Annonce
Debat

Klimahystaderne har sejret højrøstet, men kan ikke levere noget, der batter

Debat: Når klimatemaet er gået fuldkommen grassat, skyldes det, at de røde politikere brugte temaet som løftestang for at fremme socialismen. Og de mange akademikere i den røde lejr har allerede vist os, at penge, det er nogle, man legitimt sjæler fra folk. Eksempelvis ved at love et grønnere Danmark.

Men også i en række tv- og radioprogrammer blev der leveret forud for valget. Vi husker vel, hvor højt profileret den lille svenske Gretas miljø-bekymring blev løftet op som en sandhedsfakkel. Den unge pige fik heltestatus i TV-dækningen - ja, og skolebørn gik i bekymret klima-mode.

Nu tror de minsandten på, at Jordens undergang er nær. Og som kompensation gik de, i forkælet nedtrykt tilstand, på festivaler.

Og det gjorde de, al den stund, at de på diverse festivaler og i byfester efterlod en svinesti af telte, soveposer, bajerflasker, lavpris-vodka, kondomer, skidt og lort. Dertil skal så lægges, at den selvsamme ”frelste” ungdom i dag ryger flere og flere ligkistesøm.

Midt i klimahysteriet blev nogle bekymrede medløbere i den blå lejr på mærkværdig vis mere og mere grønne. Det skete ikke af overbevisning, men som et nødvendigt signal til vælgermassen, som var i færd med at blive masseforført og således svigte den blå blok.

De røde brugte et meget stærkt våben: Frygtvåbnet. De truede med Jordens undergang. Helt på linje med kirkens tvivlsomme påstand, der gennem tiderne er prædiket: At du kun kommer i himlen, hvis man tror på Gud. Eller som når man i reklamebranchen truer med læk under menstruationen, hvis kvinden ikke benytter et bestemt hygiejnebind.

I Danmark udleder vi ”my” CO2 i atmosfæren, mens store lande som Kina, Indien og USA er de helt store syndere. For slet ikke at tale om Rusland og Tyskland. Men selvfølgelig skal Danmark være klassens duks.

Således sender vi 200 fly til og fra Bornholm for at fejre Danmarks demokrati. Men i virkeligheden er Folkemødet blevet et arnested for en række græsrodsbevægelser, der hovedsageligt består af danskere, der på rød stue har gennemgået for tidlig pottetræning.

Under folkemødet sås også den lalleglade klimafrelser Uffe Elbæk. Og da hans synspunkter er lige så forfløjne som hans miljøbekymringer, var det tvingende nødvendigt for amatørguruen at flyve til og fra Bornholm. Her blev hans miljøbevidsthed skarpt fulgt af den såkaldte klimaekspert Jesper Theilgaard.

Han var af programmæssige årsager nødsaget til at flyve. Det er jeg også, når jeg skal besøger min eneste søster i Britisk Columbia. Og det vil jeg fandme ikke undskylde. Heller ikke, selv om klimabedragerne har medvind på de røde cykelstier. Og ja, indrømmet, Jorden er på vej til sin undergang. Det begyndte, da den blev dannet, og lad os så få et paradigmeskift hen til fornuftens holdeplads.

Kloden skal nok klare sig. Det har den gjort i milliarder af år.

Annonce
Jens Jørgen Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce