Annonce
Udland

Kender: Chile og Ecuador opildner demonstranter i Colombia

Joaquin Sarmiento/Ritzau Scanpix
Masseprotester i Chile og Ecuador har båret frugt og ansporet til nye protester i regionen, vurderer kender.

Da titusindvis af colombianere torsdag gik på gaden i hovedstaden Bogotá i protest mod regeringens politik, har en stor del af demonstranterne højst sandsynligt skelet til nabolande som Chile og Ecuador og fundet håb om at opnå reel forandring.

Det vurderer Misha Wolsgaard-Iversen, der er ekspert i Latinamerika i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

- Jeg tror, rigtig mange har været inspireret af bevægelsen i Chile - det mest velstående land i regionen.

- At der er kommet så store borgerprotester, har overrasket mange, og at det er lykkedes at skubbe reformer tilbage i både Ecuador og Chile, tror jeg, har ansporet bevægelser i andre lande, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Og i modsætning til tidligere masseprotester i regionen forløb torsdagens demonstration i Colombia stort set uden voldelige sammenstød.

Det til trods for, at det var colombianere med vidt forskellig baggrund, der var på gaden.

- Der har været en meget positiv stemning, og det var en bred alliance af grupper i samfundet, som var samlet, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Demonstranterne var blandt andet mødt op med krav om en garanti for, at minimumlønnen bliver bevaret sammen med retten til pension for alle.

Dermed bærer demonstrationerne i Colombia mange fællestræk med protesterne i lande som Chile, Ecuador og Bolivia, fortæller Misha Wolsgaard-Iversen.

- Alle protesterne handler om social utilfredshed. Det er ikke nyt, at der er ulighed i Latinamerika, men bevidstheden om uligheden er eksploderet, siger hun.

I Chile udløste en bebudet prisstigning på metrobilletter flere ugers protest over store dele af landet. Det fik præsident Sebastian Piñera til at trække prisstigningerne tilbage og love sociale reformer.

Også i Ecuador lykkedes det en protestbevægelse at få regeringen til at bøje sig for et krav om at trække et dekret om at fjerne tilskud til brændstof tilbage.

- Det er med til at opildne, når man går på gaden, og det virker. Ecuador var først, og det lykkedes at få regeringen til at rulle reformer tilbage, siger Misha Wolsgaard-Iversen og tilføjer:

- Og jeg tror absolut, Chile har inspireret folk i Colombia, og det smitter også af i Bolivia, selv om det er vidt forskellige lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce