Annonce
Livsstil

Kigge Hvid: - Jeg trængte virkelig til skønhed

- Det har altid været en dobbelthed hos mig, at jeg arbejdede med det funktionelle og praktiske hos INDEX, men selv som menneske er stærkt afhængig af skønhed, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
Som ung opgav hun at leve af kunsten, fordi hun ikke syntes, hun havde nok at sige. I stedet blev hun direktør og var med til at sætte nyttigt design og bæredygtighed på verdens dagsorden. Et opkald til Italien kom til at give hendes liv en ny retning, og i dag har Kigge Hvid sagt farvel til direktørtitlen og kastet sig over at lave kunst med planter. Her har hun fundet det projekt som kunstner, hvor hun virkelig føler, at det brænder på.
Annonce

Om sommeren genlyder Refshaleøen af en hip summen af mennesker, som går tur, slænger sig i små strandstole og bænker sig ved boder, der dufter af kulgrill, krydderier og dyr kaffe. Et lille stykke København, der har fået nyt liv og moderne identitet.

Nu er det vinter, madboderne er pakket ned, kun et par varevogne og hundeluftere sørger for liv, og man fornemmer i langt højere grad den industrielle fortid i området med de kæmpestore haller, hvor B&W's arbejdere engang mødte op hver morgen for at bygge skibe, motorer og lokomotiver til verden.

Kontrasten til den rå, maskuline værftsstemning er til at føle på, når man kommer ind på Kigge Hvids studio. Ikke kun fordi der er malet en bred lyserød stribe hen over gulv og loft for at markere kontorpladsen, men frem for alt på grund af den måde, blomster og planter dominerer. En farvestrålende buket på gulvet. Tørrede bundter, der er hængt sirligt op i skabe med hovederne nedad. Blade i forskellige former. Stilke. Kogler. Frø, der er klar til at blive til nye planter.

- Altså, de vil jo gerne have sex. Vi kan lige så godt bare sige det, som det er. De vil bare have de frø ud, siger hun og piller to eksempler frem fra et af skabene i studiet.

På det ene minder frøene om mælkebøttens. Nogle bittesmå mørke prikker, der sidder fast i helt tynde vatagtige tråde. I den anden sidder de tæt i en kapsel, der er ved at åbne sig og nærmest krænge det indre ud.

- Den mangfoldighed er fantastisk. Der er så mange farver og former, og man kan kombinere dem på virkelig mange forskellige måder.

Midt i rummet står to store, gennemsigtige kasser med endnu mere tørret botanik, der allerede er blevet forvandlet til kunstværker. De bliver snart kørt til Augustenborg, hvor de skal være del af en udstilling på kunsthallen Augustiana. Blomsterne er fundet på kunsthallens loft, og værkerne fortæller om dengang, en af bygningerne var hjem for Struensees og Caroline Mathildes datter, og om dens senere historie som psykiatrisk hospital. Ude i gangen står endnu et værk med blomster, der har fået selskab af noget, der ligner laboratorieudstyr.

- Det er et billede på, hvad vi gør som mennesker, hvis den biologiske mangfoldighed bliver så lav, at vi ikke længere har nok planter. Hvordan får vi så skønhed, ilt, mad, spørger Kigge Hvid.

Kigge Hvid

Er født i 1961 og vokset op i Skagen og Aarhus.

Hun er autodidakt billedkunstner og har tidligere arbejdet som udstillingskonsulent på Værket i Randers, som projektleder i Kulturby og været direktør for Øksnehallen. Hun er mest kendt for sit arbejde som direktør for designprisen INDEX: Award.

I dag arbejder hun som kunstner og designer i sit eget JA Studio. Fra 8. februar er hun aktuel med udstillingen ”Vild kunst” på kunsthallen Augustiana i Augustenborg sammen med Sara Flyvbjerg.

Hun er gift med Carsten Mai. Parret har tre drenge, Thais, Pelle og Tobias.

Annonce

Radikal ændring

For et par år siden var Kigge Hvid stadig administrerende direktør for organisationen INDEX, der især er kendt for sin pris INDEX: Award. Det er verdens største designpris, og i modsætning til andre priser fokuserer den ikke på, om design er smukt, men om det gør livet bedre for mennesker. Et sugerør, der kan rense beskidt drikkevand. Proteser, som kan produceres lokalt for meget få penge og hjælpe ofre for landminer. Et system, som kan give alle mennesker i verden en adresse. Plasticlåg, som forvandler en tom sodavandsdåse til en sikker affaldsspand for brugte kanyler. Det er den slags projekter, der vinder prisen.

Det handler ikke om æstetik, men om nytte, og i godt 15 år stod Kigge Hvid i spidsen for at banke organisationen op og udvikle den samtidig med, at hun var dens energiske ansigt udadtil. En design-hvirvelvind, som den amerikanske tv-station CNN har kaldt hende. Indtil hun til sine omgivelsers overraskelse sagde stop i begyndelsen af 2018 og droppede direktørlønnen og -prestigen for at kaste sig ud i den noget mere usikre karriere som kunstner og designer.

- Jeg bliver spurgt, om jeg er gået på pension. Om jeg allerede er holdt op med at arbejde. Nej! Men det er voldsomt mange, der har svært ved at forstå, at man ændrer sit liv så radikalt på det her tidspunkt i livet.

Der var flere ting, som pressede sig på og fik hende til at tage skridtet. Én var meget konkret. Hun og familien var taget ned i deres sommerhus i Frankrig, hun var blevet syg, og hendes mand bemærkede, at han syntes, hun skulle tænke over, at det altid gik sådan, når hun havde ferie.

- Det gik op for mig, at han havde ret. Hver gang jeg var sammen med min familie og havde fred, var jeg syg. Og det kunne jeg simpelthen ikke være bekendt.

Hun var også begyndt at spekulere over, hvad hun gerne ville bruge resten af sine aktive år til, og hvad hun skulle gøre, hvis hun skulle kigge tilbage med glæde, når hun blev gammel.

- Min fornemmelse var, at jeg ikke ville bryde mig om at sidde og kigge tilbage på 15 års arbejdsliv, der havde været det samme som de foregående 20 år.

Og endelig var der det med skønheden.

- Jeg har virkelig nydt at arbejde med det konkrete. Det INDEX-agtige. Det, som er så enormt nyttigt. Men efter så mange år med det trængte jeg virkelig til skønhed.

Annonce

En italiensk åbenbaring

Hverken kunsten eller skønheden er ny i hendes liv. Da hun var ung, arbejdede hun som billedkunstner i Aarhus og lavede blandt andet et projekt, hvor hun forskønnede flere end 100 af byens fortovsfliser. Følelsen af at have et kunstnerisk projekt, som var vigtigere end alt andet, var der bare ikke, og så blev kunsten en del af fritiden.

- Nogle kunstnere er dybt inde i materien. Jeg havde en veninde, som også var kunstner. Hun kunne simpelthen ikke lade være. Det kunne jeg heller ikke, men hun kunne ikke lade være, fordi der var noget, der skulle ud. Jeg havde ikke det dér, jeg brændte for. Jeg syntes simpelthen, at jeg var dygtigere til at administrere, end jeg var som kunstner.

Så Kigge Hvid gav sig til at administrere i kulturverdenen. Offentligheden lagde i første omgang mærke til hende, da hun som 34-årig blev direktør for udstillingsstedet Øksnehallen i København. Siden kom opgaven med INDEX, der voksede og blev ved med at kaste nye opgaver af sig: udstillinger, uddannelsesprogrammer, en investeringsfond.

Med jævne mellemrum tog organisationen kontakt til forskellige mennesker for at finde ud af, hvad der rørte sig i verden. I 2016 stod der en italiensk specialist i planters neurobiologi fra universitetet i Firenze på Kigge Hvids liste. Ham ringede hun op. Og pludselig blev der tændt noget, som endte med at blive til den følelse, hun havde savnet som ung kunstner. Noget, som kredser om det paradoks, at vi er dybt afhængige af planter og samtidig er ved at tage livet af adskillige arter.

- Han forsker i planters intelligens, og da han fortalte om den måde, han forstår og arbejder med planter, tænkte jeg: ”Det er fandme det her, jeg har ledt efter. Det er det, jeg vil bruge tid på. Det er det, der er vigtigt.” Det kan godt være, vi skal sørge for klima og social bæredygtighed og alt muligt andet, men vi er nødt til at have det grønne lag på plads først.

Tre hurtige til Kigge Hvid

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?- ”Tal med dem. Lav en aftale, der passer jer alle sammen.” Rådet fik jeg af advokat Niels Kornerup. Hos INDEX havde vi en tvist med en virksomhed om en sponsoraftale. Jeg bad ham om at tage med mig derud, men han sagde, jeg skulle gøre det alene, fordi jeg ville optrappe konflikten ved at tage ham med. Rådet har jeg brugt mange gange siden i stedet for at være bange, beskytte mig selv eller starte en krig.Hvornår har du sidst brugt mange penge?- Da jeg købte et hus i Frankrig for nogle år siden. Min mand har altid gerne villet bo i udlandet, og jeg er en rigtig hjemmefødning, så vi tænkte, at vi ville lave en kombination, hvor vi kunne være hjemme i udlandet.Hvad er din indre alder?- Den plejer at være 26. Det har den været i mange år. Men nu, hvor jeg lige har skullet tænke over den, må jeg sige, at den svinger mellem 26 og 58, som jeg er.
Annonce

11 børn i en bil

Glæden ved skønhed og planter lå der allerede som en arv fra mormor. Det var hende, der tog lille Kigge med ud i haven og lærte hende om blomsterne. Hende, der holdt sit hjem utroligt smukt og ordentligt, præcis som Kigge Hvid selv gør det.

I Kigge Hvids barndomshjem var der ikke ordentligt på samme måde. Forældrene var heller ikke kunstneriske, selvom hendes far efter sigende kunne tegne. Til gengæld var de anderledes end de andre forældre i Skagen, hvor hun boede, indtil forældrene blev skilt, og hun flyttede med sin mor til Aarhus som 12-årig.

- Min mor syede ikke stropper i viskestykkerne. Det gjorde man i Skagen. Der var virkelig orden i hjemmene. Vi havde ingen 3-2-1-sofa, min storebror havde langt hår og pandebånd, før det blev almindeligt, og vi havde lapper på bukserne. Der var mange ting, der var lidt forkerte. Til folketingsvalget stemte de VS. Man kunne se det, når valgresultaterne kom frem på tv. Det var dybt pinligt.

Hendes far var læge, hendes mor var oprindeligt lærer, men uddannede sig siden til psykolog.

- Hun var klog. Velbegavet. Hun så altid anderledes ud. Hun var lægefrue, så hun skulle jo være fin, men det var hun bare ikke, og jeg tror heller ikke, at hun prøvede. Hun gjorde ting, som ingen andre gjorde - med stor glæde. I Skagen lærte børnene dengang ikke at svømme. Min mor syntes, at det var helt hul i hovedet, når vi havde så meget vand omkring os. Hun havde en Fiat 500, som er en meget lille bil, men hun puttede 11 børn ind i den og kørte os til Frederikshavn, så vi kunne komme i svømmehallen.

Anders Lund Madsen

Er født 15. oktober 1963 i Sorgenfri. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet på Ekstra Bladet, hvor han var kendt for bagsideklummen Madsen & Madsen, som han skrev sammen med Povl Høst-Madsen, på ungdomsbladet Chili og på gratisavisen Urban.

Han stiftede i 1999 Zirkus Nemo sammen med cirkusdirektør og skuespiller Søren Østergaard og var i en årrække med på cirkusturné.

Sammen med Anders Breinholt stod han fra 2005 til 2008 bag en af de største radiosucceser i Danmarkshistorien med P3’s ”De sorte spejdere”, der havde op imod en million lyttere. Ud over en række radioprogrammer, senest ”Fedeabes Fyraften” på Radio24syv, har han også lavet masser af tv, blandt andet ”Det Nye Talkshow”, ”Helt alene” og ”Du skal dø”.

Han har ud over journalistikken og underholdningen også skrevet et sanghit. ”Avenuen” blev fremført af Trine Dyrholm i hans show ”Mr. Nice Guy” i 2004, og sangen lå 135 uger på den danske singlehitliste. Han har sammen med sin bror, Peter Lund Madsen, vundet en million i quiz-programmet ”Hvem vil være millionær?” hele to gange. Sammen har de to desuden skrevet to teaterforestillinger.

Anders Lund Madsen bor på Østerbro i København med sin kæreste og deres tre børn. Han har tre børn fra et tidligere forhold.

Annonce

Selvopfyldende selvværd

- Jeg søgte jobbet - og fik det til min egen store overraskelse. Jeg havde nul idé om, hvordan man drev sådan et sted, siger hun selv om sin erfaring, da hun blev direktør for udstillingsstedet Øksnehallen.

Generelt er det kendetegnende for Kigge Hvid, at det hverken er lange uddannelser eller formelle kompetencer, der pryder hendes cv. Hun har bare aldrig haft den typiske kvindelige idé om, at hun skal kunne leve op til alle krav i et jobopslag for at søge det. Eller angsten for at fejle.

- Jeg ser potentialet i teamet. Hvis der er mange forskellige mennesker, der kan mange forskellige ting, får man jo løst opgaven, ikke? Det har jeg nok vidst fra meget ung. Og jeg har faktisk heller ikke den der tvivl, om det kan lade sig gøre. Det tror jeg altid på. Selv de store, mærkelige opgaver.

Det er et privilegium siger hun, og noget, hun altid har haft med sig. Grunden er nok hendes mor, og formentlig også hendes far, men han begik selvmord, da hun var 15, og havde kortere tid til at sætte sit præg.

- Hun gav os et meget solidt selvværd. Ikke pralende, håber jeg, men jeg oplever i bund og grund, at det er okay, at jeg er her, og at jeg er med i ting. Hun var helt vild med os, og hun sagde det ikke bare, man kunne også mærke det. Hun har kendt mig, som jeg var, og anerkendt mig, og det gjorde min far også. Det er ikke kun i arbejdet, selvværdet har dyb grund, og det er synd, at der ikke er flere, der har det på samme måde, konstaterer hun.

- Nu har jeg jo min dejlige mand, men i perioder, hvor jeg har været på markedet og fået en ny kæreste, har jeg da også haft masser af tvivl og nervøsitet, men jeg er bare flyttet ind på hans sofa. Så ligger jeg bare der som en tyk kat, der spiser fløde, og er helt overbevist om, at jeg gerne må være der. Jeg kan se, at nogle af mine veninder reagerer helt modsat og er fuldstændigt overbeviste om, at det må de ikke - og begge dele er sådan set lidt selvopfyldende.

”En design-hvirvelvind” kaldte den amerikanske tv-station CNN Kigge Hvid, da hun stadig var direktør for organisationen INDEX. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Mistede grebet om livet

Hvis man har overskud, skal man bruge det på andre, var grundholdningen i barndomshjemmet. - Hvis nogen var syge eller dårlige på den ene, anden eller femte måde - fra dyr og fugle til børn og voksne - så landede de hjemme hos os. En ung junkie, fiskere, der sad og græd, fordi konen var gået med en anden.

Som ung syntes hun, at det var for meget.

- Det var lidt: ”Fuck, der er aldrig plads til mig.” Også fordi jeg fik det svært i nogle år i begyndelsen af 20'erne. Jeg fik nogle meget alvorlige depressioner, der startede med, at jeg faldt og slog mit hoved meget voldsomt. Jeg mistede helt grebet om mig selv og mit liv.

Hun fik det ikke bedre af, at andre forsøgte at hjælpe hende, og til sidst besluttede hun sig for, at hun selv måtte finde tilbage til sit liv.

- Det hjalp, men det tog lang tid. Måske et år eller halvandet. Det var virkelig rædselsfuldt. Det gode ved det er, at så har jeg prøvet det. Sommetider er der jo andre, der har det svært. Så ved jeg, hvordan det er. Den eneste grund til at opleve sådan noget må være, at så kan man forsøge at give en hånd til andre, der oplever det. Ellers er der virkelig ikke rimelighed i det.

Oplevelsen med depressionen betød, at kravet om at vende blikket udad mod verden og hjælpe faktisk endte med at føles som noget positivt.

- Da depressionen gik over, begyndte det at blive en lettelse, at man ikke behøver bruge så meget tid på sig selv. Det er en trend, at vi bruger rigtig meget tid på at kigge indad, og for mig kan det godt være lidt skræmmende. Hvor langt er det egentlig, man kommer med det? Hvad giver det egentlig? Jeg har det sjovest, når mit fokus er ude i verden og ikke inde i mig selv.

- Jeg har altid brugt mine hænder. Hvis vores sommerhus skal ændres, er det mig, der bygger en ny stue eller terrasse, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Luksuriøs hverdag

- Der er mange glæder i det. Jeg bliver tit glad af at stå her. Glad over, hvor finurlig verden er, hvor finurlig og smuk naturen er, og hvor mange muligheder der i natur og planter som materialer.

Men ja, der er også dage, hvor hun tænker: ”Jeg havde en fast høj indtægt, hvad har jeg gang i?”

- Jeg kan også tænke meget over, hvorfor jeg egentlig laver den form for kunst, og hvilken betydning den får i verden. Somme tider kan jeg blive i tvivl og tænke, at jeg bare står her, men hvordan får jeg linket det ordentlig til biodiversitet og de udfordringer, vi står over for?

Og så er vi tilbage ved, at overskuddet skal bruges til at gøre noget for andre. Men hvorfor skal hendes kunst egentlig gøre nytte?

- Jamen, den må også mere end noget andet, jeg har lavet i mit liv, bare være skøn. Men jeg synes, at den også skal gøre nytte, fordi biodiversitet er så ekstremt vigtig. Hvis jeg kan flytte bare lidt opmærksomhed, er det fedt. Noget andet er, at hele den verden er så fantastisk. Jeg kunne godt unde mange flere mennesker at se, hvor vild naturen egentlig er.

- Jeg kan synes, at det er så spændende at lave kunst, at jeg simpelthen er nødt til at rejse mig og gå væk. Min mand kan se det på mig. Lige pludselig fedter jeg rundt inde i stuen, og så er det, fordi jeg er nødt til at lade det ligge et øjeblik, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
- Der er mange glæder i det. Jeg bliver tit glad af at stå her. Glad over, hvor finurlig verden er, hvor finurlig og smuk naturen er, og hvor mange muligheder der i natur og planter som materialer, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
- Blomster, rødder og andre plantedele bliver til kunst, der sætter fokus på vores paradoksale forhold til den planteverden, som vi både er en trussel mod og dybt afhængige af, fortæller Kigge Hvid om sine værker. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg bliver spurgt, om jeg er gået på pension. Om jeg allerede er holdt op med at arbejde. Nej! Men det er voldsomt mange, der har svært ved at forstå, at man ændrer sit liv så radikalt på det her tidspunkt i livet, siger Kigge Hvid om sit skifte fra direktør til kunstner. Foto: Carsten Lauridsen
- Den mangfoldighed er fantastisk. Der er så mange farver og former, og man kan kombinere dem på virkelig mange forskellige måder, siger Kigge Hvid om sit arbejde med planter. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg kunne godt unde mange flere mennesker at se, hvor vild naturen egentlig er, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
- Sommetider er der jo andre, der har det svært. Så ved jeg, hvordan det er. Den eneste grund til at opleve sådan noget må være, at så kan man forsøge at give en hånd til andre, der oplever det. Ellers er der virkelig ikke rimelighed i det, siger Kigge Hvid. Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Foto: Carsten Lauridsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Udvist efter 90 sekunder: - Jeg tænkte, jeg ville udvise lidt ro. Men det var ikke smart ...

Aarhus

Corona gør comeback i Østjylland: Hvor bekymrede skal vi være for det stigende smittetal?

AGF

Patrick Olsen: Vi arbejder som svin

Annonce