Annonce
Østjylland

Klimastrejke: Alle - også bedsteforældre - råber på klimahandling

Det omskiftelige danske vejr skræmte ikke klimademonstranter væk fra Store Torv. Foto: Axel Schütt
Det er ikke kun børn, voksne, firmaer, organisationer og politikere, som er optaget af klimaudfordringerne. Ved fredagens klimastrejke mødte en gruppe bedsteforældre op for at sprede ønsket om omgående klimahandling.

AARHUS: Tolv klokkeslag ved Store Torv lyder.

Vi er alle en del af løsningen! lyder det fra konferencier Birgitte Saviera.

Et opstemt "hørt!" er svaret fra mængden af klimademonstranterne.

Birgitte Saviera kunne herefter fortsætte sin velkomsttale, som havde et klart budskab: Politikerne skal tage ansvar og ikke kun tænke på vækst, vækst og vækst.

Ved fredagens klimastrejke på Store Torv i Aarhus nævnte hun konkrete klimaforslag til politikerne på Christiansborg: drop Nordsøolien, væk med plastikposer i supermarkederne, fordobl priserne på cigaretter og kun bruge plastik, der kan genanvendes.

Og til politikerne på Aarhus Rådhus var der også klare ord: landstrøm til alle krydstogtsskibe på havnen fra 2020, bilerne skal ud ad byen og ind med flere cykler, byg parkeringspladser udenfor byen med dertilhørende shuttlebusser ind til centrum samt en optimal udnyttelse af den nyligt oprettede klimafond, hvor borgere kan komme med forslag til klimatiltag.

- Hvad vil vi ha? råbte hun herefter ud til de fremmødte i alle aldre, som prompte svarede "Klimahandling!"

- Hvornår vil vi have det?

- NU!

- Hvad vil vi ha?

- Klimahandling!

- Hvornår vil vi have det?

- NU!

Annonce
Marianne Christesen (bærer af banneret) har været vinterbader i to år, og hun mener, at der også skal være plads til humor og glimt i øjet for at få folks opmærksomhed rettet mod klimaudfordringerne. Foto: Axel Schütt

Alle kan bidrage

Taktfast klappen, hujen og råb afsluttede velkomsttalen, og hermed kunne demonstrationens program gå i gang med taler, sange, menneskekæde op gennem Strøget og to minutters stilhed for klimaet. Hvor mange der deltog, findes der ikke noget tal for. Stiftens udsendte anslår - med alle mulige forbehold - at vi taler om nogle hundrede.

Én af de fremmødte var Marianne Christesen på 65 år. Hun er efterlønsmodtager og medlem af organisationen Bedsteforældrenes Klimaaktion.

- Da jeg gik på efterløn fik jeg ekstra tid, og jeg har stadig masser af energi, så var nærliggende for mig at lægge mine kræfter i bekæmpelsen af klimaudfordringerne, siger Marianne Christesen til Århus Stiftstidende.

Efter hun begyndte sin "klimarejse" for halvandet år siden, har Marianne Christesen ikke været ude at flyve, spiser mindre kød, prøver at undgå madspild og bruger cyklen som transportmiddel. Og om fjorten dage skal hun på senior-interrail, da togrejser er bedre for klimaet. Hun prøver at fremstå som en inspirationskilde for nære og bekendte, der gerne vil være mere klimabevidste, ligesom organisationen Bedsteforældrenes Klimaaktion gør det.

- Vi prøver at oplyse folk - men især ældre - om hvilke små klimatiltag, man kan lave i hverdagen. Helt konkret vil vi udlevere små løbesedler med mulige tiltag hver torsdag mellem 14-15 ved Den Grønne Ambassade ved Sankt Clemens Torv, siger bedsteforælderen til to børnebørn.

Marianne Christesen håber på, at fredagens klimastrejke kan sætte ekstra skub i den tendens, hun føler, spreder sig i samfundet.

- Jeg skal tro på, at vi kan løse klimaudfordringerne. Jeg føler, at der en en del positive strømninger på området, hvor store firmaer ønsker at blive CO2-neutrale, politikerne begynder at vise initiativ på området, og privatpersoner bliver mere klimabevidste. Vi kan ikke gøre det hele på én gang, men alle kan gøre lidt, fortæller hun.

Dagens klimastrejke ved navn Break for Climate er efterløber efter sidste fredags strejke, hvor børn klimastrejkede foran Rådhuset. Foto: Axel Schütt
Klimastrejken ved Store Torv tiltrak både børn, voksne og ældre. Foto: Axel Schütt
Mellem de mange taler var der meget hujen og råben fra de fremmødte til klimastrejken. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce