Klimaændringer vil drukne Århus. Kun diger kan forhindre oversvømmelser af velhaverboliger i Risskov og Egå.
Eller i hvert fald med en aftale, der sikrer, at vandstanden ikke kommer til at stige nær så meget som frygtet.
Hvis bestræbelserne mislykkes, risikerer Vejlby og Risskov jævnlige oversvømmelser og ejendomme, der i den grad taber værdi.
Århus Kommune bør også krydse fingre.
Hyppige stormfloder
Ellers får den store udgifter til slusebyggeri ved Århus Å. Og en havn, der er både svær og dyr at sikre mod oversvømmelser i tilfælde af stormflod. Og stormflod vil ifølge klimapanelet blive et ganske hyppigt fænomen om blot 80-90 år.
Derfor har en forskergruppe på Aarhus Universitet sat sig for at regne på konsekvenserne.
FN's klimapanel forventede først, at vandstanden vil stige maksimalt 43 centimeter, men har siden indrømmet, at det er for konservativt. Andre forskere har derfor anvendt klimapanelets scenarier til at forudsige havvandsstigninger på 1,15 til i værste fald 1,35 meter.
De seneste stormfloder i Århusbugten har resulteret i, at havet er steget med op til 1,6 meter. Sker det om 80-90 år, er det sandsynligt, at det går galt i store dele af Århus.
I et område fra Riis Skov i syd til Skæring Strand i nord vil huse i massevis stå med vand langt op i stuen. Det samme vil huse langs Århus Å, Brabrandsøen og Årslev Engsø, der i øvrigt vil smelte sammen til et stort, sammenhængende vandspejl.
»Men heldigvis er det kun et scenarie, hvis vi ingenting gør. Og vi kan gøre noget,« fastslår et af forskergruppens medlemmer, Jesper Erenskjold Moeslund, PhD-studerende ved Biologisk Institut.
Oversvømmelser langs åen kan for eksempel forhindres ved at forsyne Århus Å med en sluse og store pumper.
Højere diger nødvendigt
I Risskov og Vejlby står diger på 2,1 meter parat til at tage trykket fra en stormflod. Det klarer de i dag, men skal områderne undgå alvorlige oversvømmelser om 80-90 år, så skal digerne forhøjes med mindst en meter.
Sker det ikke, må de udsatte huse hæves, så de kommer uden for vandets rækkevidde. Eller også må murværket forsejles, så det ikke tager skade af vandmasserne.
Begge metoder koster mange penge og forhinder ikke hyppige oversvømmelser af haver og veje.
Århus Havn er dog det område, hvor det bliver sværest at dæmme op for den stigende vandstand.
Forskergruppen beskriver i sin rapport, hvordan en stormflod i fremtiden kan forårsage store skader på bygninger og containere på jorden. Farlige kemikalier i containere og lagerbygninger vil sandsynligvis kunne lækkes til omgivelserne.
Og da pladsen er trang, forventer forskerne ikke, at det er muligt at skærme havnen af med diger. Det kan derfor blive nødvendigt at hæve hele havnen.
Så ja, ifølge forskerne fra Aarhus Universitet er der en hel del gode grunde til at krydse fingre for, at klimatopmødet ender med en løsning, der effektivt standser den stigende vandstand.
Læs mere i Århus Stiftstidende onsdag.