Annonce
Kultur

Klogere på musikbranchen: Høring satte fokus på musikmiljøet som erhverv

Sindre Sætre var kommet fra Bergen for at fortælle om Buzz, et kommunalt ejet investeringsselskab for musikbranchen, for at give inspiration til de omkring 90 tilhørere, der var mødt op til høring om musikbranchen på Sydhavnen i Aarhus. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl

Musikbranchen i Aarhus er for første gang kommet med i Aarhus Kommunes erhvervsplan for 2018-2019. Det blev markeret med en høring i Sydhavnen, der gav inspiration til, hvordan der kan sættes skub i branchen som erhverv.

AARHUS: Der var rig lejlighed til at blive klogere på det århusianske musikmiljø og få del i brancheerfaringer fra Bergen og Hamburg, da Promus og Music City Aarhus i samarbejde med Borgmesterens Afdeling, Kulturforvaltningen og Kaospiloterne onsdag eftermiddag inviterede til høring om musikbranchen i Aarhus.

Høringen var passende nok lagt i Sydhavnen, der i flere år har haft et kraftigt voksende musikproduktionsmiljø, blandt andet med Lydhavnen.

Anledningen var, at musikbranchen i Aarhus for første gang er kommet med i Aarhus Kommunes erhvervsplan for 2018-19.

- Vi har længe arbejdet på, at vi som musikmiljø også bliver set som en del af et erhverv. Aarhus har gennem mange år været rigtig god til at kigge på den skabende side af musikken, som er et vigtigt råstof, men der skal også være noget, som er med til at formidle talent, siger Jesper Mardahl, leder af Promus.

En musikøkonomisk rapport, som Promus fik lavet i 2016 viste, at det århusianske musikerhverv over en bred kam stod for en omsætning på 1,8 mia. kroner. Undersøgelsen anslog, at branchen beskæftigede 1200-1300 mennesker, og at byen rummede omkring 2000-2500 professionelle musikere.

- Vi har lavet høringen for at se, hvordan vi som miljø, kommune og øvrige erhvervsliv kan udnytte momentum og lave nogle samarbejdsrammer, så vi får gang i det her i Aarhus, sagde Jesper Mardahl inden høringen, som havde omkring 90 tilmeldte.

Ud over en række repræsentanter fra det lokale musikmiljø, som viste noget af den mangfoldighed, branchen rummer, var der også interessante talere fra udlandet.

Fra Norge kom Buzz, der er et kommunalt investeringsselskab for musikbranchen i Bergen. Det har eksisteret siden 2010 og har årligt omkring 4 mio. norske kroner at investere for. Buzz blev oprettet som en konsekvens af musikbranchens kollaps og det faktum, at mange succesfulde kunstnere flyttede fra byen.

- Private investorer var ikke villige til at investere i musikindustrien. De mente, risikoen var for stor, fordi de ikke kendte branchen så godt. Buzz' formål var at skabe et mere investeringsvenligt miljø, hvor branchen kan få adgang til risikovillig kapital, og dermed stimulere musikscenen i byen og skabe bedre forhold for musikere, fortalte Sindre Sætre, konsulent i Bergen Kommune.

Erhvervsplanen 2018-19 kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce