Annonce
Aarhus

Skoleelever sparede op og gravede: Klimadebatten hjælper nye træer på vej i Aarhus

Elever fra 2. klasse på Strandskolen gik torsdag formiddag ihærdigt i gang med at kaste jord på det nyplantede egetræ på Fredens Torv. Skolens elever har selv tjent pengene til træet. Foto: Søren Willumsen
Flere træer gør Aarhus grønnere. Torsdag blev en ny eg plantet på Fredens Torv af elever fra Strandskolen. Et træ eleverne selv har været med til at betale til.

AARHUS: Der blev svinget med de røde spader, da elever fra 2. klasse på Strandskolen torsdag smed jord på et nyplantet egetræ på Fredens Torv. Et træ eleverne selv har været med til at betale. Træet er blot et af 1.500 nye bytræer, der er plantet i Aarhus de seneste to år. Og mange flere træer er på vej.

Siden september har der stået et tre meter højt metaltræ på Fredens Torv. Det har været blikfang for den fundraising, som havde til formål at skaffe penge til et rigtigt træ på det centrale bytorv.

Nu er der skaffet de 20.000 kroner træet koster og pengene rækker til mindst 11 andre bytræer. I alt 250.000 kroner er der kommet ind via kampagnen, som organisationen Plant et Træ står bag.

- Jeg er overvældet over den store interesse for projektet, og glæder mig særligt over, at det er så mange forskellige bidragydere, der ønsker at støtte vores mål om, at vi skal have et grønnere Aarhus med 10.000 flere bytræer inden 2025, sagde rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V), der også brugte spaden ved plantningen.

Annonce
- Jeg er overvældet over den store interesse for at plante træer, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Skoleelever samlede ind

Blandt bidragyderne til de nye 250.000 kroner er 40 private borgere og firmaerne Blue Energy og Lidl. Og så børn fra Strandskolen i Risskov, der alene har indsamlet 15.000 kroner.

- Vi har haft en studieuge, hvor hele skolen har arbejdet med FN's verdensmål. Nogle af eleverne arbejdede med bæredygtighed og lavede robotter ud af deres eget skrot, som de bagefter solgte til forældrene. Det er pengene fra det salg, der i år er gået til Plant et Træ, fortæller lærerne Birgitte Ambrosius, Inge Lise Hansen og Astrid Bernhard, der fulgte elever fra 2. klasse til Fredens Torv for at plante egetræet.

- Vi håber, at eleverne vil huske det, når de engang kommer forbi, at her var de med til at plante et træ, siger lærerne.

Læring er vigtig

Netop læringen ved at plane et træ er hele filosofien bag Plant et Træ, fortæller Mette Døssing fra organisationen, som hendes far, statsskovfoged Bjørn Døssing, startede i 1988. Han boede senest i Højbjerg, men døde for et år siden og derfor driver Mette Døssing og broren Jens Døssing organisationen videre med en bestyrelse bag sig.

- Det er blevet meget moderne at plante træer. Vi har en enorm stor søgning fra private, firmaer og andre, der gerne vil bidrage med penge til nye træer, og vi har mange ansøgninger. Jeg tror især det er klimadebatten, der skaber den større interesse. Vi går ikke så meget op i CO2, men i stedet i den læring, der er i at plante træer. Det er en hjørnesten for os, at børn oplever kærligheden til træerne og naturen og lærer at passe på den, forklarer Mette Døssing.

Eleverne fra 2. klasse på Strandskolen stod klar ved spaderne, da de skulle hjælpe med at plante et træ.

Millioner søges

Aarhus Kommune satte sig i 2017 det mål, at plante 10.000 bytræer inden 2025. Og ifølge projektleder Martin Højholt fra Teknik og Miljø har man nu plantet 1.500 træer. Borgerne kan på hjemmesiden aarhus.dk/ønskettræ ønske sig, hvor de gerne vil have et træ. Man kan også se et kort over, hvor de nye træer er plantet, og hvor ønskerne fordeler sig.

- Et træ koster mellem 5.000 og 20.000 kroner per styk afhængig af sort og størrelse, fortæller Martin Højholt.

Derfor er der endnu langt til at skaffe de mellem 50 og 200 millioner kroner, der er brug for til de 10.000 træer. Men ud over private bidrag har byrådet i seneste budgetforlig afsat 1,8 millioner kroner i 2022 og yderligere 4 millioner kroner i 2023 til nye bytræer.

- Derudover prøver vi at rejse penge fra nogle store fonde, som vi er i kontakt med, fortæller projektlederen.

Gartnere fra kommunen havde på forhånd gravet et enormt hul og fyldt 18 kubikmeter muldjord under træet, hvorefter elever, rådmand Bünyamin Simsek og Mette Døssing fra Plant et Træ kunne smide det sidste jord omkring træet på Fredens Torv. Gartnerne forventer, at egetræet kan blive 100 år gammelt.
Ved torvet i Mindegade blev der i 2017 plantet træer som et led i den nye kampagne. I forgrunden prydkirsebær og bagerst en stilkeeg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce