Annonce
Debat

Klimadebat. Bliver bekvemmelighedsborgere et større problem end bekvemmelighedsflygtninge?

Nu hvor bæredygtighedsdebatten endelig er kommet på dagsordenen, så fyldes debatsiderne også med indlæg fra borgere, der mener, at det er alle andre, der skal gøre noget.

Argumenterne går cirka sådan her: ”Danskerne er kun en dråbe i menneskehavet, så derfor må det være alle inderne, der skal holde op med at få børn”.

Eller: ”Hvis det danske landbrug ikke kan bruge pesticider, så er der ikke nok mad i verden, og så dør de fattige i Afrika”.

Eller: ”Jeg har engang set et billede af et affaldsbjerg i Mogadishu eller på Roskilde Festivalen, så mit forbrug betyder ikke noget”.

Og ja det er rigtigt. Om jeg så brugte alle mine penge på roundup, flyrejser og oksekød, så kunne jeg ikke påvirke grundvandet eller klimaet. Og det er også rigtigt, at selvom alle danskere ikke forandrede noget, så ville det kun have ringe indflydelse på klimaet. Men det er også rigtigt at disse bekvemmelighedsborgere, der med mere eller mindre fantasifulde og søgte argumenter forsøger at retfærdiggøre deres ulyst til forandring, alligevel misforstår pointen. Det handler ikke (kun) om klimaet, det handler om almindelig borgerlig anstændighed.

Når jeg siger til mine børn; at de skal rydde op efter sig selv; at de ikke skal øse mere op end de kan spise og at de skal behandle svage med respekt, så får jeg et ubehageligt forklaringsproblem. Måske er andre folks børn bare dummere end mine, men mine børn kan efter fem minutter i folkeskolen gennemskue hykleriet. Uanset hvad deres mor og far forsøger at bilde dem ind, så bor de i et samfund og en kultur, der ikke rydder op efter sig selv og som har et usmageligt overforbrug som grundlæggende værdi.

Hvis vi på nogen måde skal fastholde illusionen om, at vi har en kultur og nogle værdier, der er værd at bevare, så skal vi have gjort op med vores patetiske dobbeltbogholderi. Børnene mister respekten for de voksne, man mister sin selvrespekt og vi mister respekten for hinanden.

Er det fair at sige, at de nye bekvemmelighedsflygtninge ikke flygter over grænser men i stedet er de borgere, der flygter fra det det ansvar vi anstændigvis har? Mit gæt er, at de nye bekvemmelighedsborgere vil vise sig at være et større problem for vores kultur end de gode gamle bekvemmelighedsflygtninge.

Annonce
Mikael K. Bjerre
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce