Annonce
Indland

KL vil have sosu-hjælpere til at arbejde en time mere

Én times ekstra arbejde om ugen kan afhjælpe rekrutteringsproblem på social- og sundhedsområdet i kommunerne.

Frem mod 2025 vil der komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år.

Det betyder, at der vil komme til at mangle omkring 15.000 medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde om fem år.

Men det kan til dels afhjælpes, hvis flere deltidsansatte sosu-assistenter, -hjælpere og sygeplejersker arbejder en time mere om ugen.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.

Ifølge undersøgelsen arbejder 68 procent af sygeplejersker i dag på deltid. For sosu-assistenter er det 75 procent, mens det gælder for 81 procent af sosu-hjælpere.

Til sammenligning er 46 procent af alle de kommunalt ansatte på deltid.

Hvis de deltidsansatte arbejder blot én time mere om ugen, vil det give i omegnen af 1700 ekstra årsværk, lyder det i undersøgelsen.

Et årsværk svarer til én persons fuldtidsarbejde i et år.

På den baggrund opfordrer KL's formand for Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, nu kommunerne til at arbejde på at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid.

- Vi står over for massive rekrutteringsproblemer på ældreområdet, som vi på flere planer arbejder på at løse.

- Arbejdspladserne bør derfor eksempelvis ved MUS (medarbejdersamtaler, red.) eller andre anledninger med jævne mellemrum drøfte om den enkelte medarbejder ønsker at gå op i tid, siger han i en pressemeddelelse.

Michael Ziegler opfordrer samtidig kommunerne til at gøre fuldtid til det normale udgangspunkt for unge og nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet.

I fagforbundet FOA, som er faglig organisation for blandt andet sosu-assistenter, er sektorformand for social og sundhed Torben K. Hollmann rigtig glad for, at KL nu vil arbejde for at få flere op i tid.

- Vi har længe prøvet at skubbe til kommunerne og sagt, at her er en problemstilling, som vi bør kigge på.

- Nu har KL's bestyrelse sagt, at det synes de også, så nu glæder vi os til at se det ske ude på den enkelte arbejdsplads, siger han.

Torben K. Hollmann forklarer, at det er problemer med arbejdskulturen samt et belastende arbejdsmiljø, som har fået mange til at skære ned på antallet af arbejdstimer.

Alligevel mener han, at mange gerne vil arbejde mere. I en rundspørge, som FOA har lavet, svarer hver femte, at de gerne ville arbejde fuldtid. For de unge under 31 gælder det for hele 76 procent.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce