Annonce
Østjylland

Kirken vil reducere seks menighedsråd til to

Formanden for menighedsrådet i Saxild-Nølev Sogne, Hans Gothardt Mogensen, håber, at alle sognebørn vil sige ja til en sammenlægning af alle Kystpastoratets menighedsråd, når der onsdag 4. marts er offentlige møder i alle sognene. I Fjordpastoratet sagde sognebørnene allerede i efteråret ja til en tilsvarende sammenlægning, så der efter valget til efteråret kun vil være et menighedsråd her. Arkivfoto: Carina Mayner
Alle råd i oplandet anbefaler sammenlægninger, så der efter valget til efteråret kun findes et råd i Fjordpastoratet og et i Kystpastoratet.

Odder: Der er sket meget på kirkefronten, siden der i 2016 sidst var valg til menighedsråd i hele landet. Blandt andet er flere sogne på landet blevet lagt sammen til såkaldte storpastorater, og det får betydning for det kommende valg til menighedsråd.

Det gælder også i Odder Provsti, hvor seks sogne i oplandet siden 1. januar 2019 officielt har været en del af enten Fjordpastoratet eller Kyspastoratet med tre i hver. Ud over de to storpastorater består provstiet også af Odder-Tunø Pastorat.

- Processen med at etablere storpastorater har været lang og krævet stor omstillingsparathed af både ansatte og af menighedsrådsmedlemmerne, som jo oprindeligt blev valgt til kun at varetage deres egne sognes interesser. Det bliver forhåbentlig anderledes fra december, hvor hvert af storpastoraterne formentlig kun skal have ét menighedsråd, siger provst Dorte Sørensen.

Annonce

Alle råd siger ja

Alle de seks menighedsråd i oplandet har allerede nu sagt ja til, at der i fremtiden kun skal være ét fælles menighedsråd i hvert storpastorat.

I sidste ende er det dog medlemmerne, der bestemmer, om man skal sige ja til at lægge menighedsrådene sammen - og altså sige ja til, at der til efteråret kun skal vælges et menighedsråd til hvert storpastorat.

Det sagde medlemmerne i Fjordpastoratets sogne ja til på menighedsmøder allerede sidste år, og onsdag 4. marts er der tilsvarende møder i Kystpastoratets sogne.

Viser der sig et sted flertal for at bevare de små menighedsråd, er de nuværende menighedsråd forpligtede til at følge flertallets beslutning. Så vil der også efter valget til september være to eller tre råd i et storpastorat, hvilket ifølge Dorte Sørensen vil være uhensigtsmæssigt, fordi det vil kræve, at præsterne bruger en større del af deres arbejdstid på møder.

Det samme mener formanden for Saxild-Nølev menighedsråd, Hans Gothardt Mogensen, der håber, at alle sognebørn vil sige ja til et fælles menighedsråd i Kystpastoratet.

- Jeg ved, at der rundt omkring har været murren i krogene over planerne om et fælles menighedsråd. Men jeg kan kun anbefale det nu, hvor vi har fælles præster og andet personale med hinanden. Desuden har vi i det seneste års tid flere gange oplevet, at to menighedsråd i Kystpastoratet har lavet et arrangement den samme aften. Det er uhensigtsmæssigt, siger formanden og understreger, at han og resten af menighedsrådet naturligvis vil efterkomme det ønske, som et flertal af mødedeltagerne går efter på møderne onsdag 4. marts.

- Men jeg håber, at modstanderne vil høre på vores argumenter, før de tager stilling, siger han.

Forenklet valg

Hvad angår selve valget, kommer det til at foregå på en lidt anderledes måde end tidligere, fordi valgloven for menighedsråd er ændret.

Hvor der i tidligere år har været holdt diverse opstillingsmøder og efterfølgende afstemning på en bestemt dag i november, kommer selve valghandlingen de fleste steder formentlig til at foregå på et valgforsamlingsmøde tirsdag 15. september.

Her kan alle stemmeberettigede medlemmer af folkekirken stille op, blive valgt ind ved afstemning eller komme med en alternativ liste. Sker det sidste, vil der i starten af november blive afholdt et ordinært kampvalg.

For at skabe interesse for det kommende valg holdes der allerede tirsdag 12. maj et offentligt møde i alle sogne.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Børn og ungerådmand: Skoler og daginstitutioner bliver klar til åbning efter påske

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce