Annonce
Aarhus

Klimatosser, Stram Kurs og varme hænder har fyldt i valgkampen: Det fremhæver læserpanelet

AARHUS: Vi har spurgt vores læserpanel, hvad de vil huske valgkampen 2019 for. Hvilke emner har fyldt dagsordenen, og hvad har de bidt mærke i? Læs deres svar herunder.

Annonce

Niels Busk Sørensen

Foto: Kim Haugaard

Det er utroligt, at stort set samtlige partier kun har haft ét hovedpunkt, nemlig klimaet. Jeg ved ikke, om det skyldes en lille svensk ”guru”, der har formået at komme frem i medierne. Ja, selvfølgelig er klimaet vigtigt, men det er gået over gevind. Vi har så få problemer i Danmark, at det næsten ikke kan måles. Vi er ét af de lande i verdenen, der forurener mindst, og med de tiltag der loves sat i værk, kan det ikke engang måles. Jeg synes, man skal tage fat i de store klimasyndere, nemlig USA, Kina og Indien (hvis man da tør) og bede dem gøre noget ved problemet. Så jo, man kan med rette bruge ordet ”klimatosser”.

En anden ting, jeg også vil huske, er selvfølgelig Karsten Hønges nej tak til Europa Parlamentet. Jeg ved godt, det ikke har noget med den danske valgkamp at gøre, men det er da den, der er skyld i hans beslutning. Jeg håber virkelig ikke, han bliver valgt, efter at have ført cirka 20.000 personer bag lyset. Man kan med rette kalde ham for en ”Høngerøv”.

Anne Sofie Vejrum

Foto: Axel Schütt

Jeg vil særligt huske denne valgkamp for at have handlet om den overordnede retning for Danmark frem for konkrete stramninger på udlændingeområdet – et område som ellers har overskygget alt andet i dansk politik de seneste år. Efter den første partilederdebat var jeg dog lidt bekymret for, at vi med Rasmus Paludan ville blive tilskuere til endnu et valg, som udelukkende ville blive en konkurrence om at fremstå strammest på udlændingeområdet – især fordi medierne i starten gav Paludan alt for meget taletid.

Men et par dage efter valgkampens start blev både politikerne og medierne bedre til at sætte fokus på langt vigtigere spørgsmål omkring vores alles fremtid – herunder især klimakrisen. Og klimaet har jo kun fået så meget opmærksomhed fordi befolkningen – og særligt de unge – har protesteret og krævet handling. Derfor vil jeg særligt huske denne valgkamp som de unges og fremtidens valgkamp.

Hanne Sixhøj

Foto: Flemming Krogh

Jeg vil huske dette valg for især to ting: At der i vores land findes over 20.000 mennesker, som bakker en nationalsocialistisk provokatør op i at opstille til folketinget. Det er chokerende, synes jeg. Og at det faldt oven i valget til Europaparlamentet, hvilket forplumrede debatten, og gjorde det forvirrende, hvem der opstillede til hvad.

Marianne Jensen

Foto: Flemming Krogh

Det har været overbudspolitik fra flere sider. Mange kaniner er blevet trukket op af hatten, og emner som ikke har været så meget fremme før, bliver pludseligt taget op og millioner og milliarder trylles frem. Men jeg vil også huske de tre nye partier, som på hver deres måde har kunnet fortælle om deres partiprogram. Det kan man så mene om, hvad man vil, men bestemt ikke noget jeg synes om. Og som et frisk pust kom “vikaren fra himlen” i skikkelse af Isabella Arendt fra Kristendemokraterne.

Klimadebatten er for alvor kommet på dagsorden. Specielt hos mange unge mennesker, efter at svenske Greta Thunberg har sat dagsorden over hele verden. Men også sundhedsudspillet med de nye sundhedshuse. Ældreplejen også, som ligesom hospitaler, børneinstitutioner og skoler. Regionerne, som skal nedlægges efter den nuværende regerings mening, ligeledes. Psykiatrien har til gengæld været totalt usynlig i debatten.

Ghettoer og bolignedrivning har fyldt meget. Derudover har pension har også været et stort emne med delte meninger om måden at føre det ud i praksis - og ikke mindst for hvem.

Lena Andersen

Foto: Kium Haugaard

Af landsdækkende emner er det pensions- og tilbagetrækningsreformen. Klimapolitikken. Udlændinge- og flygtningepolitikken. Sundhedsreformen. Debatten om normering i børneinstitutioner. Normering på ældreområdet - er der nok varme hænder? Med hensyn til udlændinge- og flygtningepolitikken vil jeg især huske det nye parti "Stram Kurs" med Rasmus Paludan.

Af lokale emner er det udvidelsen af E45, der har stor betydning i områderne, hvor trafikproblemerne er størst, for eksempel omkring Horsens og Vejle. F 35 kampflyene - et varmt emne, der i Haderslev kommune kan få afgørende betydning, hvor vælgerne sætter deres kryds. Grænsekontrollen har også fyldt meget i valgkampen. Højspændingsmasterne "Viking Link", der i det vestjyske har skabt stor modstand.

Carsten Meinhardt

Foto: Jens Thaysen

Valgkampen 2019 vil gå over i historien, som den første af sin art hvor klimapolitikken - endelig - fik den opmærksomhed, som den skulle have haft forlængst. Desværre vil den også huskes som en valgkamp, hvor populistiske sprællemænd og kvinder, med fremmedhad som eneste drivkraft, fik alt for meget taletid.

Endeligt var der jo også et par underholdende elementer, som da Kristian Thulesen Dahl (DF) erklærede: "Nu er Dansk Folkeparti jo ikke et populistparti", og da hans partifælle, og Folketingets forkvinde, Pia Kjærsgaard, uforvarende gav klimabevægelsen chancen for at tilbageerobre ordet "klimatosse".

Alt i alt en farverig valgkamp, med velbegrundet fokus på klimapolitikken; Nu håber jeg så bare at valgreultatet afspejler dette fokus, og at der er handling bag ordene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce