Annonce
Debat

Klimaeffekt fra datacentre rummer kæmpe potentiale for Danmark.

Thomas Volder

Energi: Forbruget af data vokser voldsomt, og enhver kan bare starte med at se på sig selv: Bruger du mere eller mindre data nu end for bare et år siden? Medmindre man har meldt sig helt ud af det moderne, digitale samfund, vil svaret for langt de fleste være et klart ja.

Flere data kræver flere og større datacentre, der er hele nettets 'maskinrum'. Og selv i moderne, digitale tider kræver store maskiner megen energi. Derfor har datacentre også et stort strømforbrug, selvom operatørerne hele tiden arbejder på at forbedre effektiviteten - både af hensyn til miljøet og ganske almindelig driftsøkonomi.

De seneste år er det gået rigtig hurtigt med at forløse Danmarks potentiale for at tiltrække datacentre, og de rummer i sig selv store muligheder for en ny vækstindustri. Ifølge Cowis modelberegninger for Energistyrelsen vil etablering af ni datacentre resultere i 2.700 til 4.000 årlige job frem til 2040.

Den voldsomme vækst i datatrafik kræver nytænkning, så energiforbruget ikke gør klodens klimaudfordring endnu værre. Vi behøver ikke trække alle datacentre til Danmark for at redde verden - vi har alligevel hverken plads eller strøm til dem alle.

Da den første olie og gas blev fundet i dansk undergrund for 52 år siden, havde ingen danske virksomheder forstand på den slags. Amerikanske specialister dominerede offshorebranchen, men de nye danske aktører greb chancen, blev underleverandører, sugede viden til sig og begyndte efterhånden selv at udvikle teknologien.

I dag er de danske offshorevirksomheder for længst vokset ud i verden. Nu står vi med chancen for en tilsvarende udvikling indenfor datacentre - hvis vi griber den.

Hvordan gør vi så det? Det starter konkret med opbygning af et test- og innovationscenter for datacenterindustrien. En parallel og et forbillede kunne være vindmølleindustriens fælles testcenter ved Østerild i Thy.

Tanken er at drifte en serverfarm i et almindeligt datacentermiljø til forskning og udvikling med praktisk afprøvning af produkter og løsninger. Det skal drives som et innovativt test lab, hvor man kan eksperimentere med nye komponenter og teknologier indenfor f.eks. elnet, netværk, software, servere, materialer og køling.

Udover de tekniske faciliteter kan et testcenter også danne rammen for klyngedannelser, hvor løsninger - og ikke mindst mennesker - mødes og udvikles på tværs af brancher. Et oplagt sted at starte er udnyttelse af overskudsvarmen fra datacentre. Vi har allerede set det første eksempel i Facebooks samarbejde med Fjernvarme Fyn. På det område er den sunde fornuft lige så enkel, som teknikken og lovgivningen er kompliceret.

Annonce
Henrik Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce