Annonce
Horsens

Kirkens Korshær: Der er stadig mange, der ikke kender varmestuen

Heidi Feldt og Gitte Nielsen gør klar til afgang. De skal ud og stemme dørklokker og samle penge ind til fordel for Kirkens Korshærs varmestue i Horsens. Foto: Morten Pape
Søndag var det Kirkens Korshær, der stod for en landsindsamling. I år har korshæren sat lige så meget fokus på oplysning som indsamling.

Horsens: Veninderne Gitte Nielsen og Heidi Feldt sidder ved et bord i Kirkens Korshærs varmestue. Det er første gang, de er her, og anledningen er meget anderledes end for stedets vante gæster. De er kommet for at deltage i søndagens landsdækkende indsamling til fordel for Kirkens Korshær.

- Vi har snakket om det før, når der har været indsamling. Men vi vil ikke samle ind til alt det i udlandet. Vi ser hjemløse her i byen, og det er dem, vi gerne vil hjælpe, fortæller Heidi Feldt.

Og de har en helt særlig indsigt i, at der er mennesker, der har brug for en varmestue.

Gitte Nielsens storebror bror var i sit liv en flittig bruger af varmestuen, da den lå i noget mindre lokaler i Fugholm.

- Min bror Johnny, der var halvandet år ældre end mig, var misbruger. Varmestuen betød meget for ham. Han brugte den meget. Bare det at få en kop kaffe og have nogen at snakke med. Det har han brugt meget.

Selv besøgte hun kun stedet en enkelt gang. Det var inden brorens begravelse i 2006, da hun sammen med sin mor mødtes med præsten i varmestuen. Præsten kendte broren og skulle stå for begravelsen.

Annonce

Så meget blev der samlet ind

Det er fjerde gang, Kirkens Korshær har en landsindsamling.

Så meget er der tidligere blevet indsamlet i lokalområdet:

2016: 94.420 kroner

2017: 65.623 kroner

2018: 139.825 kroner

Der har været forskellige fordelingsnøgler for beløb betalt via mobilepay, derfor er det svært at sammenligne tallene. Princippet er, at bidrag betalt via mobilepay, fordeles i forhold til indsamlede kontanter.

Noget med genbrug...

Sådan er det ikke for de fleste mennesker. Mange ved ikke, hvad Kirkens Korshær står for - ud over at det har noget med genbrugsbutikker at gøre, fortæller korshærsleder Kirstine Madsen.

Det gælder byens borgere i almindelighed, potentielle brugere og kommunalt ansatte.

- Derfor har vi i år valgt at fokusere på oplysning om Kirkens Korshær i hele ugen op til indsamlingen, fortæller Kirstine Madsen.

Helt i tråd med korshærens landsdækkende strategi.

Omdrejningspunktet for Kirkens Korshær er det sociale arbejde. I Horsens med varmestuen på hjørnet af Fugholm og Borgergade. En varmestue, der er åben for byens hjemløse og skæve eksistenser.

Bliver mødt med respekt

- Kerneydelsen er et solidt måltid varm mad, lavet med kærlighed og serveret, så det passer til den enkelte.

Her kommer sovsen oven på kartoflerne, hvis man vil have det.

- De mennesker, der kommer her, bliver set skævt til alle steder. Det er så vigtigt, at der er et sted som varmestuen, hvor de er velkomne og bliver mødt med et hej, og hvor er det godt at se dig.

Antallet af gæster svinger mellem 20 og 60 om dagen - gennemsnittet ligger et sted i midten.

Og det koster penge at drive stedet. En tredjedel af budgettet er tilskud fra Horsens Kommune, en tredjedel er penge fra korshærens lokale genbrugsbutikker og en tredjedel er tilskud fra puljer, fonde, private og indsamlingen.

Korshærsleder Kirstine Madsen holdt sammen med varmestuemedarbejder gennem snart 12 år, Helle Bohn Jochumsen, styr på uddeling af indsamlingsbøsser og -ruter. Foto: Morten Pape

Vil gerne åbne op

- Hele ugen har været meget lokalt funderet. Vi har taget udgangspunkt i, hvad der giver mening at lave i Horsens, hvor vi rigtig gerne vil åbne op, invitere indenfor og fortælle om stedet og vores arbejde, fortæller Kirstine Madsen.

I Horsens har ugen budt på tændte lys foran det gamle rådhus i Søndergade. Et lys for hver af de 181 hjemløse i Horsens, der blev registreret ved den seneste optælling af hjemløse i Danmark. Onsdag holdt Kristine Madsen foredrag om det sociale arbejde i Horsens, fredag var det lokale like mind-netværk inviteret til morgenkaffe i varmestuen, lørdag var der julemarked i genbrugsland på Spedalsø. Søndag kunne man møde korshærens kreative værksted på Fergusonmuseet, der var landsindsamling, og hele ugen blev afsluttet med en koncert på Horsens Ny Teater, hvor al overskuddet går til den lokale varmestue.

Og man kan stadig nå at bidrage til landsindsamling på 44020.

Omkring 30 havde på forhånd meldt sig til at samle ind for Kirkens Korshær i lokalområdet, men flere dukkede op i løbet af formiddagen. Foto: Morten Pape
Heidi Feldt og Gitte Nielsen fik en kop kaffe og et rundstykke, inden de startede dagens indsamling. Det var første gang, de besøgte varmestuen, som de beskrev som et pænt, lyst og lækkert lokale. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Liveblog: Kampens slutning nærmer sig - kan Danmark holde føringen mod Holland?

Aarhus

Massesammenstød: Stort uheld på E45 ved Aarhus Vest-sammenfletning

Annonce