Annonce
Aarhus

Præsten der forsagede den kristne Gud og valgte Odin

Johan Christian Nord har været præst, men er gået over til den nordiske asatro. I bogen "Norden kalder" redegør han for sin beslutning - men undskylder intet. Tværtimod skyder han med skarpt på kristendommen, som han på mange måder finder selvmodsigende. Foto: Morten Dueholm
I 2018 smed Johan Christian Nord sin sorte præstekjole og gik over til den nordiske asatro. Samtidig knaldede han døren i bag sig og kaldte kristendommen pervers. - Jeg havde et behov for, at der skulle ske en eksplosion, siger den nu tidligere præst, der i bogen 'Norden Kalder' fortæller nærmere om sine valg i livet.

Denne artikel blev første gang udgivet 14. april 2019.

ØSTJYLLAND: Siger et navn noget om en person? I Johan Christian Nords tilfælde gør det. Faktisk rummer hans navn nærmest en hel skæbnefortælling.

Johan er den nordiske udgave af det bibelske Johannes. Christian betyder slet og ret "at være kristen". Og sidste del af navnet stammer fra det oldnordiske Njord - søfarernes gud i den nordiske mytologi.

Annonce

- Ja, jeg kan godt se, at det næsten passer for godt på den måde, mit liv er forløbet indtil nu, men det er altså mit rigtige fødenavn, det er ikke et, jeg selv har taget, siger Johan Christian Nord om forbindelsen mellem sit navn og det faktum, at han sidste år sagde op som præst for sin valgmenighed i Kjellerup for i stedet at bekende sig til asatroen - den gamle nordiske religion hvor Odin, den enøjede, hersker over Asgaard.

Det er et karriereskifte, der vil noget.

Johan Christian Nord

  • Oprindelig fra Mårslet. Bor i dag i Rødding nordvest for Viborg.
  • Uddannet cand.mag. i tysk og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet.
  • Fik i 2016 arbejde som præst ved Kjellerup & Omegns Valgmenighed og forlod stillingen igen i 2018 i erkendelse af, at hans grundsyn på livet harmonerede bedre med asatroen.
  • Har skrevet om sit brud med kristendommen i bogen "Norden kalder - Åbent afskedsbrev til den kristne kirke".

Faktisk er det aldrig set tidligere, at en folkekirkepræst skifter til en trosretning, der er så radikalt anderledes. Hvor kristendommen er troen på en almægtig, frelsende Gud, så handler den nordiske asatro om kontakt til naturens verden og troen på ens egen delagtighed i den guddommelige kraft og styrke.

- Selvfølgelig er det specielt at gøre det, som jeg har gjort. Men jeg var simpelthen i uoverensstemmelse med mig selv. Jeg kunne ikke længere stå inde for en religion, som dybest set mener, at alle dem udenfor er mindreværdige. At de, som ikke er rettroende, hører til i Helvede. Jeg ved godt, at det ikke bliver sagt så direkte her i Danmark, men man skal ikke tage fejl af, at det er det, der bogstaveligt menes i både kristendom og islam, siger Johan Christian Nord.


Mange præster er så sødladne at lytte til, men det, deres helligskrift siger, er, at du ryger i helvede, hvis du ikke vil være med i de frelstes flok. Og det har jeg det svært med.

Johan Christian Nord, tidligere præst


Som det fremgår, er han ikke blot gået væk fra at være forkynder af det kristne ord. Han har decideret vendt sig mod det. Men før vi kommer dertil, må vi have mellemregningerne med. Dem, der handler om en ung mands søgen efter en mening med det hele.

Valgte at blive døbt

Johan Christian Nord voksede op i det, han selv kalder et humanistisk akademikerhjem i byen Mårslet syd for Aarhus.

Begge forældre var psykologer, gik i kirke til jul, men var ellers lige så lidt religiøse som det gennemsnitlige Danmark.

- Mine forældre var begge medlemmer af folkekirken, men mine to søstre og jeg blev ikke børnedøbt. Vi måtte selv vælge, når vi blev gamle nok til det, fortæller Johan Christian Nord.

Om halsen bærer Johan Christian Nord en thorshammer, som han har fået i dåbsgave af sin mor. Da han blev indsat som præst, bar han det hedenske smykke bundet omkring sin underarm som en slags kraft-talisman. Efterfølgende måtte han erkende, at hans nordiske grundsyn ikke kunne forenes med kristendommens dogmer. Foto: Morten Dueholm

Selv traf han valget som 10-årig, og det var ikke noget, han tog let på. I en samtale med den lokale sognepræst undrede drengen sig over, hvordan det kunne være, at man skal døbes, når nu Gud elsker alle mennesker? Underforstået også de, der ikke er døbt.

- Det er heller ikke noget, du skal. Det er noget, du kan vælge at gøre, hvis du vil vise, at du også elsker Gud, lød svaret tilbage fra sognepræsten.

- Dengang var svaret tilfredsstillende for mig, men det er det ikke længere. For sandheden i Bibelen er jo, at hvis du ikke bliver døbt, så er du på røven. Det har de fleste folkekirkepræster selvfølgelig ikke lyst til at sige, men hovedsporet i Det Nye Testamente er, at snart kommer dommens dag, og de, der har holdt sig til Jesus, bliver frelst, og alle andre skal det gå ilde. For mig er det et grundlæggende problem, at Gud fremstilles som en, der elsker alle betingelsesløst, men samtidig er der en række påbud om, hvad man skal gøre til gengæld, siger Johan Christian Nord.

Mener du dermed, at danske præster er uærlige?

- Missionspræsterne er de ærlige præster. Jeg vil ikke være venner med dem, men jeg foretrækker en brysk svovlprædiken i stedet for, at budskabet bliver forsødet og gemt væk. Mange præster er så sødladne at lytte til, men det, deres helligskrift siger, er, at du ryger i helvede, hvis du ikke vil være med i de frelstes flok. Og det har jeg det svært med.

Annonce

Ånden blandt træerne

Efter en tidlig barndom, hvor religion ikke spillede en særlig rolle, lod Johan Christian Nord sig både døbe og konfirmere, og som 16-årig blev han for første gang ramt af en meget stærk åndelig oplevelse.

Det var til en fest efter et liverollespil-arrangement, men Johan Christian Nord orkede ikke rigtig festen og var gået ud i skoven for at finde ro.

Han havde været vågen alt for mange timer, drukket alt for meget kaffe, og pludselig skete der noget alt for underligt, som den 16-årige dreng efterfølgende beskrev sådan i sin dagbog:

"Jeg har oplevet det sindssygeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg var træt og fuldstændig smadret. Lige pludselig blev jeg opfyldt af en meget, meget mystisk følelse. Det er langt ude, men guddommeligt nærvær var, hvad jeg følte. Jeg havde på ingen måde taget stoffer eller drukket!

Mor blev meget nervøs. Jeg er meget forvirret. Som det ser ud nu, skal jeg vist læse teologi. Og hvem ved, om jeg også ender som præst? Hm. Vi må se, hvad fremtiden bringer. Jeg vil gøre det gode."

- Jeg har haft den følelse masser af gange siden, men dengang i skoven var den første. Jeg fik en følelse af, at ånden kom ind i mig. Som om at det var et kald, at jeg skulle noget med det religiøse, forklarer Johan Christian Nord.

Kan sådan et "mirakel" ikke forklares som en kropslig reaktion på, at du var overtræt og fyldt med koffein?

- Jo, da! Jeg ser ingen modsætning mellem det fysiske og det åndelige. Sådan en oplevelse kan sagtens forklares naturvidenskabeligt, men det ændrer ikke på, at det samtidig kan være gådefuldt. I den kristne tro er der en klar modsætning mellem kød og ånd, hvor kødet er det dårlige, men jeg mener, at sådan en adskillelse er giftig. Det er så fattigt, at alting skal forklares i enten eller. Himmel eller Helvede, Gud eller Djævlen. Jeg tror ikke, det er den virkelighed, de fleste danskere lever i. Det rationelle og det mystiske kan godt eksistere sammen.

Annonce

Ville være præst

Det blev ikke teologi, men derimod religionsvidenskab og tysk, Johan Christian Nord senere kastede sig over på universitetet i Aarhus.

Men i pauserne røg han smøger sammen med de teologistuderende og følte sig i endnu højere grad end tidligere draget mod kristendommen. Han begyndte at gå fast i kirke og komme i en grundtvigsk studenterforening.

Efter studierne var han først ansat på universitetet og på en højskole - og traf så, hvad han troede, skulle være sit endelige valg. Han ville være præst.

3 hurtige om tro til Johan Christian Nord

1. Hvad betyder det "at tro" for dig?

- Det handler netop ikke om "at tro" og leve efter religiøse dogmer og have bestemte meninger. Det handler om det, man oplever. At åbne sine øjne og lytte til sin krop og gøre sig sine egne erfaringer med, hvor underligt et sted tilværelsen er. At udvikle sig og blive klogere.

2. Hvordan vil du beskrive asatro i forhold til kristendom?

- Vi kan tage historien om paradisets have. I virkeligheden er slangen jo Odin, der siger: hey, har I overvejet, at I kunne blive klogere selv? At I selv kan lære at kende forskel på godt og ondt? I behøver faktisk ikke være slaver.

- Det kan Gud ikke snuppe, og det gør ham til en misundelig gud. Jeg mener, vi gør ret i at lytte til slangen.

3. Hvorfor lige asatro for dig?

- Grundtvig mente, at de nordiske myter var vores svar på Det Gamle Testamente, og jeg tror i virkeligheden, at det ville passe bedre til mange danskere at være kulturhedninge end kulturkristne. Nordens myter er ikke et billede på en slavepisker, der kræver at blive dyrket. Når vores forfædre gik i krig, gjorde de det af pragmatiske årsager, det var aldrig for at påtvinge fjenderne vores guder.

- På den måde har vi danskere generelt altid været et tolerant folk åndeligt set. Vi bryder os ikke om fanatikere, hvad end de så er islamister eller Jehovas Vidner. Af samme grund vil jeg ikke belære andre om, at de skal være asatroende, men jeg føler, at det er min skæbne.

Han søgte en ledig stilling i en grundtvigsk valgmenighed i Kjellerup. En valgmenighed er en del af folkekirken, men med den forskel, at det er en gruppe borgere, der går sammen om at danne en selvstyrende menighed med friere rammer.

Dermed bliver de fritaget for kirkeskat, men skal til gengæld selv afholde alle udgifter som en fri menighed under folkekirken.

- For eksempel kan en valgmenighed vove det eksperiment, det er at ansætte en, der ikke er uddannet teolog, siger Johan Christian Nord med et lille smil.

Han smiler, fordi eksperimentet endte med at give bagslag for valgmenigheden i Kjellerup. Men der er ingen hån i smilet. Det er nærmere lidt undskyldende. Det var ikke sådan, han selv havde forestillet sig, det skulle gå.

- Jeg har absolut ingen indvendinger over for de mennesker i Kjellerup, jeg har været præst for. De har været gode ved mig. Den kritik, jeg kommer med i bogen, handler om mit eget livtag med kristendommen, siger Johan Christian Nord.

Annonce

Ude af vater

Han nåede at være præst i to år og gik ind til stillingen med alle de rette intentioner. Men snart kunne han ikke selv føle den sandhed, han forsøgte at viderebringe fra prædikestolen.

- Jeg prøvede at presse åndelig visdom ud af Bibelen, og det kan man også godt, men kun til en vis grænse. Eksempelvis har jeg haft det enormt svært med den kristne fjendekærlighed. At man skal elske sine fjender og vende den anden kind til. Nietzsche skrev, "det er umenneskeligt at velsigne der, hvor man selv bliver forbandet". Det giver meget bedre mening for mig, siger Johan Christian Nord, der i stigende grad følte sig som en hykler på prædikestolen.

Jeg er nok af en teatralsk krigernatur, siger Johan Christian Nord om det faktum, at han har følt det nødvendigt at lange ud efter folkekirken. Foto: Morten Dueholm

Han var 'ude af vater', og efter lange overvejelser sagde han til sidst sin stilling op. Det skete i stilfærdighed, hvor han over for sin menighed forklarede, at det var begyndt at byde ham imod at gå op på prædikestolen.

Ingen drama.

Men så detonerede han en bombe. I et indlæg i det danske asa-trossamfund Forn Siðrs medlemsblad Vølse, kaldte han blandt andet kristendommen pervers.

Hvorfor følte du behov for det?

- Jeg ved det faktisk ikke helt. Vel nok fordi jeg ønskede konfrontationen. Det er vel svaret. "Der er en tid for alt", står der i Det Gamle Testamente, og det er sgu meget godt sagt.

- For mig var det tid til et opgør. Jeg havde en følelse af, at der var nødt til at ske en eksplosion, for at jeg kunne fortsætte min skæbnebane. Det kan du godt kalde egoistisk. Vi kan også sige, at det var noget, Odin befalede mig. Det var under alle omstændigheder noget, jeg havde behov for at gøre, siger Johan Christian Nord.

Annonce

Sindslidende eller forvirret?

Det direkte angreb på kristendommen gjorde mange af hans tidligere præstekolleger sårede og vrede.

Nogle mente, at Johan Christian Nord måtte være sindslidende. Andre, at han helt tydeligt havde misforstået noget, og at det var synd for ham, at han var så forvirret.

- Det var helt rimeligt og forståeligt, at folk blev vrede. Jeg besluttede, at jeg ikke ville gå ind i en lang diskussion på Facebook om det. I stedet er det nu blevet til en bog, forklarer Johan Christian Nord.

Var du forvirret? De beslutninger, du har truffet gennem livet, kan fra sidelinjen se enormt flakkende ud?

- Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg ser det mere sådan, at jeg har brugt tiden, fra jeg var 15 år, til jeg blev 30, på at afsøge min virkelighed og indre liv. Jeg har gennemgået en gæringsproces, og jeg synes egentlig, det er en ærlig sag at bruge tid på at finde frem til sit ståsted. Mennesket er ikke et fastlåst regneark. Vi er som træer. Vi vokser hele tiden, svarer Johan Christian Nord.

Annonce

Religion er et kar

I dag er det tydeligt for ham, at han hele livet har følt et slægtskab med norden og dens folk på tværs af århundreders generationer, og når han nu vælger at bekende sig til asatroen, så er det ikke fordi, den er den eneste rigtige, men fordi den er det rigtige for ham.

- Hvis jeg var vokset op i Indien, så ville jeg have været fint tilfreds med at være hindu. På den måde er mange af verdens religioner et billede på det samme. Noget guddommeligt, en højere magt, som mennesker billedgør på forskellig måde verden over. Det er kun de monoteistiske religioner (læren om én Gud, red), der har behov for at ligge i krig med andre religioner, siger Johan Christian Nord.

Du bryder dig tydeligvis ikke om religiøse rammer. Hvorfor har du overhovedet valgt at hænge din tro på en specifik religion?

- Det er egentlig heller ikke nødvendigt som sådan, men det er et kar at fylde mine oplevelser i. Og der taler asatroen stærkt til mig. Ikke som et sæt af religiøse dogmer, men som en måde at sætte sig i forbindelse med de højere magter, som jeg tror på findes.

"Norden Kalder" er titlen på Johan Christian Nords bog, hvori han fortæller nærmere om et liv med tvivl og tro, bruddet med kristendommen, og hvordan asatroen føles som at være kommet hjem.
Annonce
Kultur For abonnenter

Aarhus Street Food udvider: Ombygning giver plads til nye køkkener og flere siddepladser til gæsterne

Danmark

Onsdagens coronatal: Rekord i smittetal - for første gang over 5.000 smittede på ét døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Corona-stramning i Aarhus: Børn skal afleveres udenfor børnehaven og skolers julefester aflyses

Kultur For abonnenter

Derfor kommer Muhammed-tegningerne ikke med på  museum for bladtegninger i Den Gamle By

Alarm 112

Kattegat truer Kattegatcenteret: Beredskabet kæmper for at holde vandet ude

Aarhus

Aarhus blev i første omgang snydt for det sjove sne: - Jeg er ret sikker på, I vågner op til det torsdag

For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

AGF For abonnenter

Stiften finder historiens bedste AGF-spillere: Se nummer 41 til 50

Alarm 112

Sne og kuling i vente: - Vejene kan blive hamrende isglatte

Aarhus

1200 læger afleverer underskrifter med støtte til kollegaer: - Håndteringen af sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger har været en katastrofe

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Alarm 112

Politiet efterlyste ældre mand: Fundet i god behold af familien

Aarhus For abonnenter

Fem spørgsmål til coronaeksperten: Skal vi være bange eller glade for Omikron-varianten?

Erhverv

Salling har brudt overenskomst i mere end 20 år: Udbetalte ikke overarbejde efter reglerne

Annonce