Annonce
Kultur

Kirken på kajen: Domkirken er rykket ind i Badehusene på Aarhus Ø

Domkirkens tårn kan skimtes fra kajkanten ved Bassin 7, hvor Aarhus Domkirke har købt de to første i rækken af badehuse. Herfra har man et tæt samarbejde med beboere og institutioner på Aarhus Ø, fortæller domprovst Poul Henning Bartholin (tv). Shahla Angela Sadaghiani (th) er ansat tovholder på aktiviteterne i badehuset og Gustav Kristiansen er praktikant fra Religionsvidenskab. Foto: Michael Svenningsen
Med en intention om at lave noget andet, end det man plejer, er Aarhus Domkirke rykket ind i to af Badehusene ved Bassin 7.

AARHUS: Temperaturen er ikke til havnebad, og flere af de små salgsboder har da også lukket skodderne i for i år.

Men det betyder ikke, at der er mennesketomt ved Bassin 7. Flere lufter hund eller løber langs vandet i det disede novembervejr, hvor de 21 badehuse i træ ligger og putter sig for foden af byggeriet AARhus.

Her på kajkanten af den nye bydel er Aarhus Domkirke rykket ud i to af badehusene, hvorfra der er udsigt til domkirkens tårn, der knejser over Navitas.

Domkirken har i flere år arbejdet med udviklingsplanerne for Aarhus Ø, og hvad det ville betyde for sognet, at det potentielt ville vokse med nye 10.000 sognebørn.

En ny kirke i området blev hurtigt taget af bordet.

- Der er ikke langt til domkirken herfra, så det ville ikke give mening. Og med faldende medlemstal ville det være en forkert beslutning. Under 70 procent af århusianerne er medlem af Folkekirken, så det går desværre den forkerte vej, siger Poul Henning Bartholin, domprovst i Aarhus Domkirke.

Han håber, at initiativet på Aarhus Ø kan være med til at give et mere nuanceret indtryk af Folkekirken.

Annonce

Aktiviteter i Badehusene

Teatret Gruppe 38 og Aarhus Domkirke har indgået et samarbejde under titlen "På dybt vand". Her tages livtag med livets store spørgsmål i forbindelse med udvalgte forestillinger på teatret.

Næste gang er i forbindelse med "Den hellige nat" under temaet: Hvad betyder julen for dig? 1. og 15. december. Her er domprovst Poul Henning Bartholin og præst ved Aarhus Domkirke Henrik Grøndal Lund i samtale med en gæst. Publikum kan blandt andet møde journalist og forfatter Puk Qvortrup, der tidligere i år udgav romanen "Ind i en stjerne", som skildrer tabet af hendes mand og faren til hendes to små børn - hvoraf det ene ikke var født endnu. Hun taler med domprovsten 1. december efter forestillingen klokken 15. Arrangementer er frivilligt for publikum og kræver ingen ekstra billet udover teaterbilletten.

1. december er Badehusene desuden gået sammen om arrangementet "Jul på kajen". Fra klokken 12-18 kan man gå på opdagelse i de små badehuse, hvor der vil være brugskunst, kakao og gløgg, pebernødder, jule-flette-værksted og levende musik.

"Jul på kajen" begynder med fællessang fra Højskolesangbogen i domkirkens badehus.

Ikke en kirke

Det var ejendomsudvikler Rune Kildens idé, at kirken skulle byde ind på nogle af de badehuse, som arkitekt Bjarke Ingels havde tegnet i forbindelse med byggeriet AARhus.

- Vi begyndte at tænke over ideen, og hvad det ville udfordre os med. Hvordan skulle vi være kirke her?, siger Poul Henning Bartholin.

Domkirken slog til, og da Bjarke Ingels hørte, at to af husene skulle være i kirkelig regi, tegnede han en højere rejsning på det første af husene, som derved har fået et lidt mere tårnagtigt præg.

- Det er ikke noget, vi har bedt om, men det er lige som lidt mere himmelstræbende, siger Poul Henning Bartholin smilende, mens han kigger op i badehusets træloft, der er går helt op til kip.

Væggene også beklædt i træ, og rummet er møbleret med enkelte bænke, stole og borde i moderne design. Et par hylder med højskolesangbøger og illustrerede børnebibler er hængt op på væggen i det enkle rum, der støder op til et lille tekøkken.

Det handler om livet

Domkirken tog i juni husene i brug. Forud lå et grundigt arbejde med at involvere beboere og institutioner på Ø, for at høre dem, hvad deres ønsker var til et kirkerum i den nye bydel. Det tætte og inddragende samarbejde er fortsat.

Et nøgleord for aktiviteterne i Badehusene er livsoplysning.

- Vi bruger i en vis forstand højskoletraditionen som grundlag for vores måde at arbejde på med inddragelse og debat. Det er ikke kun om det kirkelige men også om alle mulige andre ting i vores forhold til livet. Det vil vi gerne give rum for, at man kan komme og snakke om. Det kan man også i sognegården, men det er forskellige måder, vi arbejder på, siger Bartholin.

Badehusene på Ø skal ikke bruges til kirkelige handlinger, understreger han, selv om mange har spurgt, om de kan blive begravet fra stedet eller holde dåb der. Men det er rummet ikke indviet til.

Domkirkens to hyggelige badehuse er beklædt med træ ude og inde og indrettet med enkle, moderne møbler. Poul Henning Bartholin oplever, at der er stor interesse for domkirkens aktiviteter i Badehusene, hvor der ofte bliver banket på ruden og spurgt til, hvad det er for et sted. - Det er glædeligt, siger han. Foto: Michael Svenningsen

Ejerskab og synlighed

Shahla Angela Sadaghiani er ansat på halv tid som daglig tovholder på stedet. Hun fortæller, at domkirkens initiativ er blevet taget godt imod.

- Folk føler ejerskab. De vil gerne inddrages og er stolte af stedet. Der er en høj grad af initiativ og mange er kommet med ideer til, hvad her skal foregå og vil også gerne stå for aktiviteterne. Her har for eksempel være børnehygge, litteraturgruppe og skriveværksted. Der er en nysgerrighed, og ofte vil folk gerne have præsterne til at komme en refleksion, fortæller hun.

Det giver en synlighed, som ikke i samme grad er til stede i kirkens mere traditionelle rum.

- Folk har fået øjnene op for, hvad Folkekirken er for en institution, og hvilke muligheder der er, siger Shahla Angela Sadaghiani.

Da arkitekt Bjarke Ingels hørte, at Aarhus Domkirke havde købt de to første i rækken af badehuse, tegnede han straks et andet og højere tag, så det fik et lidt tårn-agtigt udtryk. Foto: Michael Svenningsen

10 arrangementer om året

For Poul Henning Bartholin er det kun positivt, at han og domkirkens øvrige præster bliver brugt mere, blandt andet til samtaler, som han generelt mærker et stigende behov for.

- Vi er efter min opfattelse nødt til at gå ind og overveje Folkekirkens måde at være til på i det samfund, vi er i. Jeg tror, at vi har meget at lære af den måde mennesker i dag tænker religion, kristendom og kirke. Vi står stadig for Folkekirkens budskab, men vi skal finde andre måder at være sammen på, for vores omgangsformer har jo også ændret sig kolossalt meget, siger han.

Ved at købe sig ind i Badehusene har domkirken forpligtet sig på at lave 10 årlige offentlige arrangementer. Flere gange er man gået sammen med nærmeste nabo, Teatret Gruppe 38, der med sine eksistentielle forestillinger har mange snitflader med kirken.

- Lige nu har vi after-talks efter forestillingen "Den hellige nat", der handler om juleevangeliet på en utraditionel måde, fortæller Poul Henning Bartholin, der understreger, at aktiviteterne i Badehusene er for hele domsognet.

Shahla Angela Sadaghiani (tv) har tidligere været ansat i et samarbejde mellem Folkekirkens Udviklingscenter og domkirken, hvor hun lavede en rapport, der undersøgte kirkens rolle på Ø. Nu er hun daglig tovholder i badehuset, som har åbent i nogle timer onsdag, torsdag og fredag. Gustav Kristiansen er praktikant fra Religionsvidenskab. Foto: Michael Svenningsen

Satellit som pilotprojekt

Badehusenes rammer er kun i sin spæde start.

- Vi er interesserede at undersøge, hvad man kan herude, fortæller Poul Henning Bartholin og tilføjer:

- Det behøver ikke pege ind på kirken. Det er et folkeligt sted. Det skal tjene det formål at have med vores fælles liv at gøre.

Han forestiller sig, at den lille satellit på Ø godt kan blive en model til gentagelse andre steder i sognet.

- Der er ikke noget i vejen for, hvis det her lykkes, at vi for eksempel lejer en nedlagt butik i Øgaderne og laver aktiviteter der i samarbejde med nogle beboerforeninger. Jeg tror også, at vi på et tidspunkt kommer til at have en refleksion over, hvordan vi kan tage erfaringerne fra det her sted ind i domkirken og i det arbejde, vi laver der, siger Poul Henning Bartholin, der glæder sig over, at interessen for det lille badehus er blevet så stor.

I weekenden går mange af Badehusene sammen om at lave "Jul på kajen", et arrangement med aktiviteter i de små træhuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce