Annonce
Sport

Klar til karrierens kapitel to

Jeppe Morell er fuldt fokuseret inden sin kamp 15. september, hvor en sejr kan få stor betydning for hans videre karriere i boksning. Foto: Jens Thaysen

Letsværvægteren Jeppe Morell står overfor en skæbnekamp 15. september, hvor en sejr over argentinske Ruben Eduardo Acosta kan bringe ham tæt på den øverste verdenselite.

Boksning: Der kommer et mindre sus gennem luften hver eneste gang et slag bliver sendt afsted. I kontrollerede fremstød forsøger de to boksere at komme tættere på muligheden for en god slagserie. Intet bliver dog givet væk. Koncentrationen er høj. Det samme er straffen, hvis man træder forkert.

Jeppe Morell har prøvet at tage det forkerte skridt. Det skete i hans seneste kamp mod svenske Sven Fornling, hvor alt for meget støj i kulissen bragte den århusianske bokser ud af balance og endte med at koste en flænge over øjet og det andet nederlag på hans professionelle CV.

Morell lader sig dog ikke slå ud. Faktisk er han kendt for at rejse sig op og komme videre.

15. september har han mulighed for at tage et stort skridt frem i sin professionelle karriere, når han møder argentinske Ruben Eduardo Acosta i Frederiksberg Hallerne. Argentineren er 50 pladser højere placeret end sin danske modstander, der ligger nummer 139 på verdensranglisten. Vinder Jeppe Morell, så vil han få halvdelen af sin modstanders ranglistepoint og stryge lige ind top 50.

En gylden mulighed for Morell.

- Min forventning til mig selv er, at jeg er den bedste på dagen og at jeg er den stærkeste person på dagen. Det er målet. Er jeg det, så har jeg ro i min sjæl, siger Jeppe Morell, da avisen møder ham inden et af ugens mange træningspas i lokalerne ved Fjordsgade Skole.

- Det der kan frustrere og genere mig er, hvis jeg har fået en stor chance og jeg på dagen kun er en skygge af mig selv. Så er der noget, som jeg har gjort helt forkert. Det var sådan, det var i min seneste kamp. Jeg har måtte se på mine egne fejl og rette dem, og det har jeg gjort. Jeg er rolig op til den her kamp. Det er en hård kamp. Han er en god modstander. På papiret er der nok nogle, som vil give ham favoritrollen. Men jeg tager ham. 100 procent.

Annonce

Hvis du ikke er kalkuleret, så kan du komme til at lave nogle fejltagelser, som kan have store konsekvenser. Jeg er på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg ikke har plads til at træde ved siden af.

Jeppe Morell

Blå bog

Navn: Jeppe MorellFødt: 24/10 1989

Vægtklasse: Let sværvægt

Promoter: Danish Fight Night - Mogens Palle og Brian Nielsen

Kampe som professionel: 10 - 8 sejre og 2 nederlag

Er placeret som nummer 139 på verdensranglisten

Bosat i Aarhu

Hver eneste dag bliver støvlerne snøret i træningslokalerne på Fjordsgade Skole. Foto: Jens Thaysen

Kalkuleret

Hans træner Thomas Povlsen fortæller, at det er en helt ny bokser, der er kommet frem i det seneste halve år. En mere kontrolleret og professionel person. Det er Jeppe Morell enig i.

- Jeg er blevet klogere på mig selv. Jeg er blevet bedre til at se på mig selv udefra og finde svar på, hvad der skal til, for at jeg bokser godt i ringen. Hvis jeg bokser godt, så ved jeg, at jeg er en god bokser og jeg har en stor vilje, så sandsynligheden for, at jeg vinder, er stor. Men hvad er det, der skal til? Hvad er opskriften til, at jeg præsterer? Den mener jeg, at jeg har fundet. Jeg skal have nogle folk omkring mig, som jeg stoler på. Jeg skal sove i mit eget hjem og ikke på et eller andet hotel i USA. Jeg skal kontrollere min diæt og min træning. Jeg har en notesbog, hvor jeg ved, hvornår jeg skal træne og ikke skal træne. Jeg ved hvornår jeg skal spise og hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke træner. Jeg er blevet mere professionel, siger Morell og uddyber:

- Hvis du ikke er kalkuleret, så kan du komme til at lave nogle fejltagelser, som kan have store konsekvenser. Jeg er på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg ikke har plads til at træde ved siden af. Hvis jeg ikke vinder min næste kamp, så er det nok det. Men jeg vinder den kamp, så det er slet ikke inde i mine overvejelser. Jeg tænker ikke over det. Jeg ved, jeg har gjort, hvad der skal til i min optakt til kampen, siger Jeppe Morell.

Karrierens kapitler

Han vil gerne inddele sin karriere i kapitler. Det første kapitel var hans 10 første kampe som professionel.

- Efter min sidste kamp kunne jeg godt mærke, at jeg ikke skulle til USA igen. Der var også nogle folk derhjemme på mit gamle hold, der var lidt sure på mig, fordi jeg havde forladt dem og var taget til USA. Det kan jeg godt forstå. Det var en fejl og nu må jeg begynde forfra. Jeg kan godt lide at dele min karriere ind i kapitler. Mine første 10 kampe var kapitel et. Det var min oplæring, dannelse og person som bokser, der blev skabt i det afsnit. Jeg vandt otte kampe og tabte to. Den ene bokser, som jeg tabte til, slog jeg igen, og det andet nederlag var i en titelkamp. Nu er jeg kommet til kapitel to. Jeg har skiftet mit hold. Jeg er professionel og jeg er blevet kalkuleret. Jeg ved, hvad der er godt for mig og jeg går ikke på kompromis med noget. Der er ingen nemme løsninger og ingen overspringshandlinger. Jeg tror på, at der venter mange sejre i fremtiden og jeg tror jeg kan komme i nærheden af en titelkamp, siger Morell og understreger, at selvom presset er stor på hans person, så har han tidligere vist, at han kan håndtere presset, når han er godt forberedt.

- Der var en person, som sagde til mig, at forskellen på en god atlet og en topatlet var, at topatleten kunne præstere under pres, mens den gode atlet ville bukke under for presset. De er begge dygtige, seriøse og kanontrænet, men når det gælder, så er det topatleten der rykker. Det er det jeg skal vise, at jeg er i den her kamp. Der er jo et pres på mig. Det er bedre at anerkende det pres end at fornægte det. Det kan ikke negligeres.

- Jeg har vist, at jeg kan håndtere det pres, men jeg har også vist det modsatte. Det gjorde jeg desværre i min titelkamp mod Sven Fornling, men det har jeg vendt til dyrebar læring. Den erfaring har jeg allerede taget med mig i mine forberedelser til den her kamp, for det var jo ikke kun på aftenen, at det gik galt. Det var jo også i optakten til min titelkamp. Jeg lavede jo alting om i sidste øjeblik og det gjorde, at jeg stod og var usikker på kampdagen. Det var først, da jeg stod i ringen, at jeg kunne mærke, den var gal. Jeg vidste ikke hvad jeg kunne, for jeg havde ikke testet det af. Sådan er det ikke denne gang. Jeg har gjort alt, hvad jeg skulle og lige efter planen.

Lørdag 15. september indleder Morell kapitel to i bogen om hans karriere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce