Annonce
Aarhus

Kløvedal sendte besøg på Aarhus-museum helt i top

Kronprins Frederik åbnede udstillingen "Frihedens Værksted", og Troels Kløvedals søn Mikkel Beha Erikchsen var med. Foto: Kim Haugaard
Næsten 100.000 besøgte Naturhistorisk Museum til "Frihedens værksted".

AARHUS: Kløvedal-udstillingen "Frihedens værksted" trak ikke færre end 98.000 gæster til Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Det er med afstand den mest besøgte udstilling nogensinde på museet og et uhørt stort tal for museet, der hele sidste år havde 62.353 gæster.

Museet for Søfart i Helsingør har netop åbnet udstillingen på hjemmebanen i Helsingør, hvor den har samme titel og allerede har fået gode anmeldelser.

Fra første dag, 1. november 2018, rykkede folk ind i stort tal på Naturhistorisk Museum, da udstillingen om Troels Kløvedal og hans sejladser med Nordkaperen åbnede. Siden gik det i en lind strøm, indtil den lukkede 8. september.

- Vi er stolte over antallet og er opmærksomme på interessen for karakterfulde mennesker, der repræsenterer mere end sig selv. Det er en overvejelse værd for nye udstillinger, siger Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum.

Ved åbningen af udstillingen i Helsingør overrakte han Troels Kløvedals enke Else Marie Meldgaard to logbøger, som publikum til udstillingen havde skrevet i.

Kronprins Frederik åbnede udstillingen i Aarhus, og Troels Kløvedal var med, men døde kort tid efter og blev bisat fra Holmens Kirke i København.

Bo Skaarup har været havbiolog i Stillehavet, hvor Kløvedal sejlede. De mødtes i Ebeltoft, og Skaarup har haft en enkelt sejltur med Kløvedal - fra Ebeltoft til Egå i foråret 2018.

- Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle se de danske kyster i foråret igen, skrev Kløvedal på sin ipad efter turen, forklarer Skaarup.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce