Annonce
Østjylland

Klar valgsejr til Hou: Borgerne vil have byens gamle stavemåde tilbage.

Der blev masser af kryds i løbet af dagen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Borgmester Uffe Jensen (V) lover at bringe sagen videre til byrådet.

Hou: Et meget stort flertal af borgerne i Hou ønsker af få den gamle stavemåde af bynavnet tilbage - og at få det legaliseret.

Det stod klart søndag aften, da Hou Fællesforum lukkede og slukkede i det afstemningslokale, som de dagen igennem havde været vagter ved, og hvor de havde bedt borgerne om at sætte kryds ud for stavemåden Hou eller Hov.

Da optællingen sluttede kl. 20, kunne de meget hurtigt konstatere, at flertallet går ind for stavemåden Hou, som har været anvendt i årtier, selv om det officielle navn siden 1950'erne har været Hov. Faktisk så anvendt, at der stod Hou på de stemmesedler til Europa-Parlamentet, som 1586 borgere havde mulighed for bruge henne i gymnastiksalen, hvor søndagens anden valghandling blev afholdt.

Tilbage til underskriftindsamlingen: efter optællingen stod det klart, at 844 borgere ønsker, at byen fremover skal staves Hou, mens kun 49 går ind for Hov. Det svar glæder formanden for Hou Fællesforum, Jon Jensen.

- Vi er særdeles tilfredse med valgresultatet, som ikke overrasker os. Nu sender vi resultatet videre til borgmesteren, som har lovet at se på sagen, siger han.

Annonce

Hvornår vil et nyt navn eventuelt kunne blive godkendt?

  • Det var søndag ikke muligt at få fat i Stednavneudvalget for at høre om proceduren for en eventuel navneændring. Men i forbindelse med, at TV2 Øst i 2017 skrev om et tilsvarende ønske om navneændring på Lolland, sendte den daværende formand for udvalget Peder Gammeltoft følgende svar om processen til tv-stationen:
  • Hvorvidt et autoriseret stednavn kan få ændret stavemåde eller ej kommer an på flere faktorer. Som tommelfingerregel skal et autoriseret stednavn følge dansk retskrivning. Hvis et lokalsamfund ønsker en stavemåde der afviger fra dette, skal det kunne dokumenteres at den ønskede stavemåde har været i brug generelt tidligere, det vil sige for eksempel på nationale kortserier, officielle dokumenter eller handlinger.
  • Derudover skal det lokale kommunalråd støtte en navneændring. Kravet om kommunal opbakning skyldes dels at ønsket om navneændring skal være udbredt i lokalsamfundet og dels at kommunen skal være afklaret om det er villig til at dække omkostninger i forbindelse med skiltning.
  • Hvis der er opbakning i den lokale kommune, skal kommunen videresende anmodning om navneændring til Stednavneudvalget og/eller til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering gennem deres portal Danske Stednavne.
  • Når en indstilling om navneændring er modtaget, vil Stednavneudvalget behandle sagen ved næste møde i udvalget. Stednavneudvalget holder møde hvert halve år.
  • Alt efter sagens karakter, hvor vidtspændende en ændring er i forhold til retskrivning, hvor mange navne en ændring vil komme til at påvirke - en omautorisation kommer til skulle få betydning for ikke alene det ønskede stednavn, men også alle andre navnet indgår i -, hvor godt en ønsket stavemåde er belagt med mere, kan en navneændring godkendes på et Stednavneudvalgsmøde. Men hvis udvalget finder forslaget mangelfuldt eller utilstrækkeligt dokumenteret, sendes anmodningen tilbage til kommunen med krav om yderligere information.
  • Sager behandles normalt ved ordinære møder Stednavneudvalget, men kan med anmodning om formandsafgørelse i visse tilfælde også afgøres uden for ordinært møde - i så fald skal det også begrundes.

Skal forbi byrådet

Borgmester Uffe Jensen (V) var søndag forbi samtlige valgsteder i Odder Kommune. Også det alternative af slagsen på Hou Skole.

Han lover nu at tage opfordringen fra borgerne i Hou med til byrådet, så der her kan blive stemt om, hvorvidt Odder Kommune skal bede Stednavneudvalget under Kulturministeriet se på sagen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at byrådet vil være imod en sådan henvendelse. Men vi skal lige have undersøgt alle konsekvenser af en navneændring, før vi går i gang. Eksempelvis er der måske noget med officielle datalister, ligesom vi skal have set på, hvad det vil koste at skifte vejskiltene ud, siger Uffe Jensen.

Det er ikke første gang, at borgerne i Hou beder om at få ændret byens navn, så det også officielt bliver Hou. Det skete også engang i 1970'erne, men dengang sagde Stednavneudvalget nej. Begrundelsen er uklar men kan måske bunde i, at der allerede findes tre andre byer med navnet Hou: en ved Hals i Nordjylland, en i Mariagerfjord Kommune og en på Langeland. Omvendt findes der en by tæt på Thisted, som kaldes Hov.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce