Annonce
Biler

Kia-ejer fik ny motor efter hård kamp

En bilejer fik problemer, da motoren i hans Kia Ceed revnede. Garantien på en bil gælder, så længe den er serviceret efter producentens forskrifter. Der er dog uenighed om, hvor meget dokumentation bilejeren skal komme med. Modelfoto
En sag, hvor Kia-ejer får tilkendt ny motor, gør det lettere for bilejere at vælge et mærkeuafhængigt værksted. Kia afventer nu afgørelse ved domstolene.

Hvor stor dokumentation kræves der, hvis man får lavet sin bil på et mærkeuafhængigt værksted og pludselig står med en garantisag?

Den problemstilling kom for nylig i fokus i en sag, hvor en ejer af en Kia Ceed 1,6 fra 2013 stod med en motor, der var revnet i blokken, og som dermed skulle skiftes til en anden for 35.000 kroner.

Kia-ejeren havde meldt sit krav over for sin lokale Kia-forhandler, der i overensstemmelse med Kias garantibestemmelser stillede krav om både underskrevne serviceskemaer og fakturaer for udført service. Disse krav kunne ejeren ikke efterkomme fuldt ud og blev afvist.

Derfor fik vedkommende skiftet motoren på et andet værksted for egen regning og rejste krav om garanti over for Kia. Sagen er behandlet i Ankenævn for Biler, som har afgjort, at Kia Import skal betale bilejeren erstatning.

Som udgangspunkt er der frit valg af værksted, så længe fabrikkens forskrifter er overholdt.

Siden der i 2003 kom en vejledning fra Forbrugerombudsmanden om, hvilken dokumentation en nyvognsforhandler må afkræve en bilejer ved fejl på bilen, der udbedres under garantien, har der dog været uenighed om fortolkningen.

Men det er slut nu, mener Erik S. Rasmussen, der er direktør for Dansk Bilbrancheråd, som organiserer de frie værksteder.

Han mener, der er tale om en principiel sejr, som betyder, at bilejere ikke længere skal komme med omfattende dokumentation, hvis bilen har været serviceret på et mærkeuafhængigt værksted, men nu blot kan nøjes med at vise et fuldt stemplet servicehæfte.

- Mærkeforhandlerne har i årtier brugt det skræmmebillede, at hvis du er utro med din service, så er der stor risiko for, at garantien falder væk. Det er gjort med en dokumentationsgrad, som en utro bilist skal komme med, der er langt ude i forhold til den måde, vi har fortolket bestemmelserne på, siger Erik S. Rasmussen og fortsætter:

- Nu er det slået fast: Bilejeren skal ikke komme med tykke ringbind for at påberåbe sig en garantisag med mærket. Man skal kommet med ét dokument, nemlig en udfyldt og underskrevet servicebog. Ikke andet.

Erik S. Rasmussen peger på en undersøgelse fra Epinion fra 2019, som viser, at 25 procent af de danske bilejere vælger et autoriseret værksted på grund af frygt for fabriksgarantien.

- Denne frygt kan nu fejes af bordet via afgørelsen i klagenævnet, mener Erik Rasmussen.

Sagen stopper dog ikke her. Kia Danmark vil nu indbringe sagen for de ordinære domstole. Rasmus Aagaard, direktør hos Kia Import Danmark A/S, afventer det videre forløb.

- Det er korrekt, at vi ønsker at få prøvet sagen ved domstolene - og anledningen er naturligvis, at vi ikke er enige i afgørelsen. I øvrigt ønsker vi ikke at kommentere en verserende sag og gør opmærksom på, at ingen parter kan konkludere noget, før der foreligger en endelig dom. Derudover ønsker vi ikke at kommentere sagen, siger Rasmus Aagaard.

Annonce
Abid Khan, der er er advokat hos FDM, råder til, at man som bilejer sikrer sig så meget dokumentation så muligt. Foto: FDM

FDM: Få altid dokumentation

Det er altid en god idé at sikre sig arbejdsbeskrivelser og fakturaer, som detaljeret beskriver, hvad der er lavet ved ens bil, og dokumenterer, at serviceintervallerne er overholdt. Især hvis man vælger et frit værksted. Så er man bedre stillet, hvis der opstår en konflikt, lyder meldingen fra FDM.

- Vi råder forbrugeren til at få så meget dokumentation som muligt. Jo flere informationer, der er i sådan en faktura, jo mindre konflikt kan der opstå efterfølgende. Det gælder om at undgå konflikterne, siger Abid Khan, som er advokat hos FDM og fortsætter:

- Har man en faktura, som er tilstrækkeligt uddybende, er det ikke forbrugeren, der har bevisbyrden i første omgang, så er det den erhvervsdrivende.

Han uddyber:

- Viser det sig så efterfølgende, at den service, der er foretaget på et frit værksted, ikke er sket efter forskrifterne, kan forbrugeren gøre erstatningskrav gældende over for dette værksted. For når man tager hen til et værksted, har man en formodning om, at den service, der sker, er i henhold til de forskrifter, som bilproducenten har forelagt.

Flere forbrugerfordele

Hvis sagen om Kia Ceed-motoren udmønter sig i, at bilejerne kan nøjes med at vise et stemplet servicehæfte for at være garantidækket, vil det have flere fordele for forbrugerne. Sådan lyder meldingen fra Abid Khan.

Han ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men vil gerne forholde sig generelt til problemstillingen.

- Det kan have en positiv effekt for forbrugerne. Det vil være lettere at få garantibehandlet en sag, og det vil være lettere at købe en bil med tryghed for, at der er fortsat garanti på bilen, siger Abid Khan.

Han peger på, at en afgørelse ved en domstol vil skabe mere klare retningslinjer.

- Der kan være konkrete forhold i den pågældende sag, som man har tillagt betydning for udfaldet.

Derfor bliver det interessant at få sagen afprøvet ved en retsinstans og se, om der kommer en konkret afgørelse eller en mere generel udtalelse. Det vil give mere ro på begge sider af bordet, siger Abid Khan.

Han peger dog på, at det autoriserede værksted altid kan kræve at få afprøvet påstanden om service.

- Vi har jo også set eksempler på, at der er snydt med stemplerne i servicehæfterne, så stemplet er ikke altid en garanti. Derfor har mærkeværkstedet mulighed for at afkræfte, hvis det ikke er korrekt, for eksempel ved at få analyseret olien. Den mulighed har de trods alt, siger han.

Branchen arbejder på at få etableret en løsning med en elektronisk servicebog. Men her er endnu ikke en standard, som FDM anser som tilstrækkelig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce