Annonce
Kultur

Klogere på musikbranchen: Høring satte fokus på musikmiljøet som erhverv

Sindre Sætre var kommet fra Bergen for at fortælle om Buzz, et kommunalt ejet investeringsselskab for musikbranchen, for at give inspiration til de omkring 90 tilhørere, der var mødt op til høring om musikbranchen på Sydhavnen i Aarhus. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl

Musikbranchen i Aarhus er for første gang kommet med i Aarhus Kommunes erhvervsplan for 2018-2019. Det blev markeret med en høring i Sydhavnen, der gav inspiration til, hvordan der kan sættes skub i branchen som erhverv.

AARHUS: Der var rig lejlighed til at blive klogere på det århusianske musikmiljø og få del i brancheerfaringer fra Bergen og Hamburg, da Promus og Music City Aarhus i samarbejde med Borgmesterens Afdeling, Kulturforvaltningen og Kaospiloterne onsdag eftermiddag inviterede til høring om musikbranchen i Aarhus.

Høringen var passende nok lagt i Sydhavnen, der i flere år har haft et kraftigt voksende musikproduktionsmiljø, blandt andet med Lydhavnen.

Anledningen var, at musikbranchen i Aarhus for første gang er kommet med i Aarhus Kommunes erhvervsplan for 2018-19.

- Vi har længe arbejdet på, at vi som musikmiljø også bliver set som en del af et erhverv. Aarhus har gennem mange år været rigtig god til at kigge på den skabende side af musikken, som er et vigtigt råstof, men der skal også være noget, som er med til at formidle talent, siger Jesper Mardahl, leder af Promus.

En musikøkonomisk rapport, som Promus fik lavet i 2016 viste, at det århusianske musikerhverv over en bred kam stod for en omsætning på 1,8 mia. kroner. Undersøgelsen anslog, at branchen beskæftigede 1200-1300 mennesker, og at byen rummede omkring 2000-2500 professionelle musikere.

- Vi har lavet høringen for at se, hvordan vi som miljø, kommune og øvrige erhvervsliv kan udnytte momentum og lave nogle samarbejdsrammer, så vi får gang i det her i Aarhus, sagde Jesper Mardahl inden høringen, som havde omkring 90 tilmeldte.

Ud over en række repræsentanter fra det lokale musikmiljø, som viste noget af den mangfoldighed, branchen rummer, var der også interessante talere fra udlandet.

Fra Norge kom Buzz, der er et kommunalt investeringsselskab for musikbranchen i Bergen. Det har eksisteret siden 2010 og har årligt omkring 4 mio. norske kroner at investere for. Buzz blev oprettet som en konsekvens af musikbranchens kollaps og det faktum, at mange succesfulde kunstnere flyttede fra byen.

- Private investorer var ikke villige til at investere i musikindustrien. De mente, risikoen var for stor, fordi de ikke kendte branchen så godt. Buzz' formål var at skabe et mere investeringsvenligt miljø, hvor branchen kan få adgang til risikovillig kapital, og dermed stimulere musikscenen i byen og skabe bedre forhold for musikere, fortalte Sindre Sætre, konsulent i Bergen Kommune.

Erhvervsplanen 2018-19 kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce