Annonce
Sport

Kent Nielsen: Fodboldspillere er blevet mere egoistiske

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Kent Nielsen er ikke begejstret for fodboldspilleres voksende egoisme og agenters øgede indflydelse.

Fodbolden er under forandring, og ikke alt nyt er et godt nyt. Blandt andet er spillerne blevet mere egoistiske og fokuserede på egen lykke frem for holdets.

Det siger Silkeborg-træner Kent Nielsen til Jyllands-Posten på et spørgsmål om, hvordan Superligaen har udviklet sig i de seneste 20 år set fra trænerbænken.

- Der er ingen tvivl om, at tidsånden med selviscenesættelse fylder meget. I dag kræver det meget mere af trænerne at dyrke og arbejde med den kollektive bevidsthed om at være et hold, for det var mere naturligt tidligere. Og der er jeg jo stor tilhænger af at tro på velfungerende kollektiver og en målsætning om at gøre holdkammeraterne gode, siger Kent Nielsen.

Han peger blandt andet på sociale medier som en af de ting, der belaster og påvirker spillerne.

Samtidig er han ikke begejstret for, at spillernes agenter har fået mere indflydelse.

- Set med den brede pensel tror jeg ikke, at det er til fordel for fodbolden, at agenterne har den magt i dag. Med andre ord er pengene kommet til at styre meget mere end tidligere, siger Kent Nielsen til Jyllands-Posten.

Avisen har interviewet den 57-årige fodboldtræner i anledning af, at han søndag overtager rekorden for flest superligakampe som cheftræner, når Silkeborg møder Lyngby.

Det er hans kamp nummer 432 på sidelinjen i Danmarks bedste række, og dermed vil han være en kamp foran Troels Bech.

Europamesteren fra 1992 debuterede som cheftræner for AGF i april 2000. Siden har han stået i spidsen for AC Horsens, Brøndby, AaB, OB og Silkeborg i landets bedste række. Han har hentet 562 point, hvilket giver et pointsnit på 1,30 point per kamp.

/ritzau/

Annonce
Jyllands-Postens lange interview med Kent Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce