Annonce
Aarhus

Kilo rasler af Aarhus-mænd på mountainbike

<p>Det bakkede terræn i Marselisborg Skov ?udfordrer den tunge ryttere på vægttabsholdet.</p>

En gruppe århusianske mænd har tabt sig, efter de er begyndt at træne på et nyt hold i den lokale mountainbike klub.

Det sidder helt tæt ind til kroppen. Cykeltrøjerne og de sorte tights. Og hvis man vejer en hel del kilo for meget - i forhold til gennemsnittet - kan det kræve en del overvindelse, at hoppe i træningstøjet, som er ideelt til at køre mountainbike i.

Annonce
Han har fået smilet igen, Christian Madsen, som fik idéen til holdet i mountainbikeklubben.

Det er nu ikke noget problem for en gruppe på omkring 20 århusianere, som bruger mountainbiketræning til at have det sjovt og til at tabe sig på. De entusiastiske motionister har trænet på holdet siden januar måned.

Det sociale er vigtigt for rytterne på holdet, som kan grine af sig selv og hinanden, selvom deres stramme cykeltøj afslører deres vægt.

»Jeg spiste alt for meget hen over julen. I forvejen trængte jeg til at tabe mig. Da jeg læste om vægttabsholdet i Aarhus Mountainbike klub på deres hjemmeside, besluttede jeg mig for at prøve det. Som en sjov måde at tabe sig på,« fortæller Keld Christensen, som er en af mændene i tætsiddende cykeltøj, som afslører, at her stadig kan tabes et par kilo.

Denne dag stiller Keld Christensen op i solskin på mountainbikesporet i Marselisborg Skov, hvor han træner flere gange om ugen med de andre på holdet.

Mountainbike gav indhold

Som en af de eneste havde Keld Christensen ikke erfaring med mountainbike i forvejen. Men han fik lov til at stille op alligevel. På holdet, der trænes af Christian Madsen, som er initiativtager til holdet og som selv er overvægtig.

»Jeg har tidligere cyklet i Aarhus MTB. Efter en længere periode med sygmelding fra mit job på grund af depression og angst. Omstændigheder der betød, jeg tog 30 kilo på. Jeg lå nærmest bare på min sofa og var ked af livet.

»Det eneste, jeg kunne komme i tanke om, der sådan rigtig havde gjort mig glad før i tiden, var, når jeg kørte på min mountainbike. Jeg tænkte tilbage på gutterne fra klubben, skovens lyde og dens skift mellem de forskellige perioder af året. Det var sådan, jeg fik idéen til at lave holdet, som klubben heldigvis bakker meget op om,« siger Christian Madsen, som har fået smilet tilbage og som har tabt en del af de 130 kilo han vejede før - efter han er begyndt at træne på sin mountainbike.

Plads til alle

Når gruppen af de tunge mountainbikeryttere mødes til træning, er det ikke for at rulle af sted på sporet i et hyggeligt tempo. Der bliver trænet igennem med intervaller og bakketræning. Tilrettelagt af Christian Madsen. På den måde kan han afpasse træningen, så den passer den enkelte rytter, så ingen bliver sat af undervejs.

»Vi træner hårdt, men vi har det også sjovt sammen. Vi var alle blevet for tunge og skulle tabe os. På den måde er vi ligesindede,« tilføjer Thomas Udengaard, som er af de mest ivrige ryttere i gruppen.

Ligesom flere af de andre på vægttabsholdet har han flere års erfaring med MTB i forvejen. Men et styrt satte en stopper for at få motion på mountainbiken. Langsomt røg der mange kilo på kroppen.

Samme oplevelse havde Thomas Lignell, der styrtede på MTB for fire år siden og slog blandt andet en skulder af led.

»Jeg fik ikke trænet noget som helst. Jeg blev federe og federe. Nu er kurven vendt og jeg er begyndt at tabe mig. Men jeg har et ganske afslappet forhold til min vægt. Det handler ikke bare om at komme ned i vægt, men også om at få nogle kilo muskler på kroppen,« forklarer Thomas Lignell, som fik hjælp til at spise den rette kost af en diætist, som var tilknyttet holdet på frivillig basis.

Det gav Thomas Lignell indput til at spise rigtigt på de rette tidspunkter.

»Jeg fandt ud af, at jeg spiste for lidt. Inden træning. Derfor kneb det med energien til træning i starten. Men vejledning fra diætisten hjalp det,« siger Thomas Lignell.

Fællesskab på mountainbike

Ved at være en del af et hold oplever motionisterne også, at de holder hinanden fast i at møde op til træning. Og i at tabe sig. Flere af dem har stillet op i forskellige motionsløb. Noget som havde været nærmest umuligt for få måneder siden.

»Vi var en lille gruppe som stillede op i Aarhus Mountainbike Challenge for nyligt. Et løb på 100 kilometer mountainbike fra Silkeborg over Ry, Skanderborg og endte i Aarhus. Det var et fest løb. Hårdt - men vi kom godt igennem,« siger Thomas Udengaard, som snart stiller op i et nyt løb igen med sine holdkammerater.

I begyndelsen af juli måned stiller flere af rytterne på vægttabsholdet op i et nyt løb: Fra kyst-til-kyst, Vejle - Blåvand på 110 kilometer.

»Det er motiverende at skulle køre et løb, men fællesskabet og venskabet, som er opstået i gruppen er meget vigtigt for mig. Løbet i Vejle tiltaler mig, da det lægger op til, at det handler om det sociale, da man ikke får en sluttid,« forklarer Thomas Udengaard.

Måske er løbet i Vejle for tæt på, hvis man ikke er i træning til at køre mountainbike, men der er plads til flere på holdet, som kan komme med på nye udfordringer senere på året. Og som har lyst til at være en del af holdet, hvor man kan grine af sig selv og hinanden, selvom man har tætsiddende cykeltøj på kroppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce