Annonce
Livsstil

Kendt radiostemme fra Giro 413 skriver julekalenderbog for voksne

Margaret Lindhardt været vært på Giro 413 i 22 år. Hun gik på pension for halvandet år siden. Den ekstra tid, hun har fået, er blandt andet gået med at skrive en julekalenderbog til voksne. PR-foto: Forlaget Eksistensen
Margaret Lindhardt er kendt fra radioprogrammet Giro 413, hvor hun i sammenlagt 20 år har lagt stemme til danskernes søndag. Det er to år siden, hun gik på pension. Nu er hun aktuel med en julekalenderbog for voksne. Julen forstærker alle følelser, som Margaret Lindhardt siger. Derfor har julekalenderbogen kapitler om alt fra taknemmelighed til ensomhed.

Giro 413 er et af DR’s mest traditionsrige radioprogrammer, som har været i æteren i over 70 år. Indtil for to år siden var det Margaret Lindhardts stemme, der holdt lytterne med selskab hver søndag i 20 år. Men bare fordi hun er gået på pension, betyder det ikke, at hun ikke længere bruger sin stemme, men denne gang er det på skrift. Det sidste års tid har hun brugt en del af sin tid på at skrive en julekalenderbog til voksne.

- December sidste år brugte jeg på at gå og suge til mig. Med alle sanserne åbne nedfældede jeg en masse tanker om julen. Hvad er det, der gør den tid på året speciel? Alt bliver forstærket. Det gælder glæde, hygge, taknemmelighed, men også ensomhed og mangel, fortæller Margaret Lindhardt.

De tanker har hun nedfældet på skrift i bogen ”En Julekalender – 24 historier fra Decembervej”, der udkom i midten af oktober:

- En julekalenderbog for voksne, håber jeg, kan sætte tanker i gang hos læserne. Ud fra de forskellige kapitler er der mulighed for at reflektere over, hvordan man selv har det med julens aspekter.

Nogle kapitler handler om meget konkrete ting ved julen som for eksempel gavegivning og planlægning – problemet med at få familiekabalen til at gå op.

- Andre kapitler handler om mere komplekse forhold ved julen. For eksempel et kapitel om glæde. Det var faktisk svært at skrive, for essensen i at glædes, er noget, man skal øve sig i, forklarer hun.

Annonce

Margaret Lindhardt

Margaret Lindhardt er kendt for sin stemme i radioprogrammet Giro 413, som hun var vært for i 20 år, inden hun gik på pension i 2017.

Hun er født og opvokset i Esbjerg. Som 12-årig flyttede hun til København, hvor hendes forældre havde en bagerforretning.

Margaret Lindhardt arbejdede som folkeskolelærer indtil 1981, hvor hun blev ansat i DR.

I 1995 overtog hun radioprogrammet Giro 413, der er et ønskeprogram, hvor lytterne donerer penge til dårligt stillede børn og unge mod at få en hilsen sendt og en sang spillet.

I de år oplevede programmet den højeste lyttertilslutning i mange år med over 800.000 lyttere ugentligt.

I dag holder hun foredrag og underviser unge radiostemmer i stemmebrug og formidling.

”En julekalender – 24 historier fra Decembervej” udkom 15. oktober. på Forlaget Eksistensen.

Glæden i de små ting

Den slags øvelse har hun haft tæt inde på livet i sine mange år som Giro 413-vært, som hun overtog i 1995. Radioprogrammet er et ønskeprogram, hvor lytterne donerer penge til dårligt stillede og udsatte børn og unge i Danmark mod at få en hilsen sendt og en sang spillet. Under Margaret Lindhardts værtskab havde programmet sin højeste lyttertilslutning i mange år på over 800.000 lyttere ugentligt. Derfor er programmet også nævnt mange gange i julekalenderbogen. Blandt andet i et kapitel om julehilsner. Dem er der nemlig mange af i Giro 413 i løbet af december.

- Det er sikkert ikke kun mig, der har det sådan, for mange er kun i kontakt med venner og bekendte en gang om året, hvor man lige sender en tråd ud til folk, man ikke ser så tit. I Giro 413 blev der sendt mange hilsner til venner og bekendte, som fik en melodi med i stedet for et julekort. Det var tit, jeg blev rørt over hilsnerne, som var betænksomme og kærlige. Så var der ikke et øje tørt hos mig, fortæller Margaret Lindhardt, som med årene er blevet mere bevidst om det at glædes.

- Det handler om måden, man ser tingene på. Man kan lære at glædes over naturen, vejret, relationer, et smil fra en fremmede eller en positiv bemærkning. Det sætter jeg pris på. Det er der jo allerede i forvejen. Det er bare lige med at have øje for det.

Det har hun blandt andet omkring sit hjem ved Svanemøllen på Østerbro, hvor hun har lært for eksempel at sætte pris på udsigten til både himmel og hav. Hun er også glad for det, hun bruger sin tid på. Hun siger sjældent nej til en udfordring. Selv om hun er gået på pension, underviser hun stadig i stemmebrug og formidling ved DR og holder foredrag. Da hun en gang blev bedt om at holde et foredrag under overskriften "Glæden i min hverdag", satte det ikke så lidt tanker i gang hos hende:

- Jeg blev så glad for, at der var ikke så lidt at glæde sig over. Det kommer an på, hvilket blik man har på det. Jeg tænker også på, at der er nogen, der har sværere vilkår at slås med. Når de alligevel er i stand til at finde noget at glædes over, så skal man være et skarn ikke selv at glædes.

Ensomhed

Netop det med svære vilkår og ensomhed kommer Margaret Lindhardt også omkring i julekalenderbogen, for det er lige så meget en del af julen for mange mennesker. Hun har selv stiftet bekendtskab med fattige vilkår, da hun i sine teenageår flyttede med sin familie fra Jylland til Nørrebro i København i et slumkvarter, hvor lejligheden kun havde koldt vand og kakkelovn, hvilket egentlig var lidt usædvanligt i midten af 60’erne.

- Den tid gav mig et indblik i sociale forhold og boligsituationer. Der er ingen tvivl om, at de år gav mig indsigt, som jeg har båret med mig gennem livet, og som også gav mening med arbejdet i Giro 413, hvor vi samlede penge ind til udsatte børn og unge. Det er sådan noget, der er godt at reflektere over. Især i julemåneden, fortæller Margaret Lindhardt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce