Annonce
Danmark

Klimaminister: Vi ved ikke hvad klimamål vil koste

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Klimaminister Dan Jørgensen siger på samråd, at regeringen ikke ved, hvad grøn omstilling mod 2030 vil koste.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog før jul en klimalov, der skal sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser på 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Prisen er dog helt ukendt.

Annonce

Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S) på et åbent samråd om omkostningerne ved klimamålsætningen.

- Der har været flere estimater. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så afhænger omkostningerne af, hvilke virkemidler vi tager i brug.

- Derfor er det ikke muligt at sætte en endeligt prisskilt på den grønne omstilling, siger ministeren.

Han er kaldt i samråd af blandt andre Venstres Troels Lund Poulsen, der spurgte ministeren ind til, om ministeriet ikke har lavet bare grove beregninger.

- Nej, sådan en beregning findes ikke. Af en række årsager. Den ene er, at vi ikke har lagt os fast på virkemidlerne. Hverken de langsigtede eller de kortsigtede, siger Dan Jørgensen.

Med de kortsigtede henviser Dan Jørgensen til de klimahandlingsplaner, der skal præsenteres til foråret. Og siger samtidig, at omkostningerne til dem i sagens natur vil være kendt, når de bliver forhandlet på plads.

Dan Jørgensen vil ikke sætte en dato på, hvornår forhandlingerne om klimahandlingsplanerne vil gå i gang. Men han siger, at det bliver efter midten af marts, når de 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet har afrapporteret.

Generelt svarer ministeren, at det er næsten umuligt at estimere omkostningerne. For det første, fordi de kan ligge mange steder, for det andet, fordi priserne på eksempelvis grøn energi kan ændre sig.

Dan Jørgensen siger, at der er en række udfordringer: Finansiering af de kommende klimaplaner, sikring af fremtidens indtægter til staten, når fossile brændsler forsvinder, og en retfærdig fordeling af byrderne.

- Det er en enorm opgave, vi har stillet os selv. Det kræver en gennemgribende omstilling af vores samfund.

- Så vi har travlt, men der er intet valg, siger Dan Jørgensen på samrådet og fortsætter:

- Begynder nogle at få kolde fødder, så vil jeg minde om alternativet. Omkostningerne ved ikke at gøre noget kan blive op til ti procent af det globale bnp (bruttonationalprodukt) i 2100.

/Ritzau/

Samråd
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce