Annonce
Aarhus

Klage over en kommunal p-bøde - en kafkask rutsjebanetur i bureaukratiet!

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør og forfatter. Foto: Flemming Krogh selvskrevet


Annonce

I december 2018 var jeg så dum, uheldig, amatøragtig og naiv at parkere min bil ud fra noget, der skulle ligne en indkørsel, men som åbenbart ikke er det. For da jeg trisser ud til bilen for at starte på nye eventyr, hænger den infame gule snip på min visker. Hmm! Jeg gider altså ikke bare betale de forbistrede 510 kroner, fordi en eller anden p-vagt, eller mere politisk korrekt cityassistent (der sikkert har et træls job med garanteret sure kunder), nu synes, der er et vejkryds. Et vejkryds, som jeg virkelig ikke kan se, der skulle være. Det må da være en indkørsel til en beboelsesejendom med private p-pladser.

Færdselsloven er imidlertid så tilpas tåget i definitionen af indkørsel og vejkryds, at det er her de fleste danskere bliver mast i de kommunale pengemaskiner.

Havde det været et privat selskab, der havde pyntet billen festligt op med det famøse gule bånd, kan der nu klages til Parkeringsklagenævnet (fra 1.juli 2018 og frem). Men her er det altså Aarhus Kommune. Så hjemad i dårligt humør, strøm på den bærbare, Nem-ID og ind på den kommunale brokke-plads. Dagen efter lander et "ikke-svar" i e-boksen. Det er godt nok hurtig respons: Bare ikke på mine (synes jeg selv) utroligt velbegrundede indvendinger, så jeg beder om et rigtigt svar.


Der er dælme ikke meget tredeling af magten, og man føler sig nærmest som en hviderussisk systemkritiker.

Hans-Henrik Christensen


En måned senere blinker e-boksen igen. Men nu er det kommunens humane tilbud om en afdragsordning. Tak for det! Jeg kan altså godt betale de 510 kroner, men pointen er, at jeg føler mig udsat for et justitsmord.

Ringer prompte til opkrævning. En venlig stemme slukker for vulkanen og forsikrer om, at det er en fejl. Det skal jeg bare glemme alt om.

Det gør jeg så, glemmer – i knap halvandet år! Så blinker e-boksen igen med hilsen fra Aarhus kommune. ”Beklager det sene svar, men der har været problemer med systemet”.

Hvilket system? For nu skal jeg bøde for min horrible parkering! Ikke, at de er uhøflige på p-kontoret. Overhovedet ikke, tværtimod. De gør jo bare deres arbejde og forklarer mig pænt, at det er ret nyttesløst at klage. Medmindre vi skal mødes i retten. Og lige dér synes jeg nok, det er trække den lidt langt, for hvad er chancen for at få medhold? Godt nok var parkeringsafmærkningen slidt helt, desværre, men nu er dygtige kommunale penselsvingere ved at optegne båsene, forsikres jeg. Skulle det være en trøst nu?

P-kontorets opdrag er jo en simpel tretrinsraket: Helt enkelt at få delt de gule bånd ud, tolke færdselsloven og så dømme. Der er dælme ikke meget tredeling af magten, og man føler sig nærmest som en hviderussisk systemkritiker.

Mit sidste desperate træk for at bevare en smule selvrespekt og værdighed? Ud af p-kontorets halve Nelson og flyvende mare(ridt) trækker jeg sidste kort, den ualmindeligt lange ekspeditionstid og sender en klage til Aarhus Kommune. Det er et par måneder siden, så der er stadig lidt over et år at løbe på, hvis de skal overhale p-kontorets sagsbehandling.

På den anden side: Glem det! Jeg har betalt bøden – på én gang!

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør og forfatter. Foto: Flemming Krogh selvskrevet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye tal: Fortsat højt smittetryk i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce