Annonce
Jubilæer

Tjikkerlikker tjikkerlikker tjaw tjaw tjaw: Kirsten Olsen på 87 svinger gerne den store flækøkse

Kirsten Olsen er i sit es, når hun arbejder sammen med spejderpigerne. Privatfoto
Kirsten Olsen har været spejder i 75 år og er nu en del af pigespejderne i Vejlby.

I 75 år har Kirsten Olsen været spejder, og selv i hendes høje alder af 87 år har lederkollegerne svært ved at følge med i hendes tempo.

- Hun er i gang hele tiden, og vi andre halter bagefter. Næsten, før vi får løftet os fra stolen, arbejder Kirsten med noget. Hendes energiniveau er utroligt, og der er altid kvalitet i det, hun gør. Det kan vi andre lære af. Hun er en af de bærende kræfter i gruppen. Vi plejer at prale lidt med, at hun er vores handywoman, for det er oftest hende, der fører boremaskinen og svinger den store flækøkse, forklarer gruppeleder Marianne Gerding Yde, der har arbejdet sammen med Kirsten Olsen i 40 år og betegner hende som supersej og et rigtigt livstykke med en til tider tør humor.

De to sætter deres aftryk på De Grønne Pigespejderes Vejlby-gruppe.

Kirsten Olsen har også deltaget i hver eneste sommerlejr siden 1961, dog med undtagelse af 2014, da hun fik en ny hofte.

Annonce

Hun er vores handywoman, for det er oftest hende, der fører boremaskinen og svinger den store flækøkse.

Marianne Gerding Yde, spejderleder og kollega

Måtte vente på at være med

Kirsten Olsen begyndte som grøn pigespejder i Ringkøbing dengang, hvor det hed KFUK-spejderne, og hun har fortsat sit spejderarbejde, hvor end hun er flyttet hen.

- Jeg er fra Vestjylland og vokset op på en gård. Min far var mælkemand, og vi var ti søskende, så vi passede hinanden og klarede os selv en stor del af tiden, forklarer Kirsten Olsen.

- Når jeg så spejdere i uniform, bjergtog det mig fra en tidlig alder, men jeg måtte vente med at blive meldt ind, til jeg blev 12 år, for jeg skulle cykle på landevejen til møderne, og det gik ikke, da jeg var mindre, siger Kirsten Olsen.

Spejderarbejdet har fulgt hende siden den første dag.

Hun har arbejdet som pædagog i mange år.

- Jeg tog mig af børn med damp om dagen, og så var jeg sammen med pigespejderne om aftenen, forklarer Kirsten Olsen.

Dejligt, der er brug for én

Hun var spejder i Haderslev og kom til Aarhus i 1962, hvor familien slog sig ned på Christiansbjerg.

- Jeg har selv børn, og da de var et par år, startede jeg en lille trup spejdere og fik den banket op til 80 medlemmer. Nu arbejder jeg i en trup i Vejlby, hvor vi er omkring 40.

- Jeg har fået stor erfaring og ved en masse om at være spejder, og jeg hører ikke til dem, der skal sidde i sofaen, siger Kirsten Olsen, der er i spejdertruppen en gang om ugen og med på weekendture.

Hun har også lavet et indetema med store piger, der har lavet 20 gobelinvæve.

- Dem bikser vi med på værkstedet her ved mit hus, der er en murermestervilla i tre etager, forklarer Kirsten Olsen.

- Det er dejligt at fornemme, at der er brug for én, og at man selv har noget, man kan give videre til børnene. Man kan tale med dem om skolen og om, hvad de laver, og det er dejligt for mig at have forbindelse med de unge. Det holder mig ung, siger hun, der også arbejder i Folkekirkens Nødhjælps butik i Gl. Munkegade.

75 år som spejder kan 87-årige Kirsten Olsen fejre. Privatfoto

Digitale ødelæggelser

Selv har hun tre børn, og to af dem har været spejdere. Blandt de otte børnebørn er der to spejdere.

Hun lægger megen vægt på, at børnene taler sammen og er til stede.

- Den digitale verden er ved at ødelægge vores børn. Hos spejderne er det forbudt at have mobiltelefonen med. De skal mødes og tale sammen og lave noget sammen, siger Kirsten Olsen.

Så er der nye opgaver. Kirsten Olsen og spejderne. Privatfoto
Kirsten Olsen går ikke i vejen for at bruge en økse, lægtehammer eller andre tunge redskaber. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Annonce