AARHUS: Hvad er der i grunden på taget af Dokk1, Strandskolen og den lokale børnehave?
Sandsynligvis tagpap, tegl eller noget andet tagbelægning, og så er der nok ikke så meget mere. Men det er vel egentlig spild af god plads.
Nu overvejer politikerne i Aarhus Byråd at smække solceller op på så mange de kommunale bygninger, som muligt. Frem mod 2030 forventes århusianernes strømbehov nemlig at blive dobbelt så stort, og det kræver, at man producerer meget mere strøm - den skal helst være grøn.
Solceller på kommunale tage er sådan set fornuftigt, fortæller Gorm Andresen, lektor ved Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet.
- Helt generelt synes jeg, det er en god idé. Offentlige bygninger bruger typisk meget strøm i løbet af dagen, så der kan man hente en stor del af strømmen fra solen det meste af året. Men der er selvfølgelig alle mulige arkitektioniske forhold, man skal tage hensyn til ved hver enkelt bygning, siger Gorm Andresen.
Gorm Andresen, lektor ved Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet.Det er fornuftigt at få solceller ind i byen, men det giver mest mening at placere dem på store tage på store bygninger end på taget af mindre bygninger og huse i villakvarterer.
I første omgang handler forslaget om, at kommunen skal undersøge, hvor mange steder der kan sættes solceller op på offentlige bygninger. Et tidligere estimat lyder på ti procent af alle kommunale bygninger, men forslagspartierne Socialdemokratiet, De Konservative og Dansk Folkeparti håber, der er plads på endnu flere solceller.
Det skal undersøges, hvis forslaget bliver stemt igennem i byrådet. Og det bliver det nok.
Flertal bag forslaget
Solcellerne var sat på dagsorden til seneste byrådsmøde, men politikerne talte så meget til de andre punkter, at man aldrig nåede til sagen. Derfor bliver det taget op på næste byrådsmøde onsdag 25. maj.
Til sammen har partierne bag forslaget flertal i byrådet, så medarbejderne i teknik og miljø i kommunen kan godt forberede sig på at skulle undersøge de kommunale tage.
Men det er langt fra alle bygninger, der er lige gode at smække at solceller op på, fortæller Gorm Andresen.
- Det er fornuftigt at få solceller ind i byen, men det giver mest mening at placere dem på store tage på store bygninger end på taget af mindre bygninger og huse i villakvarterer, siger han.
Det skyldes, at store bygninger i byen ofte er tilknyttet direkte til det, man kalder mellemspænding i strømnettet - det løber så ud af byen til store transformerstationer, hvorefter det kommer ud på højspændingsnettet. Normale huse kører på lavspænding, og hvis mange solceller skal koples her på, kan det skabe en flaskehals.
Det svarer lidt til at man placerer et stort lager på en villavej, hvor lastbiler så skal køre ad villavejene for at komme ud på hovedvejen (mellemspænding) og så videre ud på motorvejen (højspænding).
Store bygninger som Dokk1 er koblet direkte på mellemspænding, og man vil derfor kunne springe et led over.
- Derfor giver det bedst mening at bruge store bygninger i forhold til samfundsøkonomien, siger Gorm Andresen.
Så er der bare det arkitektoniske aspekt at tage hensyn til. Det er nemlig ikke alle, der er lige glade for det 'savtakkede' look, som det giver, når man sætter en masse solceller op på et fladt tag.
Staten spændte ben
Aarhus Universitet er også i gang med at lave et projekt med solceller. Her håber man at placere dem på et af tagene i Nobelparken.
Generelt er dog dyrere at opføre solceller på byens tage i stedet for at lave en stor solcellepark på en bar mark, hvor det kan komme direkte på højspænding.
Efterhånden som flere og flere biler kører på el, og industrien bruger mere og mere el, bliver der behov for meget mere grøn energi.
Idéen med solceller på taget af offentlige bygninger har været oppe at vende flere gange de seneste ti år. Men tidligere spændte lovgivningen ben for planerne.
Kommunen var nemlig tvunget til at oprette et selskab med direktør, revisor og bestyrelse for hvert eneste solcelleanlæg man ville opføre på allerede eksisterende bygninger. Det gjorde det i praksis alt for dyrt at lave kommunale solceller, fordi kommunen skulle lave talrige selskaber.
Nu er loven imidlertid blevet ændret. Kommunen skal stadig oprette et selskab, men nu kan den slippe med at lave et enkelt et af slagsen, som så kan dække for alle kommunale solcelleanlæg.
