Annonce
Debat

KL: Løsningen på det stigende børnetal er ikke flere private daginstitutioner

Debat: Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye daginstitutionspladser. I en ny analyse, omtalt i torsdagens Avisen Danmark, stiller Dansk Industri (DI) spørgsmålstegn ved, ”om de pressede kommuner kan følge med.” Ikke overraskende foreslår DI derfor, at flere private udbydere skal kunne bygge og drive daginstitutioner.

Det er glædeligt med flere små børn i kommunerne, men det er klart, at vi skal have rammer, der muliggør, at vi kan følge med og leve op til pasningsgarantien og levere dagtilbud af høj kvalitet til alle børn.

Derfor kan jeg godt se perspektiver i et tættere samarbejde mellem kommuner og private aktører, når der skal bygges nye daginstitutioner i de kommende år. Det handler om at lette presset på den kommunale anlægsramme, der ikke står mål med behovet for nybyggeri og vedligehold af velfærdsinstitutionerne. Men deponeringsregler og et afledt øget pres på en i forvejen for smal serviceramme begrænser kommunernes mulighed for at udnytte samarbejdet med private aktører fuldt ud. Det, synes jeg, kunne være interessant at drøfte med både DI og regeringen.

Vi har i Danmark fået en vigtig debat om kvalitet i dagtilbud, hvor forældre, medarbejdere og politikere klart har tilkendegivet høje ambitioner for vores børns trivsel og udvikling. For mig er det helt afgørende, at vi i kommunerne driver pædagogiske dagtilbud til alle børn, der sikrer en klar sammenhæng på tværs af dagtilbud, skoler og den brede børne- og familieindsats. Den sammenhængende og helhedsorienterede indsats har kommunerne mulighed for at løfte, og den opgave er vi stærkt optaget af at løfte endnu bedre. Det vigtige ansvar for sammenhæng på tværs af børneområdet tager DI’s forslag ikke højde for.

Kommunerne skal de kommende år sikres økonomiske rammer, der muliggør, at vi kan bygge de nødvendige kommunale daginstitutioner og fortsat sikre pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet. Det ville være stærkt, hvis DI bakkede op om den ambitiøse dagsorden, frem for at bruge kræfterne i forsøget på at flytte ansvaret for børnene fra kommunale til private hænder.

Annonce
Thomas Gyldal Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce