt afgørende, at EU er nr. 1 i Verden på vedvarende og bæredygtig energi for at nå klimamålene.

2 Ned med grådigheden

Gennem de seneste år har han set et fænomen vokse sig faretruende stort på internationalt plan: Grådigheden.

- Vi skal have sat stop for den internationalt velorganiserede skattesnyd og for den sociale dumping, som i stigende omfang finder sted, siger han.

I den sammenhæng er han klar til at udstyre EU med midler, der hidtil har været rent nationale anliggender.

- Det er nødvendigt med nogle fælles minimumsregler for selskabsskat. Vi bliver nødt til at have en bundgrænse, som de enkelte landes selskabsskatter ikke bevæger sig under, jeg vil umiddelbar mene, at en 18-19-20 procents bundgrænse er rimelig.

Formålet er ifølge Kofod indlysende: Store selskaber som Google, Apple og Facebook skal tvinges til at bidrage til den fælles velfærd i Danmark og i Europa.

- Vi skal have stoppet de EU-lande, der giver de store selskaber skattely og dermed friholder store overskud fra at blive beskattet i for eksempel Danmark.

På samme måde har han det med den sociale løndumping.

- Selskaber og virksomheder misbruger det indre markeds fri bevægelighed af arbejdskraft. Det har vi set masser af eksemler på, det værste er nok situationen med de filippinske chauffører, som via et polsk firma levede under slavelignende forhold i Padborg.

- De misbrugsmuligheder skal vi gøre op med. Når man arbejder i Danmark skal det være på dansk løn, ikke på rumænsk eller noget som helst andet.

3 De ydre grænser

Som et ekko af sine partifæller i det hjemlige folketing - og i øvrigt mange andre - betoner han vigtigheden af, at EU for alvor får sikret sine ydre grænser.

- Hvis vi stopper illegal indvandring, bruger vi ikke så mange penge. De kan i stedet bruges til at hjælpe indre fordrevne i FN's flygtningelejre, som er kronisk underfinansierede. Hvis man ikke giver dem en bedre tilværelse dér, tæt på eget, land, får vi ikke stoppet de kyniske menneskesmuglere, som siden 2014 har kostet 15.000 menneskeliv, siger han.

Jeppe Kofod er bevidst om, at mange vil stadig begive sig afsted. Men selv om han ser internationalt samarbejde som et gode, sætter han hælene i i det spørgsmål: En flygtningefordeling er ikke et EU-anliggende.

- Vi skal være solidariske, og dem vi tager, skal behandles ordentligt, men de enkelte lande skal selv bestemme hvor mange, de vil tage imod. På den måde bliver vi bedre i stand til at håndtere opgaven med de illegale, siger Jeppe Kofod.

Måles på ambitionerne

Hvordan han vil få succes med sine mærkesager, er i høj grad op til flertalssammensætningen i det kommende parlament. Men der er et par ting, han ønsker at vælgerne har i erindring, når de om fem år igen skal i stemmeboksene.

- Jeg vil gerne måles på, om jeg har gjort en reel og positiv forskel for danskerne, hvad angår kampen mod international skattefusk - en kamp, der, hvis den lykkes, giver flere penge til velfærd i Danmark. Og jeg vil gerne måles på, om jeg kan bidrage til at øge ambitionerne på klimaindsatsen, hvor et blåsort flertal hidtil har presset ambitionerne ned, siger Jeppe Kofod.

Vi skal have stoppet de EU-lande, der giver de store selskaber skattely og dermed friholder store overskud fra at blive beskattet i for eksempel Danmark

Jeppe Kofod, EU-spidskandidat for Socialdemokratiet

Jeppe Kofod

Jeppe Kofod er 45 år og er Socialdemokratiets spidskandidat til valget til Europa parlamentet 26. maj.

Han blev valgt første gang for fem år siden. Da fik han 179.739 personlige stemmer. I Europa Parlamentet er han bl. a. medlem af udvalget industri, forskning og energi.

Fra 1998 til 2014 var han medlem af Folketinget hvor han bl. a. var sit partis udenrigsordfører og medlem af europaudvalget.

Jeppe Kofod er født og opvokset på Bornholm. I dag bor han i København sammen med sit kæreste og et barn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod jo med 38 medarbejdere, der havde 38 forskellige måder at gøre tingene på

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce