Annonce
Indland

Kim Wall-sagen - en retssag i 12 kapitler

Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist har siddet i retssal 60 i Københavns Byret. Læs eller genlæs hans beretninger fra anklagemyndighedens sag mod Peter Madsen, der er anklaget for at brutalt mishandle journalisten Kim Wall, slå hende ihjel for derefter at partere hende - denne artikel blev publiceret første gang 23. april 2018.

Dag 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

Foto: Michael Nørgaard

På dag et forsøgte Peter Madsen at forklare sine løgne om Kim Walls død: - Jeg ville tage hensyn til hendes pårørende.

Da dommeren trådte ind i lokale 60 i Københavns Byret torsdag morgen, var det begyndelsen. En begyndelse, der kom efter en ultimativ slutning.

Læs mere

Dag 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

Foto: Michael Nørgaard

På dag to i Kim Wall-sagen var Peter Madsen igen i åbenlys kamp mod anklageren om formiddagen, mens eftermiddagen blev en blid og stille stund, hvor han fik lov at snakke om et yndlingsemne: Peter Madsens store bedrifter.

Det er anden dag i retssagen mod Peter Madsen. Han virker forvirret, forpjusket. Den ellers åbenlyse karisma trænger ikke gennem den forvaskede sorte T-shirt og de posede joggingbukser. Han har et sår på næsen, fordi han dagen før hamrede sit hoved ind i cellevæggen i frustration, siger han.

Læs mere

Dag 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

Foto: Michael Nørgaard

Tredje dag i sagen om drabet på Kim Wall blev første dag uden et ord fra Peter Madsen. Det gav plads til kolde kendsgerninger. Det var ikke til Peter Madsens fordel.

Peter Madsen har begået en forbrydelse. En vidneløs forbrydelse. Det eneste levende menneske, som så, hørte, følte, hvad der præcist skete i ubåden, er Peter Madsen.

Læs mere

Dag 4: Det er Kim Walls fødselsdag - Peter Madsen har taget fint tøj på

Foto: Michael Nørgaard

Mens The Kim Wall Memorial Fund uddelte det første legat til en ung, kvindelig journalist i New York, blev en af Peter Madsens unge, kvindelige bekendtskaber afhørt i København.

Det er i dag Kim Walls fødselsdag. Hendes forældre er ikke i København, hvor manden, der forårsagede Kim Walls død, er centrum for den mest dækkede danske retssag nogensinde.

Læs mere

Dag 5: Hvad har kærlighed til katte med en mordsag at gøre?

Foto: Michael Nørgaard

På dag fem kom det igen til at handle om Peter Madsens ømme forhold til sine katte. Og at han var i en helt særligt indadvendt og reflekterende sindsstemning umiddelbart inden, det hele blevet meget skæbnesvangert for Kim Wall.

Kan en mand, der får tårer i øjnene, når en kat er syg, begå en bestialsk seksualforbrydelse? Slå ofret ihjel og bagefter partere liget? En mand med kone og tre katte som et far-mor-og-børn-liv.

Læs mere

Dag 6: Selv Peter Madsens egne vidner underminerer hans sag

Foto: Michael Nørgaard

Det er blevet en tilbagevendende del af anklagerens forestilling at vise en skruetrækker frem i retten. Den er blevet det mest effektive symbol på bestialiteten i tiltalen mod Peter Madsen.

Kim Walls forældre er tilbage i sal 60 Københavns Byret. De ser to ting for første gang:

Peter Madsen i fint tøj.

Og skruetrækkeren.

Læs mere

Dag 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

Foto: Michael Nørgaard

Kim Walls forældre var i vidneskranken på dag syv uden at græde. Peter Madsen var også i skranken igen og viste en forbløffende evne til at flexe ind og ud af sindsstemninger.

For første gang viste Peter Madsen følelser, som ikke udsprang af forurettelse over, at anklageren stiller ham spørgsmål. Eller af begejstring over at fortælle om sin ubåd og sine bedrifter.

Læs mere

Dag 8: Peter Madsen vandt en lille kamp og tabte den store

Foto: Michael Nørgaard

På dag otte fik Peter Madsen ros fra Teknologisk Institut for sine syv sider lange beregninger, der skulle bevise, at han ikke er skyldig i at mishandle Kim Wall for derefter at slå hende ihjel. Men så var der også lige den lille detalje, som han havde glemt at regne med ...

Denne eftermiddag havde Peter Madsen en god halv time. Det var så lang tid, det tog for anklageren at oplæse Peter Madsens syv sider lange forklaring om, hvordan Kim Wall døde i hans ubåd.

Læs mere

Dag 9: Beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading ...

Foto: Michael Nørgaard

Dag ni i sagen om mordet på Kim Wall var en lang, monoton oplæsning af kendsgerninger. En opslidende indføring i en verden, hvor sex og død er to sider af samme sag.

Hvis et ord kan bruges op, har det engelske udtryk for halshugning, "beheading", ikke langt igen.

Læs mere

Dag 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

Foto: Michael Nørgaard

Det er ikke bare retten, der har oplevet Peter Madsen blive følelsesmæssigt påvirket på kommando - det har retspsykiateren også.

Lige pludselig blev forestillinger om himmel og helvede en del af sagen om mordet på den svenske journalist Kim Wall.

Læs mere

Dag 11: Sidste dag før dommen

Foto: Michael Nørgaard

Anklageren var hakkende, stiv og oplæsende, og forsvareren var levende og udtryksfuld, men i så lang tid, at en fyldt retssal var kollektivt udmattet. De brugte dag 11 på at forsøge at påvirke dommeren og domsmændene for sidste gang. Onsdag falder dommen.

Sidste dag inden dommen i sagen om mordet på Kim Wall blev brugt på at konkludere. Anklagerens konklusioner. Forsvarerens konklusioner. Procedure. Sidste chance for at påvirke dommeren og de to domsmænd.

Anklageren læste metodisk op. Hakkede lidt i det. Havde sine problemer med udtale af svære ord.

Forsvareren var levende. Sprogligt veloplagt. Dynamisk. Svingede op og ned i tonelejet fra et dybt, raspende growl til et tonefald, der kom så højt op, at det faktisk blev vanskeligt at høre, hvad hun sagde. Armene spjættede, og håret svingede.

Læs mere

Dag 12: Skyldig, skyldig, skyldig – livstid

Foto: Michael Nørgaard

På dommens dag var trådte de voksne ind i lokalet, stoppede legen og flåede spillepladen af bordet. Peter Madsen mishandlede og slog Kim Wall ihjel. Og for det skal han sidde i fængsel resten af sit liv.

11 lange retsdage fra morgen til eftermiddag har morderen, seksualforbryderen og ligskænderen Peter Madsen spundet et net ud over stort set alle, der har fulgt sagen om mordet, seksualforbrydelsen og skændingen af Kim Walls lig.

Læs mere

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce